> English

Ny undersøgelse viser, at børn dropper fritidsaktiviteter pga. mobning

Mere end hvert 8. barn er stoppet til en fritidsaktivitet pga. mobning. Det viser en ny undersøgelse udført af Center for Ungdomsstudier for Mary Fonden og Red Barnet. Med afsæt i den nye undersøgelse sætter de to organisationer nu i samarbejde med TrygFonden fokus på mobning i fritidslivet – og på at gøre noget ved problemet.

De fleste børn har det heldigvis godt i deres fritid. Men en ny undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier viser, at hvert fjerde barn i 3.-5. klasse har oplevet at blive drillet, mobbet eller holdt udenfor af de andre børn til en fritidsaktivitet. For 13,8% af den samlede gruppe af børn har mobningen ført til, at de stoppede til den pågældende fritidsaktivitet. Mere end hvert 8. barn dropper altså en fritidsaktivitet pga. mistrivsel.

”Børn melder sig til fritidsaktiviteter af interesse. Når de melder sig ud, er det i de her tilfælde ikke, fordi interessen er væk, men på grund af social mistrivsel. Det er vigtig viden til fritids- og sportsorganisationerne. Vi har nu i mange år haft fokus på mobning i skolen, og det har nedbragt antallet af børn, der mobbes. Nu er tiden kommet til at sætte fokus på mobning i sports- og fritidssammenhænge," udtaler mobbeekspert Helle Rabøl Hansen, medlem af Mary Fondens ekspertpanel inden for mobning og trivsel.

Ofte er forældrene uvidende om deres børns oplevelser med mobningen i fritiden. Kun 7,5% af forældrene til de børn, der har droppet fritidsaktiviteten pga. mobning, har haft kendskab til ret alvorlige episoder. 37,5% angiver, at de har haft kendskab til mindre episoder. Og 55% af forældrene har ikke haft kendskab til nogen episoder. Tallene viser, at mere end halvdelen af forældrene til børn, der er blevet mobbet ud af en fritidsaktivitet, er fuldstændig uvidende om, at deres børns oplevelser.

”Undersøgelsen bekræfter, at mobning i fritiden er et stort og overset problem. Mange forældre er slet ikke klar over, at deres barn stopper til en fritidsaktivitet pga. mobning, og det, at man kan vælge fritidsaktiviteten fra, øger risikoen for, at problemet forbliver skjult. Det er grunden til, at vi sammen med Red Barnet nu sætter fokus på mobning og trivsel til fritidsaktiviteter,” udtaler Helle Østergaard, direktør i Mary Fonden.

Mary Fonden og Red Barnet har siden 2007 samarbejdet om Fri for Mobberi, der har til formål gennem sunde børnefællesskaber at forebygge mobning i børnehaver og indskoling. Den ny undersøgelse vil blive fulgt op med en indsats rettet mod børns fritidsliv i efteråret 2013 i samarbejde med TrygFonden.

Undersøgelsen af børns oplevelse med mobning i fritidslivet er et uddrag af undersøgelsen ”Børneliv version 2.0”, der er udført af Center for Ungdomsstudier og offentliggøres den 21. februar.

 

Fakta

  • Undersøgelsen er bestilt af Mary Fonden og Red Barnet og udført af Center for Ungdomsstudier. Kapitlet om Børn og mobning i fritidslivet er en del af undersøgelsen ”Børneliv version 2.0”, der udkommer den 21. februar.
  • 1120 skolelever i 3.-5. klasse fra 20 skoler over hele landet har udfyldt et spørgeskema. For at sammenholde børne- og forældreperspektivet har 294 forældre til en gruppe elever udfyldt et spørgeskema, der tager fat i nogle af de samme temaer, som eleverne skulle forholde sig til.
  • Generelt tegner undersøgelsen et billede af, at de fleste børn har det godt, men et overraskende stort antal børn (13,8%) har oplevet mobning i en grad, så de har valgt den pågældende fritidsaktivitet fra.
  • Størstedelen af forældrene til de børn, der er blevet mobbet ud af en fritidsaktivitet, er ikke bekendt med mobningen.
  • Mary Fonden og Red Barnet har siden 2007 i samarbejde kørt projektet Fri for Mobberi, der er et antimobbeprogram målrettet børn i børnehaver og indskoling. Fri for Mobberi har fokus på at skabe sunde børnefællesskaber baseret på værdierne tolerance, respekt, omsorg og mod. Erfaringerne fra Fri for Mobberi vil danne afsæt for det nye initiativ, som Mary Fonden og Red Barnet sætter i gang efter sommerferien med fokus på trivsel i børns fritidsliv.

