> English

Seneste nyt


26.03.2019

Vold i hjemmet taler vi om – og handler på i fællesskab

I denne måned afslutter vi Kattunneq. Direktør Helle Østergaard ser tilbage på fem års arbejde med at styrke de grønlandske krisecentre.

Af Helle Østergaard, direktør

”Hvad skal der til, for at de grønlandske kommuners arbejde med voldsudsatte familier bliver mere effektivt og afhjælper, at børn ikke vokser op i et hjem, hvor vold er en del af hverdagen?”

Spørgsmålet er stort, komplekst og helt nødvendigt at diskutere. Derfor var det på dagsordenen i marts på et dialogmøde i Nuuk om fremtidens krisecentre for voldsudsatte. I Mary Fonden deltog vi i kraft af vores projekt Kattunneq, hvor vi sammen med vores projektpartnere de seneste fem år har arbejdet for at styrke faglighed og netværk på krisecentrene i Grønland. I denne måned afslutter vi projektet, og vi gav derfor viden og erfaringer videre.

Naalakkersuisoq (ministeren) for Sundhed, Sociale Anliggender og Justitsområdet havde samlet repræsentanter for de grønlandske kommuner, Socialstyrelsen og andre aktører, der arbejder med voldsudsatte familier. Men hvordan kan vores erfaringer bidrage til at besvare så grundlæggende et spørgsmål?

Forhistorien er helt kort, at vi i Mary Fonden sammen med organisationen Danner i 2013 undersøgte, hvad der ifølge de grønlandske krisecentre kunne styrke indsatsen mod vold i hjemmet i Grønland. Krisecentrene efterspurgte efteruddannelse og samarbejde på området. Samtidig udviklede det daværende Departement for Familie og Justitsvæsen en national strategi og handlingsplan mod vold. Der var et arbejde i gang, som vi kunne bygge ovenpå.

Partnervold er lige ødelæggende for den udsatte, uanset hvor i verden volden finder sted. Vi lod os inspirere af et dansk initiativ i Mellemøsten og Nordafrika, og vi vidste fra begyndelsen, at hvis vi skulle højne det faglige niveau, var det en forudsætning, at en af projektets partnere var en lokal aktør, som både havde kendskab til grønlandsk lovgivning og forståelse for grønlandsk kultur. Derfor bragte vi den grønlandske organisation Mælkebøttecentret, som arbejder med anbragte børn, sammen med Danner, som har mange års erfaring med krisecenterarbejde i Danmark. Gennem samarbejde lykkedes det på i alt ni kurser at omsætte metode og teori fra arbejdet med voldsudsatte kvinder og børn i Danmark til undervisning i en grønlandsk kontekst.

Og vi er nået langt på fem år. Krisecentermedarbejderne har i dag en forståelse af, at det kræver en særlig faglighed at arbejde med vold i hjemmet. De ser i højere grad sig selv som professionelle aktører frem for ildsjæle, der udelukkende udøver godgørende arbejde. Interne evalueringer viser, at undervisningen på kurserne i Kattunneq blandt andet har medvirket til, at krisecentermedarbejderne:

  • Er blevet præsenteret for ny viden og nye metoder, som gør, at de arbejder med beboerne på nye måder.
  • Er blevet bedre til at modtage kvinder og børn på krisecentrene og i højere grad taler med børnene.
  • I højere grad deler deres erfaringer med hinanden – på trods af de store afstande i landet – og de oplever, at de har lært vigtigheden af at passe godt på sig selv og deres kolleger.

Det er resultater, som vi er stolte af. Og resultater, som kan medvirke til, at voldsudsatte kvinder kan flytte fra krisecentrene med fornyet tro på, at de og deres børn har fortjent og kan lykkes med et liv uden vold.

Der har været mange bump på vejen i Kattunneqs levetid. Jeg er dog overbevist om, at det brede partnerskab har været en vigtig forudsætning for, at vi har nået væsentlige mål i projektet. Organisationerne bag Kattunneq har hver især bidraget med det, vi gør bedst, og har trukket på hinandens fagligheder og erfaringer. Kattunneq består udover Mary Fonden af Danner, de grønlandske krisecentre, Mælkebøttecentret, Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet samt Oak Foundation Denmark. Vi har forskellige kompetencer, men et fælles mål. Vi deler overbevisningen om, at vold i hjemmet er et fælles ansvar, og at alle har pligt til at gribe ind og reagere på en mistanke om vold i hjemmet.

