> English

Ny undersøgelse: Unges fællesskaber kan gøre ondt

Fællesskabet betegnes ofte som vejen ud af ensomhed. Men kan fællesskabet også fordre ensomhed? Ja, siger ny undersøgelse, der viser, hvordan ungefællesskaber også kan gøre ondt.

Den unge generation er blevet betegnet som individfokuseret, men intet tyder på, at unge i dag er mindre fællesskabsorienterede end tidligere generationer. Fællesskaber opstår og dyrkes overalt i unges liv, og de fleste unge tager del i mange forskelligartede fællesskaber. Alligevel er vi samtidig vidner til en ungdomsgeneration, der i stigende grad — og mere end nogen anden aldersgruppe — kæmper med alvorlig  ensomhed.
Når begge dele lader sig gøre på samme tid, skyldes det muligvis, at unge både kan tage aktiv del i ungdomslivets fællesskaber og alligevel føle mistrivsel og ensomhed.
En ny undersøgelse udarbejdet for Mary Fonden af Center for Ungdomsforskning AAU (CeFU) viser således, at mens fællesskabet har mange positive effekter på unges trivsel, så kan fællesskabet også være rod til mistrivsel. Fællesskaber kan gøre godt, men fællesskaber kan også gøre ondt.

Fire typer af ungefællesskaber
Undersøgelsen identificerer fire typer af ungefællesskaber: Nære venskaber, grupper, løse forbindelser og abstrakte fællesskaber.
Nære venskaber er den mest fortættede fællesskabsform. Unge har typisk et til to nære venskaber.
Grupper betegner en samling af unge, som har noget særligt sammen. Måske endda en fælles gruppeidentitet.
Løse forbindelser er den fællesskabsform, der udspringer af et fælles miljø eller en fælles institutionel ramme – fx skole, klub eller digitalt netværk.
Den sidste og meste generelle fællesskabsform er abstrakte fællesskaber, der betegner det fællesskab, der opstår på baggrund af fælles sociokulturelle træk såsom køn, religion, etnicitet eller geografisk område.

Alle typer af fællesskaber kan gøre godt – og ondt
Undersøgelsen viser, at alle fire fællesskabsformer både rummer et potentiale for trivsel og mistrivsel. De nære venskaber bliver af mange unge tillagt en så idealiseret status, at de ikke kan leve op til de unges forventninger. Det nære venskab bliver derfor ofte en uopnåelig drøm.
I grupperne kæmper de unge ofte en hård kamp for at tilegne sig eller bevare en central position. Man vil gerne befinde sig i den rigtige gruppe, og man vi gerne være en del af gruppens kerne. Men træder man ved siden af, risikerer man at blive skubbet ud.

De løse forbindelser er som udgangspunkt lette at blive en del af. Du tilhører fx en skole, og du kan relativt let melde dig ind i en sportsklub. Til gengæld kan det være svært at falde til og lykkes i denne fællesskabsform. Nogle unge skal bruge utrolig meget energi på at afkode det fælles sprog og de fælles normer, der hersker i fællesskabet. Mislykkes de og træder ved siden af, kan det få konsekvenser for deres sociale liv.  
Tilhørsforholdet til et abstrakt fællesskab er ofte givet på forhånd. Du er fx dansker, indvandrer eller muslim. Men mange unge kæmper med, at de ikke kan identificere sig med deres abstrakte fællesskab, hvilket kan skabe grobund for ensomhed. Derudover kæmper mange unge med, at omverdenen har forudindtagede holdninger til, hvem de er, og dermed, hvilke abstrakte fællesskaber, de tilhører. 

Nogle unge rammes hårdere end andre
Undersøgelsens vigtigste konklusion er, at selvom man som ung bevæger sig i mange fællesskaber, kan man stadigvæk mistrives socialt. Det forklarer lektor fra CeFU Maria Bruselius-Jensen:

”Fællesskaber er et helt centralt element for unge, som de investerer rigtig mange ressourcer og opmærksomhed i hele tiden. Men uanset hvor meget de investerer, og hvor gode de er til at etablere, pleje og fastholde relationer til andre unge, så kan fællesskaber alligevel gøre ondt. De kan skabe rigtig meget glæde og trivsel, men de kan også skabe mistrivsel.”
Og der er en gruppe af unge, som rammes særlig hårdt i kampen om de mange fællesskaber.

”Der er unge, som oplever, at de investerer rigtig mange ressourcer i at være en del af ungdomslivets forskellige fællesskabsformer, men som aldrig oplever, at de får en plads i fællesskabet. De kan fx have udfordringer med at afkode fællesskabernes forskellige koder, værdier og normer. For disse unge kan fællesskaberne gøre mere ondt end godt. De kan være roden til mistrivsel og ensomhed,” forklarer Maria Bruselius-Jensen.

Mary Fonden: Voksne skal forstå unges fællesskaber bedre

Direktør i Mary Fonden Helle Østergaard betegner undersøgelsens resultater som en øjenåbner.

”Som voksne taler vi ofte om fællesskaber som noget, vi alle ved, hvad er. Men de mange interviews, der er blevet foretaget med unge, lærer os, at ungefællesskaber langt fra er én ting.”
Og hvis voksne vil gøre en positiv forskel for unges trivsel, har de også et ansvar for at blive bedre til at forstå unges fællesskaber, mener Helle Østergaard:

”Jeg tror, at vi som voksne i almindelighed, og som forældre i særdeleshed, kan få rigtig meget ud af at sætte os ind i unges forskellige forståelser af, hvad fællesskaber kan være. På den måde har vi langt bedre forudsætninger for at kunne fremme trivslen og mindske risikoen for ensomhed blandt unge."

