> English

Seneste nyt


26.01.2018

Hvor længe kan du holde vejret?

Hver femte ung har svært ved at tale med deres venner om det, der går dem på. De frygter at blive stemplet som en fiasko. Men nære venskaber fodres af tillid, og derfor er der behov for at gøre op med perfektionstyranniet og få de unge til at åbne op. Også for det, der ikke er en succes. Det skabte vi og Ventilen en film om i forsommeren 2017 - se eller gense den her. 

 

Jeg lyver, så der er ikke rigtig nogen, der kender mig.


Sådan starter filmen ”Hvor længe kan du holde vejret?”. I filmen ser vi unge mennesker under vand. Vi hører deres tanker. Deres bekymringer. Deres hemmeligheder. Og vi ser dem kæmpe med at holde vejret. Vi holder vejret med dem, føler med dem og ånder lettet op, når de bryder vandoverfladen og igen kan trække vejret frit. Udgangsreplikken lyder ”Ingen kan holde vejret for evigt” – efterfulgt af opfordringen ”få luft for dine tanker”.

Se filmen.

Filmen udspringer af et ønske om at få flere unge til at reagere på det pres, de oplever, og starte en ung til ung-dialog om åbenhed, relationer og modet til at stå ved den, man er – på godt og mindre godt.

Det kan føles meget ensomt ikke at kunne betro sig til sine venner, ikke at turde vise, hvem man i virkeligheden (også) er. Og når de unge ikke betror sig til hinanden, finder de ikke ud af, at mange oplever de samme bekymringer. Det bliver en ond cirkel, hvor de holder vejret af frygt for, hvad de andre tænker om dem, og på den måde finder de ikke ud af, at de andre ikke tænker noget særligt – for de står selv med nogle tilsvarende tanker og bekymringer.

Hver femte ung har svært eller meget svært ved at tale med sine venner om det, der virkelig plager ham eller hende (Ungdomsprofilen 2014, Statens Institut for Folkesundhed). Når vi taler med unge, så giver de udtryk for, at der blandt dem hersker en logik, hvor det er bedre ikke at blotte sig, for så undgår man at blive udstillet. Mange oplever et enormt pres i forhold til at opretholde en facade; at lade, som om alt er godt, fordi de ellers bliver eller risikerer at blive dømt ude.

En stor andel af de unge er steget på et tog, der ræser derudaf, og der er bare to stop på deres vej – succes eller fiasko – misser du succesen, så er der kun fiaskoperronen tilbage. Mellemstationerne – nuancerne og det levede livs mange af- og vildveje – er slettet fra deres køreplan.

Der er så mange valg i fremtiden, at jeg er bange for at træffe det forkerte.

Med filmen ønsker vi at skubbe til de unge, fordi det også er dem, der skal gøre op med præstationskulturen og nulfejlstolerancen. De skal selv være fortalere for og skabe tolerancen for et ungdomsliv, hvor der er plads til at forsøge sig med noget uden at vide, hvor det bærer hen. Hvor der er plads til at begå fejl og blive klogere. Hvor der er plads til at smage på livet uden andet kompas end nysgerrighed og livslyst.

Med filmen ønsker vi at minde om det almindelige ungdomsliv fuld af mindre og større op- og nedture. De unge er kollektivt kommet til at male et skønmaleri af deres jævnaldrende, og stilheden om det, der ikke passer ind i billedet, er med til at fastholde de unge i en uhensigtsmæssig social pejling; ”Der er sikkert ikke andre end mig, der føler sig ensom”, ”Det er pinligt at sidde alene på en fredag”, ”Alle de andre ved, hvad de vil”, ”Alle de andres liv er perfekt”. Vi ønsker at stille os ved siden af de unge og råbe, at glansbillederne ”jo ikke har noget tøj på”.

Jeg er bange for at dele mine tanker med mine venner, fordi jeg kunne blive stemplet som en svans.

Med filmen ønsker vi at få de unge til at tale sammen om det liv, der ikke når de sociale medier. Den del af livet, der ikke egner sig til blive vist for hele verden, men måske bare en enkelt god ven, der lytter og støtter en, når man forsøger at rejse sig igen. For det er jo også en del af det, at vi lettere rejser os med nogen ved vores side.

