> English

Ny forskning viser, at LæseLeg styrker børns sprog, selvtillid og adgang til fællesskabet

Den 28. august 2012

Mary Fondens nye projekt LæseLeg giver børnehavebørn flere ord og mod til at bruge dem. Børnene får selvtillid og bliver bedre til at fastholde og indgå nye relationer til andre børn. Det viser forskningsresultater, der ledsager udrulningen af projektet til de danske børnehaver.

H.K.H. Kronprinsesse Mary var i dag i børnehuset Svanen i Brøndby med bl.a. børne- og undervisningsminister Christine Antorini og borgmester i Brøndby Ib Terp for at markere, at Mary Fondens nye projekt LæseLeg nu tilbydes til alle landets børnehaver. Samtidig gav børn og pædagoger en smagsprøve på, hvordan de arbejder med LæseLeg, og Hr. Skæg optrådte for børnene.

LæseLeg er et pædagogisk redskab, som Mary Fonden – i samarbejde med eksperter på feltet – har udviklet til brug i danske børnehaver. LæseLeg baserer sig på metoden dialogisk læsning, der i international forskning har vist sig at have en veldokumenteret effekt i forhold til at øge børns ordforråd og styrke deres kommunikative kompetencer og dermed vejen ind i fællesskabet.

Ved dagens arrangement blev følgeforskningen fra pilotfasen i LæseLeg offentliggjort og præsenteret af Mary Fondens direktør Helle Østergaard.

”Forskningen viser, at LæseLeg virker. De børn, der har deltaget i LæseLeg-programmet, har udviklet signifikant bedre kommunikative færdigheder end børnene i kontrolgruppen, der har fået læst bøgerne op på vanlig vis. Derudover er pædagogernes tilbagemeldinger overvældende positive – de oplever LæseLeg som et inspirerende og letanvendeligt redskab, der støtter sprogudviklingen og inklusionen af børnene. Børnene får nye ord, mod til at bruge dem og bliver bedre til at indgå og fastholde relationer. Og det er det, LæseLeg er sat i verden for – at give alle børn adgang til fællesskabet,” fortæller Helle Østergaard, Mary Fondens direktør.

Maiken Bækgaard, pædagog i børnehuset Svanen i Brøndby, har brugt LæseLeg i pilotfasen og glæder sig til at fortsætte den pædagogiske aktivitet, som også børnene i høj grad har taget til sig.

”LæseLeg har været en rigtig god udfordring for mig som fagperson i forhold til det pædagogiske arbejde omkring sprog og højtlæsning. Det har været fantastisk at have et pædagogisk redskab mellem hænderne, som ikke bare styrker inklusionen, fordi der opstår nye relationer i læsegrupperne, men som også udvikler børnenes sprog. Vi har nu fået børn, der smager på ordene, og som har fået mere selvtillid – bl.a. til at byde ind, når vi taler om ord og begreber,” fortæller Maiken Bækgaard.

LæseLeg kan fra dags dato bestilles af børnehaver på www.læseleg.dk. LæseLeg-pakken består bl.a. af fire udvalgte børnebøger, faghæfte, instruktions-dvd og boghæfter og koster 850 kroner.

Fakta om LæseLeg

  • LæseLeg er udviklet af Mary Fonden, hører ind under indsatsområdet Mobning og Trivsel og har Det Obelske Familiefond som finansiel partner.
  • LæseLeg er baseret på metoden dialogisk læsning: Oplæsning i mindre læsegrupper med dialog, hvor den samme bog læses flere gange, og hvor den voksne stiller barnet spørgsmål undervejs og relaterer læsningen til barnets hverdag. Efterfølgende arbejdes der videre med historierne og ”de gode ord”i kreative aktiviteter.

