Danskernes måltidsvaner
Ensomhed
23.04.2019
30 % af danskerne har deltaget i en fællesspisning det seneste år, og hele 78 % mener, at det kan hjælpe på ensomhed at have nogen at spise sammen med. Men størstedelen af danskerne mener samtidig, at vi er dårlige til at invitere hinanden hjem, og det at spise med mennesker, man ikke kender, kan være en barriere. Det fremgår af en ny analyse, som Epinion har udarbejdet for Mary Fonden og Folkebevægelsen mod Ensomhed i anledning af Danmark Spiser Sammen, som kulminerer i uge 17.
Undersøgelsen er udarbejdet af Epinion for Mary Fonden og Folkebevægelsen mod Ensomhed. Undersøgelsen er gennemført blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. I alt er der gennemført 1012 interviews med danskere i alderen 18-90 år.
Resultaterne baserer sig på en vægtet, repræsentativ fordeling af respondenter ud fra køn, alder og region.
Dataindsamlingen er foretaget som en panelundersøgelse i perioden fra den 29. marts til 8. april 2019.