Jeg vil gerne starte med at sige tak for invitationen til Den Sociale Kapitalfond. Det glæder os, at vi kan være med til at markere jeres 10-års jubilæum.
Der er rigtig meget at fejre, synes jeg.
Det vil jeg vende tilbage til om lidt.
Det er fantastisk at være her sammen med jer i dag.
Det er dejligt, at verden begynder at blive mere genkendelig igen, og vi f.eks. kan mødes, som vi gør i dag. At vi kan gå mere frit ind i de store og små fællesskaber, som er så vigtig en del af vores liv.
Jeg synes, det har været en kæmpe fornøjelse denne sommer at se livet folde sig ud igen. Vi har haft så meget brug for at mærke livet, og alt det vi kan være fælles om.
Men alt er ikke ved det gamle. Pandemien har sat sine spor i os alle.
For mange af os har tiden med corona sat spotlight på, hvor heldige vi er, fordi vi haft nogle tæt på os, vi har kunnet stå det hele igennem sammen med. Selvom hjemmeskoling, karantæne, nedlukninger og den slags har været rigtig træls, er vi kommet igennem med skindet på næsen, fordi vi ikke har skullet klare det alene.
Men sådan er det ikke for alle.
For nogle mennesker har pandemien haft konsekvenser, som ikke kan viskes bort. Ensomheden, der i forvejen var en kæmpe udfordring for vores samfund, har efter 1,5 år med krav om social afstand og nedlukninger, haft alt for gode vækstbetingelser.
Jeg oplevede selv på tætteste hold igennem Mary Fondens ungepanel, hvordan de unge først meget tappert klarede sig igennem første lockdown, for derefter at miste modet under anden lockdown.
Flere fortalte, hvordan de frygtede, at følelsen af ensomhed ville bide sig fast.
Vi kender ikke de langsigtede konsekvenser endnu. Men vi ved, at hvis ensomheden bliver langvarig, kan den få store konsekvenser – både for den enkelte og for vores samfund som helhed.
Skal vi komme ensomheden til livs – og det skal vi – kræver det samarbejde på tværs af sektorer, og at vi tænker i nye løsninger.
Netop det – at tænke løsningen af sociale problemer på nye måder – er noget af det I, i Den Sociale Kapitalfond har været forgængere for.
Igennem de sidste 10 år har I gang på gang vist, at et samarbejde imellem f.eks. en kommune, en virksomhed og en investor som jer, kan bidrage med at løse sociale problemer, med endnu bedre resultater end når en aktør har forsøgt at gøre det alene. I har taget risikoen og dermed gjort det muligt at tænke innovativt. Konkret har I bl.a. bidraget til at bringe mennesker fra overførselsindkomst ind i beskæftigelse. I har været med til at få udsatte unge i uddannelse eller praktik. Og I har understøttet en meningsfuld hverdag for mennesker, der på grund af en diagnose har haft svært ved at finde deres plads i uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet.
Samtidig bidrager I til udviklingen af socialt ansvarlige virksomheder, og er med til at fremme et vækstlag af virksomheder, der skaber kommerciel vækst ved at tage et socialt ansvar. I er med til at synliggøre, hvordan social ansvarlighed kan skabe attraktive arbejdspladser, gode omdømmer, stærke kunderelationer og kan øge virksomhedens værdi markant.
I har været her i nu 10 år, og I har ikke hvilet på laurbærrene. I er blevet ved at med at finde nye veje. Senest med Den Sociale Kapitalfond Invest og den nye sociale effekt-investeringsfond.
For 10 år siden var I de første herhjemme, der tænkte i de her baner. I dag er der kommet andre aktører til, som står på skuldrene af jeres hårde arbejde. Senest har vi fået Den Sociale Investeringsfond, som er vedtaget og finansieret af Folketinget. Det bliver spændende at følge også deres arbejde.
—
For lidt over 10 år siden talte jeg ved Iværksætterdagen 2010, hvor Lars Jannick lancerede ’Velfærdens Iværksættere’ – et bud på en national strategi for socialt iværksætteri, som var kimen til stiftelsen af Den Sociale Kapitalfond.