De seneste to år har vi arbejdet for at udbrede og forankre den viden, som er oparbejdet i Kattunneq, til andre fagpersoner og aktører, som arbejder med voldsudsatte familier. Vi har holdt netværksmøder og åbnet undervisningen på kurserne i Kattunneq for andre fagpersoner end krisecentermedarbejderne. Vi har holdt en konference og skabt forskellige fagmaterialer, som kan støtte fagpersoner i at sætte ord på volden. Og senest har vi lanceret et undervisningsmateriale om vold i hjemmet til socialrådgiveruddannelsen i Grønland.

I marts satte vi så punktum for vores aktiviteter i Kattunneq. Ideen til dialogmødet var opstået i projektet, fordi vi ønskede et forum, hvor vi kunne give viden og erfaringer videre til de centrale aktører på området. I håb om, at kommunerne i fremtiden i højere grad vil inddrage krisecentrene i det tværfaglige samarbejde om de familier, som har brug for hjælp og støtte til et liv uden vold. Vores håb er også, at aktørerne fremadrettet vil prioritere efteruddannelse til de fagpersoner, som arbejder med voldsudsatte. Vold kan være svær at se udefra, og mange voldsudsatte beder ikke om hjælp. Blandet andet derfor er det afgørende, at fagpersoner kender til voldens former, dynamikker og konsekvenser.

På den måde kan vores erfaringer spille ind i, når et så fundamentalt spørgsmål bliver stillet. Der er ingen lette løsninger og ingen ukomplicerede svar. Men vi tror på, at stærke krisecentre med dyb faglig stolthed og en tro på, at deres arbejde gør en forskel, kan skabe forandringer i lokalmiljøerne. Både blandt fagfolk og blandt borgerne. Vi håber på, at krisecentermedarbejderne kan insistere på, at vold i hjemmet er noget, vi taler om – og handler på i fællesskab.

Læs Kattunneqs fem væsentligste erfaringer

Vold i hjemmet

Hvert år udsættes 38.000 kvinder og 19.000 mænd for fysisk partnervold i Danmark, og knap hvert 6. barn vokser op i et hjem med vold. Vold i familien kan være svært at erkende og er ofte forbundet med skyld og skam. Mary Fonden ønsker at give de tavse ofre for vold i hjemmet en stemme og at støtte dem på vejen til et liv uden vold.

