Den unge generation er blevet betegnet som individfokuseret, men intet tyder på, at unge i dag er mindre fællesskabsorienterede end tidligere generationer.
Fællesskaber opstår og dyrkes overalt i unges liv, og de fleste unge tager del i mange forskelligartede fællesskaber. Alligevel er vi samtidig vidner til en ungdomsgeneration, der i stigende grad — og mere end nogen anden aldersgruppe — kæmper med alvorlig ensomhed.
Når begge dele lader sig gøre på samme tid, skyldes det muligvis, at unge både kan tage aktiv del i ungdomslivets fællesskaber og alligevel føle mistrivsel og ensomhed.
En ny undersøgelse udarbejdet for Mary Fonden af Center for Ungdomsforskning AAU (CeFU) viser således, at mens fællesskabet har mange positive effekter på unges trivsel, så kan fællesskabet også være rod til mistrivsel. Fællesskaber kan gøre godt, men fællesskaber kan også gøre ondt.
Fire typer af ungefællesskaber
Undersøgelsen identificerer fire typer af ungefællesskaber: Nære venskaber, grupper, løse forbindelser og abstrakte fællesskaber.
Nære venskaber er den mest fortættede fællesskabsform. Unge har typisk et til to nære venskaber.
Grupper betegner en samling af unge, som har noget særligt sammen. Måske endda en fælles gruppeidentitet.
Løse forbindelser er den fællesskabsform, der udspringer af et fælles miljø eller en fælles institutionel ramme – fx skole, klub eller digitalt netværk.
Den sidste og meste generelle fællesskabsform er abstrakte fællesskaber, der betegner det fællesskab, der opstår på baggrund af fælles sociokulturelle træk såsom køn, religion, etnicitet eller geografisk område.
Alle typer af fællesskaber kan gøre godt – og ondt
Undersøgelsen viser, at alle fire fællesskabsformer både rummer et potentiale for trivsel og mistrivsel. De nære venskaber bliver af mange unge tillagt en så idealiseret status, at de ikke kan leve op til de unges forventninger. Det nære venskab bliver derfor ofte en uopnåelig drøm.
I grupperne kæmper de unge ofte en hård kamp for at tilegne sig eller bevare en central position. Man vil gerne befinde sig i den rigtige gruppe, og man vi gerne være en del af gruppens kerne. Men træder man ved siden af, risikerer man at blive skubbet ud.
De løse forbindelser er som udgangspunkt lette at blive en del af. Du tilhører fx en skole, og du kan relativt let melde dig ind i en sportsklub. Til gengæld kan det være svært at falde til og lykkes i denne fællesskabsform. Nogle unge skal bruge utrolig meget energi på at afkode det fælles sprog og de fælles normer, der hersker i fællesskabet. Mislykkes de og træder ved siden af, kan det få konsekvenser for deres sociale liv.
Tilhørsforholdet til et abstrakt fællesskab er ofte givet på forhånd. Du er fx dansker, indvandrer eller muslim. Men mange unge kæmper med, at de ikke kan identificere sig med deres abstrakte fællesskab, hvilket kan skabe grobund for ensomhed. Derudover kæmper mange unge med, at omverdenen har forudindtagede holdninger til, hvem de er, og dermed, hvilke abstrakte fællesskaber, de tilhører.
Nogle unge rammes hårdere end andre
Undersøgelsens vigtigste konklusion er, at selvom man som ung bevæger sig i mange fællesskaber, kan man stadigvæk mistrives socialt. Det forklarer lektor fra CeFU Maria Bruselius-Jensen:
”Fællesskaber er et helt centralt element for unge, som de investerer rigtig mange ressourcer og opmærksomhed i hele tiden. Men uanset hvor meget de investerer, og hvor gode de er til at etablere, pleje og fastholde relationer til andre unge, så kan fællesskaber alligevel gøre ondt. De kan skabe rigtig meget glæde og trivsel, men de kan også skabe mistrivsel.”
Og der er en gruppe af unge, som rammes særlig hårdt i kampen om de mange fællesskaber.
”Der er unge, som oplever, at de investerer rigtig mange ressourcer i at være en del af ungdomslivets forskellige fællesskabsformer, men som aldrig oplever, at de får en plads i fællesskabet. De kan fx have udfordringer med at afkode fællesskabernes forskellige koder, værdier og normer. For disse unge kan fællesskaberne gøre mere ondt end godt. De kan være roden til mistrivsel og ensomhed,” forklarer Maria Bruselius-Jensen.
Mary Fonden: Voksne skal forstå unges fællesskaber bedre
Direktør i Mary Fonden Helle Østergaard betegner undersøgelsens resultater som en øjenåbner.
”Som voksne taler vi ofte om fællesskaber som noget, vi alle ved, hvad er. Men de mange interviews, der er blevet foretaget med unge, lærer os, at ungefællesskaber langt fra er én ting,”
siger Helle Østergaard, direktør i Mary Fonden.
Og hvis voksne vil gøre en positiv forskel for unges trivsel, har de også et ansvar for at blive bedre til at forstå unges fællesskaber, mener Helle Østergaard:
”Jeg tror, at vi som voksne i almindelighed, og som forældre i særdeleshed, kan få rigtig meget ud af at sætte os ind i unges forskellige forståelser af, hvad fællesskaber kan være. På den måde har vi langt bedre forudsætninger for at kunne fremme trivslen og mindske risikoen for ensomhed blandt unge.”
Og netop ud fra ønsket om at skabe bedre forudsætninger for at understøtte unges fællesskaber vil Mary Fonden og CeFU fortsætte med at forske i unges fællesskaber. CeFU har allerede påbegyndt arbejdet med en del to af undersøgelsen. Den skal kigge nærmere på, hvordan ensomme unge får lettere adgang til sunde fællesskaber, og hvordan professionelle kan understøtte de unges fællesskaber bedst muligt.