Følgeforskningen tilknyttet LæseLeg

  • LæseLeg har været testet i et pilotprojekt over fire måneder fra september 2011, hvor i alt ni børnehaver i hhv. Brøndby, Odense og Aalborg har medvirket.
  • I testperioden er projektet blevet tæt fulgt af Kristine Jensen de López, professor i udviklingspsykologi ved Aalborg Universitet, der har været ansvarlig for følgeforskningen.
  • 96 tilfældigt udvalgte børn i alderen 3-6 år deltog i følgeforskningen. Halvdelen deltog i LæseLeg, den anden halvdel af børnene (kontrolgruppen) fik læst de bøger, der indgår i LæseLeg, på traditionel vis. Herudover er forskningen baseret på 36 individuelle interviews med i alt 18 pædagoger, der afprøvede LæseLeg, samt observationer af udvalgte stille børn. Indsatsen giver det hidtil mest indgående kendskab til effekten af dialogisk læsning herhjemme.
  • Resultaterne viser, at de børn, der deltog i LæseLeg-programmet, havde udviklet signifikant bedre kommunikative færdigheder end de børn (kontrolgruppen), der blot havde fået de samme bøger læst op på almindelig vis.
  • LæseLeg-børnene havde bedre ordforråd på ukendte ord og kunne bedre selv forklare de svære ord, der indgik i LæseLeg-bøgerne.
  • De 3-4-årige LæseLeg-børn var desuden signifikant bedre til hurtigt og flydende at benævne nye ord end børn i kontrolgruppen – en evne, der hænger sammen med børnenes læsefærdigheder senere. Jo bedre børnene er til at benævne nye ord i børnehaven, jo bedre vil deres læsefærdigheder højst sandsynligt blive.
  • Pædagogerne udtrykte stor tilfreds med LæseLeg og fremhævede bl.a. følgende særlige styrker ved projektet:
  • LæseLeg skaber kreative børn og voksne
  • LæseLeg skaber tid, ro og rum for højtlæsning med børnene
  • LæseLeg forbedrer muligheden for social inklusion i børnehaven
  • LæseLeg støtter børn med sproglige vanskeligheder
  • LæseLeg støtter de stille børn i at turde åbne sig og bruge sproget – og giver dem selvtillid
  • LæseLeg får børnene til at se hinanden, skabe nye legerelationer og fællesskaber
  • LæseLeg styrker relationen til det enkelte barn
Når pædagoger, lærere og forældre sammen sætter fokus på det gode børnefællesskab og på at lære børn og unge, at mobning er uacceptabelt, så virker det...
Kronprinsessen hyldede partnerskabet og brede alliancer i arbejdet med at bekæmpe komplekse sociale...
Vores samarbejde med MH24 - Mikkel Mod Mobning har knopskudt, og vi har netop lanceret Antibulli-prisen...
mary_fonden Så er der kun en uge til @friformobberi #børnestafetten2019 i Aarhus. Den 25. maj løber vi 1 km mod mobning - og for det gode kammeratskab - i Mindeparken. Alle børn fra 0-13 år kan løbe med, og der er medaljer til alle 🏅🏃🏾‍♂️. Skal I med? Læs mere og køb billet via link i bio 👆🏼 #alleharrettilathøretil #friformobberi #forebyggelseerbedst
mary_fonden I sidste uge rundede vi 25.000 rygsække, da vi sammen med pensionerede LEGO-medarbejdere pakkede drikkedunke, tandbørster, dagbøger, bamser og meget andet i rygsække til alle børn, der må flytte på krisecenter med deres mødre i Danmark, Grønland og på Færøerne. Rygsækken er meget mere end en praktisk hjælp til de børn, som er kommet afsted uden deres yndlingsbamse eller tandbørste. Rygsækken spiller også en stor rolle i det pædagogiske arbejde med børnene på krisecentrene. Her fortæller Henrik Schjørmann, der er pædagog på Røntofte Krisecenter, hvordan han bruger rygsækken i sit arbejde med børnene på krisecentret. Projektet Rygsække til børn på krisecentre er et samarbejde med Ole Kirk's Fond og LOKK – Landsorganisation af Kvindekrisecentre. #voldihjemmet #allebørnharrettiletlivudenvold #sigdettilnogen
mary_fonden Rygsække til 25.000 voldsudsatte børn. Bamser, bøger, håndklæder, klodser og drikkedunke blev i dag lagt sirligt ned i farverige rygsække hos LEGO Charity i Billund. Hvert år pakker vi rygsække til alle børn, der kommer på krisecenter i Danmark, Grønland og på Færøerne. De kommende uger modtager alle landets kvindekrisecentre paller med fyldte rygsække, som krisecentermedarbejderne giver til børnene. Udover at rumme det mest nødvendige, som et barn kan savne, når han eller hun må flytte på krisecenter, bliver rygsækkene også brugt som et pædagogisk værktøj i samtaler med børnene. “Børn, der flytter på krisecenter, har svære oplevelser med sig. Vi ved, at det at være vidne til vold mod en forælder kan være lige så skadeligt som selv at være udsat for volden. Samtidig er børnene utrygge ved den nye situation og uvisheden om, hvad der skal ske, og hvornår de kan komme hjem igen. Rygsækkene er derfor en støtte til de børnefaglige medarbejderes vigtige arbejde med at bearbejde voldsudsatte børns oplevelser og traumer,” sagde Helle Østergaard, direktør i Mary Fonden, fra et af pakkebordene. I rygsækkene vil børnene også finde en hilsen fra H.K.H. Kronprinsessen til både mor og barn. Hilsenen indeholder blandt andet en opfordring til barnet om at tegne en tegning og sende retur til Mary Fonden sammen med et par ord om, hvad der gør ham eller hende glad. Rygsækkene pakker vi hvert år sammen med pensionerede LEGO-medarbejdere. I dag pakkede de frivillige kræfter 2.100 rygsække. Siden 2008 har vi pakket rygsække til flere end 25.000 voldudsatte børn. Projektet er et samarbejde mellem Mary Fonden, Ole Kirk’s Fond og LOKK - Landsorganisation af Kvindekrisecentre #allebørnharrettilenbarndomudenvold #sigdettilnogen #voldihjemmet
mary_fonden “I Mary Fonden er vi så heldige, at vi ofte møder de mange mennesker, som vi arbejder for. Og nogle gange dukker de også op helt uventet.” Sådan fortalte Kronprinsessen i dag på vores årlige præsidiemøde. Det uventede møde skete, da vi for nylig lancerede hiphopnummeret “Liker” på Vibenshus Fritidshjem. Her kom en lille pige op til Kronprinsessen midt i det festlige arrangement med 200 dansende børn. Hun ville bare takke for den rygsæk, hun havde modtaget, da hun var på krisecenter med sin mor. ”Den lille pige er en rollemodel for os alle sammen. For hvis vi tør være åbne også om de svære ting, så hjælper vi hinanden med at overkomme dem.” Afsluttede Kronprinsessen sit indlæg. Præsidiemødet er en mulighed for os i Mary Fonden for at give vores præsidium indblik i vores arbejde og samtidig takke for deres store opbakning, tillid og tro på det, vi gør. Foto: Steen Brogaard #alleharrettilathøretil #friformobberi
mary_fonden Har I lyst til et bamsekram? 💜 Så tag med til Mary Fonden og @redbarnetdk ’s @friformobberi Børnestafetten! Vi løber 1 km mod mobning og for det gode fællesskab og Bamseven er også med! Børnestafetten kommer til Aarhus den 25. maj og København den 22. juni. Tilmelding via link i bio. #børnestafetten2019 #friformobberi #bamseven #forebyggelseerbedst