Det er i det almindelige liv med realistiske forventninger til os selv og hinanden, at vi tør tage en chance, afdække en sprække og komme hinanden ved på en meningsfuld måde. Hvis vi kun tør stå frem foran andre, når alt sidder, som det skal, og alt spiller, så kan det let gå hen og blive en meget ensom rejse. Hvis vi ikke tør dele det, der fylder i os, hvordan skal vi så etablere dybe og meningsfulde relationer med vores nærmeste venner?

Med filmen ønsker vi at starte en samtale med og blandt unge. Vi ønsker at inspirere til at turde tale om det, der ikke er SoMe-smukt. Vi ønsker at sætte en SoUs-dagsorden, som handler om tillid og tolerance frem for frygt og udskamning.

Bægeret bliver jo fyldt op på et eller andet tidspunkt. Når den sidste dråbe så er der, så gider man bare ikke mere.

Vi siger ikke, det er let. Vi siger heller ikke, at unge bare skal krænge deres inderste ud til hele verden, men vi siger, at de skal tage en snak om de krav, de stiller til hinanden, men måske mest af alt til sig selv. De skal kræve retten til at være dem selv tilbage – uden facade og insta-filter, for ingen kan være fuldendte ret længe af gangen. Og så skal de turde at betro sig til hinanden, så de meningsfulde og uvurderlige nære relationer også bliver en del af deres ungdomsliv.

Det kan virke dramatisk at sammenligne det at holde sine tanker for sig selv med det at holde vejret, men forskning underbygger i stigende grad, at vores nære sociale relationer er livgivende. Et fattigt socialt liv kan skade vores helbred på linje med andre kendte helbredsmæssige risici som fx alkohol og inaktivitet (Holt-Lundstad, ”Loneliness and social isolation as risk factors for mortality: a meta-analytic review”, 2015). Lad os opfordre de unge til at dele deres tanker med deres nære venner og starte en ny fortælling om det at være ung. En fortælling om en ungdom med plads til alle.

For ingen kan holde vejret for evigt.

Kort om filmen
I filmen optræder 12 helt almindelige unge, der har fundet modet til at fortælle nogle af deres hemmeligheder. På den måde er de med til at tegne et billede af et ungdomsliv uden filter.
Filmen er produceret som en del af Netwerk – Ventilen og Mary Fondens fælles projekt, der er sat i verden for at forebygge og afhjælpe ensomhed på ungdomsuddannelser. Læs mere om Netwerk.
Filmen er produceret i samarbejde med Mayday Film.

Ensomhed

Vi føler os alle ensomme en gang imellem – det er en naturlig del af livet. Men når ensomheden går fra at være kortvarig og situationsbestemt til at være vedvarende, så bliver ensomheden skadelig for vores helbred og for vores sociale liv. Langvarig ensomhed er skadelig for vores krop og kan helt ødelægge vores sociale kompetencer. Trods de store menneskelige omkostninger er ensomhed stadig et overset problem.