I den tale kom jeg ind på behovet for at professionalisere den gode vilje. Hvordan det at brænde for at bidrage til at løse sociale udfordringer ikke er nok i sig selv – man må gå struktureret og professionelt til værks. Jeg talte også dengang om, hvordan jeg ser samarbejdet på tværs af organisationer og sektorer, som den bedste vej til at løse de store sociale udfordringer, vi står overfor.
Og det er netop også den tilgang, Mary Fonden er baseret på.
Og her 14 år efter vores etablering er det stadig fundamentet i vores arbejde med at bekæmpe social isolation. Og i al beskedenhed, tror jeg, at det er kimen til den succes, vi har oplevet med at nå mennesker, der befinder sig på kanten af vores samfund.
Gang på gang har vi oplevet, hvor meget man kan opnå, når man bringer forskellige aktører sammen. Vi kommer med hver vores viden, vores forskellige kompetencer, erfaringer og perspektiver – og når vi kombinerer dette, finder vi de bedste løsninger. Til stor gavn for dem, vi gerne vil hjælpe.
Et af de projekter, vi har etableret for nylig, er projektet Sammen uden Vold, som er en del af det større projekt God start på Familielivet. Her samarbejder vi med Hvidovre og Amager Hospital, Østifterne og Dialog Mod Vold om at opspore partnervold blandt familier, der venter sig. Og vi hjælper dem, der vil videre til et forløb, hvor de kan få redskaber til at komme ud af volden. Det gør vi, fordi vi ved fra internationale studier, at familieforøgelse kan udløse eller eskalere vold i et parforhold – allerede under graviditeten
Og vi kan se, at samarbejdet bærer frugt. Allerede her i projektets første fase finder vi 1-5 gravide om ugen, der er udsat for vold, som ellers ikke ville være fundet.
På den lange bane håber vi, at vores model kan blive spredt til resten af Danmark, sådan at alle jordemødre i hele Danmark bliver klædt på til at spørge ind til partnervold, kende tegnene og vide, hvordan man kan hjælpe videre. Vi har sat os som mål, at det bliver lige så naturligt at spørge ind til partnervold, som det i dag er blevet at spørge ind til cigaretter og alkohol.
Jeg synes, at projektet er et godt eksempel på, hvordan samarbejde imellem det offentlige, en NGO og fonde kan give rigtig gode forudsætninger for at finde nye løsninger, der skaber en meget konkret forandring for den enkelte – i det her tilfælde voldsramte kvinder og deres ufødte børn. Samtidig skaber samarbejdet også det bedste grundlag for, at projektet kan blive forankret og blive en fast del af jordemødrenes praksis.
Vi kan gøre en lille forskel i Mary Fonden. Men skal vi løse problemer som partnervold, ensomhed og mistrivsel, skal der selvsagt meget mere til.
Jeg tror på, at social innovation og entreprenørskab er vejen frem. Selvfølgelig i samspil med grundpillerne i vores velfærdssamfund. Og her spiller mange af jer, der sidder her i salen en vigtig rolle.
Jeg ved, at mange af jer allerede arbejder med social innovation, og at I alle har på radaren, at tværsektorielt samarbejde er afgørende for at løse – særligt de nye og meget komplekse sociale problemer, som ensomhed, mistrivsel og psykisk sårbarhed.
Vi skal se på alle arenaerne af vores samfund – hvordan vi bor, går i skole, arbejder, vores fritidsliv. Vi skal kigge hele vejen rundt for at skabe bedre vilkår for de positive og inkluderende fællesskaber.
For at opnå det, må vi samarbejde endnu mere, end vi gør i dag. Det kræver, at vi tør give noget af os selv – dele viden, erfaringer og ideer og måske også lade vores egen organisations interesser træde lidt i baggrunden for en stund.
Sammen er vi ikke bare stærkere, vi har også et langt større potentiale for at bringe vores samfund i en retning, hvor alle oplever, at de hører til.
Tak