Mary Fondens eksperter tilknyttet indsatsområdet Mobning og Trivsel

Professor Jan Kampmann, Roskilde Universitetscenter

Cand.jur., ph.d. stipendiat Helle Rabøl Hansen, DPU, Aarhus Universitet

Professor Dorte Marie Søndergaard, DPU, Aarhus Universitet

Cand. psych., specialist i psykoterapi, Conni Gregersen

CEO Judith Slocombe, The Alannah and Madeline Foundation

Når pædagoger, lærere og forældre sammen sætter fokus på det gode børnefællesskab og på at lære børn og unge, at mobning er uacceptabelt, så virker det...
Kronprinsessen hyldede partnerskabet og brede alliancer i arbejdet med at bekæmpe komplekse sociale...
Vores samarbejde med MH24 - Mikkel Mod Mobning har knopskudt, og vi har netop lanceret Antibulli-prisen...
mary_fonden Ensomhed er et stigende problem blandt unge. Det vigtigste, vi kan gøre, er at tale om det, række ud og bryde tabuet. Vi skal forstå ensomhed for at kunne bekæmpe den. Mary Fondens vision er, at alle mennesker skal have adgang til nære og respektfulde relationer, hvor andre er noget for dem, og hvor de kan være noget for andre. #alleharrettilathøretil
mary_fonden Hvordan styrker vi unges sociale trivsel? Vores projekt Me&We handler om at styrke efterskoleelevers sociale kompetencer og relationer. I dag lander dette materialekatalog sammen med vandflasker og kopper på de 31 efterskoler, der er del af næste fase af projektet i det kommende skoleår. Kataloget består af viden og aktiviteter, der skal støtte elevernes forståelse af sig selv og hinanden. Læs mere via link i bio. Me&We er er samarbejde mellem Mary Fonden, @justhuman.dk, @efterskolerne og @tuborgfondet.
mary_fonden Er mobning blevet til isolering af nogle børn? Det spørgsmål stiller mobbeforsker Helle Rabøl Hansen i fagbladet Folkeskolen på baggrund af stigende ensomhed blandt børn og unge. "Nogle børn og unge oplever at være luft for de andre. Derfor vælger de at være tavse i løbet af skoledagen, for det er da bedre end aktivt at blive chikaneret af de andre i klassen. Så kommer lærerne og siger: 'Du byder ikke nok ind i undervisningen' eller 'Du skal ikke være så tilbageholdende'. Men Eva på 13 år har ikke lyst til at byde ind og dermed gøre opmærksom på sig selv. Så er det bedre slet ikke at blive set." Hun opfordrer skolerne til at tænke trivsel og deres indsats mod mobning bredere - og fx medtænke ensomhed i indsatsen. Læs mere i artiklen fra fagbladet Folkeskolen. Link i bio 👆🏼 #alleharrettilathøretil #ensomhed #mobning
mary_fonden Nu begynder forskellige sports og fritidsaktiviteter for børn så småt at starte op igen. Når aktiviteterne begynder igen, er det vigtigt at huske at arbejde for den gode klubkultur. Mary Fondens projekt Antibulli er et antimobberedskab til børnehåndboldtrænere. Det består af konkrete råd og øvelser til træningen af 6-12-årige. Målet er at skabe en hold- og klubkultur med høj tolerance, hvor alle respekterer hinanden, taler ordentligt og hjælper hinanden, så klubben er et rart sted at være, uanset hvor god man er til håndbold. Grundtanken er, at et stærkt sammenhold og gode børnefællesskaber forebygger eksklusion og mobning. Link til Antibulli.dk i bio.
mary_fonden I dag optager vi til en film om noget, der rammer ned i kernen af vores arbejde. At alle har ret til at høre til og føle sig som en del af noget større end sig selv. Det budskab og det arbejde er kun blevet endnu mere aktuelt under Corona-krisen. Stay tuned, når vi offentliggør filmen om nogle uger.