Og netop ud fra ønsket om at skabe bedre forudsætninger for at understøtte unges fællesskaber vil Mary Fonden og CeFU fortsætte med at forske i unges fællesskaber. CeFU har allerede påbegyndt arbejdet med en del to af undersøgelsen. Den skal kigge nærmere på, hvordan ensomme unge får lettere adgang til sunde fællesskaber, og hvordan professionelle kan understøtte de unges fællesskaber bedst muligt.

Fakta om undersøgelsen
Kan ungefællesskaber gøre ondt? er udarbejdet af CeFU på vegne af Mary Fonden og med finansiel støtte fra William Demant Fonden.
Undersøgelsen bygger på interviews med 31 unge i alderen 14-19 år.

De fire former for ungefællesskaber
Undersøgelsen identificerer fire former for ungefællesskaber:

  • Nære venskaber er den mest fortættede fællesskabsform. Unge har typisk et til to nære venskaber.
  • Grupper betegner en samling af unge, som har noget særligt sammen. Måske endda en fælles gruppeidentitet.
  • Løse forbindelser er unges løse bekendtskaber. Løse bekendtskaber deler ofte et kulturelt miljø eller institution såsom klub eller skole.
  • Abstrakte fællesskaber er det, der binder individer sammen i et samfund. Det kan fx være køn, religion, etnicitet eller geografisk område.

Læs hele undersøgelsen her

Fakta om ensomhed

  • 12 % af unge 16-24-årige er alvorligt ensomme
  • 380.000 danskere i alderen 16 år og opefter oplever alvorlig ensomhed – det svarer til ca. 8 % af befolkningen
  • Kortvarig ensomhed er helt normal og ufarlig.Langvarig ensomhed kan mindske eller skade vores sociale kompetencer
  • Langvarig ensomhed resulterer i en stresstilstand og er skadelig for vores krop
  • Ensomhed er en følelse og afhænger af den enkeltes sociale behov
  • Ensomhed handler mere om kvaliteten af ens relationer end antallet
Når pædagoger, lærere og forældre sammen sætter fokus på det gode børnefællesskab og på at lære børn og unge, at mobning er uacceptabelt, så virker det...
Kronprinsessen hyldede partnerskabet og brede alliancer i arbejdet med at bekæmpe komplekse sociale...
Vores samarbejde med MH24 - Mikkel Mod Mobning har knopskudt, og vi har netop lanceret Antibulli-prisen...
mary_fonden Ensomhed er et stigende problem blandt unge. Det vigtigste, vi kan gøre, er at tale om det, række ud og bryde tabuet. Vi skal forstå ensomhed for at kunne bekæmpe den. Mary Fondens vision er, at alle mennesker skal have adgang til nære og respektfulde relationer, hvor andre er noget for dem, og hvor de kan være noget for andre. #alleharrettilathøretil
mary_fonden Hvordan styrker vi unges sociale trivsel? Vores projekt Me&We handler om at styrke efterskoleelevers sociale kompetencer og relationer. I dag lander dette materialekatalog sammen med vandflasker og kopper på de 31 efterskoler, der er del af næste fase af projektet i det kommende skoleår. Kataloget består af viden og aktiviteter, der skal støtte elevernes forståelse af sig selv og hinanden. Læs mere via link i bio. Me&We er er samarbejde mellem Mary Fonden, @justhuman.dk, @efterskolerne og @tuborgfondet.
mary_fonden Er mobning blevet til isolering af nogle børn? Det spørgsmål stiller mobbeforsker Helle Rabøl Hansen i fagbladet Folkeskolen på baggrund af stigende ensomhed blandt børn og unge. "Nogle børn og unge oplever at være luft for de andre. Derfor vælger de at være tavse i løbet af skoledagen, for det er da bedre end aktivt at blive chikaneret af de andre i klassen. Så kommer lærerne og siger: 'Du byder ikke nok ind i undervisningen' eller 'Du skal ikke være så tilbageholdende'. Men Eva på 13 år har ikke lyst til at byde ind og dermed gøre opmærksom på sig selv. Så er det bedre slet ikke at blive set." Hun opfordrer skolerne til at tænke trivsel og deres indsats mod mobning bredere - og fx medtænke ensomhed i indsatsen. Læs mere i artiklen fra fagbladet Folkeskolen. Link i bio 👆🏼 #alleharrettilathøretil #ensomhed #mobning
mary_fonden Nu begynder forskellige sports og fritidsaktiviteter for børn så småt at starte op igen. Når aktiviteterne begynder igen, er det vigtigt at huske at arbejde for den gode klubkultur. Mary Fondens projekt Antibulli er et antimobberedskab til børnehåndboldtrænere. Det består af konkrete råd og øvelser til træningen af 6-12-årige. Målet er at skabe en hold- og klubkultur med høj tolerance, hvor alle respekterer hinanden, taler ordentligt og hjælper hinanden, så klubben er et rart sted at være, uanset hvor god man er til håndbold. Grundtanken er, at et stærkt sammenhold og gode børnefællesskaber forebygger eksklusion og mobning. Link til Antibulli.dk i bio.
mary_fonden I dag optager vi til en film om noget, der rammer ned i kernen af vores arbejde. At alle har ret til at høre til og føle sig som en del af noget større end sig selv. Det budskab og det arbejde er kun blevet endnu mere aktuelt under Corona-krisen. Stay tuned, når vi offentliggør filmen om nogle uger.