Se mere om Mary Fondens indsatsområde Vold i Hjemmet
Når pædagoger, lærere og forældre sammen sætter fokus på det gode børnefællesskab og på at lære børn og unge, at mobning er uacceptabelt, så virker det...
Kronprinsessen hyldede partnerskabet og brede alliancer i arbejdet med at bekæmpe komplekse sociale...
Vores samarbejde med MH24 - Mikkel Mod Mobning har knopskudt, og vi har netop lanceret Antibulli-prisen...
mary_fonden "Det er vigtigt for mig at få fortalt, at jeg kommer fra en helt almindelig familie med varme, tryghed, gode værdier og masser af humor. At jeg overhovedet kunne havne på et krisecenter og være så langt nede, det havde jeg aldrig nogensinde troet." Sådan startede Jette sin fortælling om et liv med vold, da vi for nylig samlede vores præsidium til det årlige præsidiemøde. "Jeg er her i dag, fordi jeg har mødt rigtig mange fordomme. Der er mange fordomme om, hvem der bor på krisecenter. Jeg håber, at jeg med mit indlæg kan skabe fokus på den ensomhed, jeg har oplevet, på det her med at gå rundt med en ødelæggende angst for sin partner og et fuldstændigt smadret selvværd. At man kan ende der, selv om man som jeg har været velfungerende med et godt job." Jettes fortælling om volden gjorde indtryk. Det er barskt at høre et menneske fortælle om, hvordan volden bliver hverdag, hvordan den langsomt nedbryder et menneske, og hvordan den voldsudsatte bebrejder sig selv undervejs. Men Jettes historie var også en fortælling om alle os, der står uden om den voldsudsatte. Jette følte sig isoleret og set ned på, da hun endelig fandt modet til at bede om hjælp. Vold kan ramme alle. Og uanset hvem volden rammer, så har man brug for et netværk, der stiller sig fordomsfrit og støttende til rådighed. Tusind tak til Jette for at fortælle sin personlige historie. Og til Bodil for at sidde ved hendes side på dagen. Bodil var Jettes rådgiver på krisecenteret. Foto: Steen Brogaard
mary_fonden Så er der kun en uge til @friformobberi #børnestafetten2019 i Aarhus. Den 25. maj løber vi 1 km mod mobning - og for det gode kammeratskab - i Mindeparken. Alle børn fra 0-13 år kan løbe med, og der er medaljer til alle 🏅🏃🏾‍♂️. Skal I med? Læs mere og køb billet via link i bio 👆🏼 #alleharrettilathøretil #friformobberi #forebyggelseerbedst
mary_fonden I sidste uge rundede vi 25.000 rygsække, da vi sammen med pensionerede LEGO-medarbejdere pakkede drikkedunke, tandbørster, dagbøger, bamser og meget andet i rygsække til alle børn, der må flytte på krisecenter med deres mødre i Danmark, Grønland og på Færøerne. Rygsækken er meget mere end en praktisk hjælp til de børn, som er kommet afsted uden deres yndlingsbamse eller tandbørste. Rygsækken spiller også en stor rolle i det pædagogiske arbejde med børnene på krisecentrene. Her fortæller Henrik Schjørmann, der er pædagog på Røntofte Krisecenter, hvordan han bruger rygsækken i sit arbejde med børnene på krisecentret. Projektet Rygsække til børn på krisecentre er et samarbejde med Ole Kirk's Fond og LOKK – Landsorganisation af Kvindekrisecentre. #voldihjemmet #allebørnharrettiletlivudenvold #sigdettilnogen
mary_fonden Rygsække til 25.000 voldsudsatte børn. Bamser, bøger, håndklæder, klodser og drikkedunke blev i dag lagt sirligt ned i farverige rygsække hos LEGO Charity i Billund. Hvert år pakker vi rygsække til alle børn, der kommer på krisecenter i Danmark, Grønland og på Færøerne. De kommende uger modtager alle landets kvindekrisecentre paller med fyldte rygsække, som krisecentermedarbejderne giver til børnene. Udover at rumme det mest nødvendige, som et barn kan savne, når han eller hun må flytte på krisecenter, bliver rygsækkene også brugt som et pædagogisk værktøj i samtaler med børnene. “Børn, der flytter på krisecenter, har svære oplevelser med sig. Vi ved, at det at være vidne til vold mod en forælder kan være lige så skadeligt som selv at være udsat for volden. Samtidig er børnene utrygge ved den nye situation og uvisheden om, hvad der skal ske, og hvornår de kan komme hjem igen. Rygsækkene er derfor en støtte til de børnefaglige medarbejderes vigtige arbejde med at bearbejde voldsudsatte børns oplevelser og traumer,” sagde Helle Østergaard, direktør i Mary Fonden, fra et af pakkebordene. I rygsækkene vil børnene også finde en hilsen fra H.K.H. Kronprinsessen til både mor og barn. Hilsenen indeholder blandt andet en opfordring til barnet om at tegne en tegning og sende retur til Mary Fonden sammen med et par ord om, hvad der gør ham eller hende glad. Rygsækkene pakker vi hvert år sammen med pensionerede LEGO-medarbejdere. I dag pakkede de frivillige kræfter 2.100 rygsække. Siden 2008 har vi pakket rygsække til flere end 25.000 voldudsatte børn. Projektet er et samarbejde mellem Mary Fonden, Ole Kirk’s Fond og LOKK - Landsorganisation af Kvindekrisecentre #allebørnharrettilenbarndomudenvold #sigdettilnogen #voldihjemmet
mary_fonden “I Mary Fonden er vi så heldige, at vi ofte møder de mange mennesker, som vi arbejder for. Og nogle gange dukker de også op helt uventet.” Sådan fortalte Kronprinsessen i dag på vores årlige præsidiemøde. Det uventede møde skete, da vi for nylig lancerede hiphopnummeret “Liker” på Vibenshus Fritidshjem. Her kom en lille pige op til Kronprinsessen midt i det festlige arrangement med 200 dansende børn. Hun ville bare takke for den rygsæk, hun havde modtaget, da hun var på krisecenter med sin mor. ”Den lille pige er en rollemodel for os alle sammen. For hvis vi tør være åbne også om de svære ting, så hjælper vi hinanden med at overkomme dem.” Afsluttede Kronprinsessen sit indlæg. Præsidiemødet er en mulighed for os i Mary Fonden for at give vores præsidium indblik i vores arbejde og samtidig takke for deres store opbakning, tillid og tro på det, vi gør. Foto: Steen Brogaard #alleharrettilathøretil #friformobberi