Midtvejsevaluering af Skolestyrken
Mobning & Trivsel
26.06.2020
Elevrådsperspektiv, aktionsplan og uddannelse af ressourcepersoner. Det er nogle af de initiativer, der udgør Alliancen mod mobnings nye helskoleindsats, som en håndfuld pilotskoler fra hele landet det seneste år har været med til at teste, forfine og tilpasse.
En evaluering af programmet, foretaget af forskningsvirksomheden Als Research, tegner et billede af et stærkt og sammenhængende program, der på troværdig vis og med høj faglighed styrker skolernes vigtige trivselsarbejde.
Evalueringen undersøger pilotskolernes tilfredshed og programmets gennemførbarhed og er lavet på baggrund af workshops, observationer og interviews med elever, lærere og skoleledere i perioden 2018-2020.
Om Skolestyrken
Skolestyrken er udviklet af Alliancen mod mobning, som Mary Fonden, Børns Vilkår og Red Barnet i fællesskab står bag.
I skoleåret 2020-2021 bliver programmet rullet ud på 20 skoler, og fra 2021 kan alle, der har lyst til at arbejde helhedsorienteret og systematisk med at løfte skoletrivsel og forebygge og håndtere mobning, være med.
Læs mere om programmet på skolestyrken.dk