> English

Ensomhed i befolkningen – forekomst og metodiske overvejelser

Ensomhed
17.04.2015

Langvarig ensomhed kan have alvorlige konsekvenser for vores livskvalitet og helbred. Alligevel findes der ikke meget viden om, hvor mange danskere, der føler sig ensomme, og hvad der kendetegner de ensomme. Formålet med denne temaanalyse er at øge vores viden om ensomhed i den danske befolkning. I temaanalysen belyses problemets aktuelle omfang, og der gives en indsigt i, hvor stor andelen af ensomme er i forskellige aldersgrupper og på tværs af forskellige demografiske og sociale forhold. Denne viden kan bidrage til at identificere grupper, hvor behovet for forebyggelse og afhjælpning af ensomhed er særlig stort.

Temaanalysen viser, at knap 5 % af befolkningen i alderen 16 år og opefter er ensomme. Den viser også, at det at være gift eller at være i arbejde er beskyttende faktorer, når det gælder ensomhed. Der er med andre ord en stærkt forøget risiko for at føle sig ensom, hvis man er ugift, fraskilt eller uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Kigger man på alder, viser det sig, at andelen af ensomme er størst blandt unge (16-29-årige) og de ældste ældre (85+ år). Det er vigtig viden i kampen mod ensomheden.

Temaanalysen er udarbejdet Mathias Lasgaard og Karina Friis, CFK, Region Midtjylland, for os i Mary Fonden og udspringer af et ønske om at inspirere til nye målrettede initiativer i kampen mod ensomhed. I sidste ende til gavn for de mange, der savner nogen at dele deres liv med.

Når pædagoger, lærere og forældre sammen sætter fokus på det gode børnefællesskab og på at lære børn og unge, at mobning er uacceptabelt, så virker det...
Kronprinsessen hyldede partnerskabet og brede alliancer i arbejdet med at bekæmpe komplekse sociale...
Vores samarbejde med MH24 - Mikkel Mod Mobning har knopskudt, og vi har netop lanceret Antibulli-prisen...
mary_fonden Ensomhed er et stigende problem blandt unge. Det vigtigste, vi kan gøre, er at tale om det, række ud og bryde tabuet. Vi skal forstå ensomhed for at kunne bekæmpe den. Mary Fondens vision er, at alle mennesker skal have adgang til nære og respektfulde relationer, hvor andre er noget for dem, og hvor de kan være noget for andre. #alleharrettilathøretil
mary_fonden Hvordan styrker vi unges sociale trivsel? Vores projekt Me&We handler om at styrke efterskoleelevers sociale kompetencer og relationer. I dag lander dette materialekatalog sammen med vandflasker og kopper på de 31 efterskoler, der er del af næste fase af projektet i det kommende skoleår. Kataloget består af viden og aktiviteter, der skal støtte elevernes forståelse af sig selv og hinanden. Læs mere via link i bio. Me&We er er samarbejde mellem Mary Fonden, @justhuman.dk, @efterskolerne og @tuborgfondet.
mary_fonden Er mobning blevet til isolering af nogle børn? Det spørgsmål stiller mobbeforsker Helle Rabøl Hansen i fagbladet Folkeskolen på baggrund af stigende ensomhed blandt børn og unge. "Nogle børn og unge oplever at være luft for de andre. Derfor vælger de at være tavse i løbet af skoledagen, for det er da bedre end aktivt at blive chikaneret af de andre i klassen. Så kommer lærerne og siger: 'Du byder ikke nok ind i undervisningen' eller 'Du skal ikke være så tilbageholdende'. Men Eva på 13 år har ikke lyst til at byde ind og dermed gøre opmærksom på sig selv. Så er det bedre slet ikke at blive set." Hun opfordrer skolerne til at tænke trivsel og deres indsats mod mobning bredere - og fx medtænke ensomhed i indsatsen. Læs mere i artiklen fra fagbladet Folkeskolen. Link i bio 👆🏼 #alleharrettilathøretil #ensomhed #mobning
mary_fonden Nu begynder forskellige sports og fritidsaktiviteter for børn så småt at starte op igen. Når aktiviteterne begynder igen, er det vigtigt at huske at arbejde for den gode klubkultur. Mary Fondens projekt Antibulli er et antimobberedskab til børnehåndboldtrænere. Det består af konkrete råd og øvelser til træningen af 6-12-årige. Målet er at skabe en hold- og klubkultur med høj tolerance, hvor alle respekterer hinanden, taler ordentligt og hjælper hinanden, så klubben er et rart sted at være, uanset hvor god man er til håndbold. Grundtanken er, at et stærkt sammenhold og gode børnefællesskaber forebygger eksklusion og mobning. Link til Antibulli.dk i bio.
mary_fonden I dag optager vi til en film om noget, der rammer ned i kernen af vores arbejde. At alle har ret til at høre til og føle sig som en del af noget større end sig selv. Det budskab og det arbejde er kun blevet endnu mere aktuelt under Corona-krisen. Stay tuned, når vi offentliggør filmen om nogle uger.