Se mere om Mary Fondens indsatsområde Ensomhed
Når pædagoger, lærere og forældre sammen sætter fokus på det gode børnefællesskab og på at lære børn og unge, at mobning er uacceptabelt, så virker det...
Kronprinsessen hyldede partnerskabet og brede alliancer i arbejdet med at bekæmpe komplekse sociale...
Vores samarbejde med MH24 - Mikkel Mod Mobning har knopskudt, og vi har netop lanceret Antibulli-prisen...
mary_fonden "Det er vigtigt for mig at få fortalt, at jeg kommer fra en helt almindelig familie med varme, tryghed, gode værdier og masser af humor. At jeg overhovedet kunne havne på et krisecenter og være så langt nede, det havde jeg aldrig nogensinde troet." Sådan startede Jette sin fortælling om et liv med vold, da vi for nylig samlede vores præsidium til det årlige præsidiemøde. "Jeg er her i dag, fordi jeg har mødt rigtig mange fordomme. Der er mange fordomme om, hvem der bor på krisecenter. Jeg håber, at jeg med mit indlæg kan skabe fokus på den ensomhed, jeg har oplevet, på det her med at gå rundt med en ødelæggende angst for sin partner og et fuldstændigt smadret selvværd. At man kan ende der, selv om man som jeg har været velfungerende med et godt job." Jettes fortælling om volden gjorde indtryk. Det er barskt at høre et menneske fortælle om, hvordan volden bliver hverdag, hvordan den langsomt nedbryder et menneske, og hvordan den voldsudsatte bebrejder sig selv undervejs. Men Jettes historie var også en fortælling om alle os, der står uden om den voldsudsatte. Jette følte sig isoleret og set ned på, da hun endelig fandt modet til at bede om hjælp. Vold kan ramme alle. Og uanset hvem volden rammer, så har man brug for et netværk, der stiller sig fordomsfrit og støttende til rådighed. Tusind tak til Jette for at fortælle sin personlige historie. Og til Bodil for at sidde ved hendes side på dagen. Bodil var Jettes rådgiver på krisecenteret. Foto: Steen Brogaard
mary_fonden Så er der kun en uge til @friformobberi #børnestafetten2019 i Aarhus. Den 25. maj løber vi 1 km mod mobning - og for det gode kammeratskab - i Mindeparken. Alle børn fra 0-13 år kan løbe med, og der er medaljer til alle 🏅🏃🏾‍♂️. Skal I med? Læs mere og køb billet via link i bio 👆🏼 #alleharrettilathøretil #friformobberi #forebyggelseerbedst
mary_fonden I sidste uge rundede vi 25.000 rygsække, da vi sammen med pensionerede LEGO-medarbejdere pakkede drikkedunke, tandbørster, dagbøger, bamser og meget andet i rygsække til alle børn, der må flytte på krisecenter med deres mødre i Danmark, Grønland og på Færøerne. Rygsækken er meget mere end en praktisk hjælp til de børn, som er kommet afsted uden deres yndlingsbamse eller tandbørste. Rygsækken spiller også en stor rolle i det pædagogiske arbejde med børnene på krisecentrene. Her fortæller Henrik Schjørmann, der er pædagog på Røntofte Krisecenter, hvordan han bruger rygsækken i sit arbejde med børnene på krisecentret. Projektet Rygsække til børn på krisecentre er et samarbejde med Ole Kirk's Fond og LOKK – Landsorganisation af Kvindekrisecentre. #voldihjemmet #allebørnharrettiletlivudenvold #sigdettilnogen
mary_fonden Rygsække til 25.000 voldsudsatte børn. Bamser, bøger, håndklæder, klodser og drikkedunke blev i dag lagt sirligt ned i farverige rygsække hos LEGO Charity i Billund. Hvert år pakker vi rygsække til alle børn, der kommer på krisecenter i Danmark, Grønland og på Færøerne. De kommende uger modtager alle landets kvindekrisecentre paller med fyldte rygsække, som krisecentermedarbejderne giver til børnene. Udover at rumme det mest nødvendige, som et barn kan savne, når han eller hun må flytte på krisecenter, bliver rygsækkene også brugt som et pædagogisk værktøj i samtaler med børnene. “Børn, der flytter på krisecenter, har svære oplevelser med sig. Vi ved, at det at være vidne til vold mod en forælder kan være lige så skadeligt som selv at være udsat for volden. Samtidig er børnene utrygge ved den nye situation og uvisheden om, hvad der skal ske, og hvornår de kan komme hjem igen. Rygsækkene er derfor en støtte til de børnefaglige medarbejderes vigtige arbejde med at bearbejde voldsudsatte børns oplevelser og traumer,” sagde Helle Østergaard, direktør i Mary Fonden, fra et af pakkebordene. I rygsækkene vil børnene også finde en hilsen fra H.K.H. Kronprinsessen til både mor og barn. Hilsenen indeholder blandt andet en opfordring til barnet om at tegne en tegning og sende retur til Mary Fonden sammen med et par ord om, hvad der gør ham eller hende glad. Rygsækkene pakker vi hvert år sammen med pensionerede LEGO-medarbejdere. I dag pakkede de frivillige kræfter 2.100 rygsække. Siden 2008 har vi pakket rygsække til flere end 25.000 voldudsatte børn. Projektet er et samarbejde mellem Mary Fonden, Ole Kirk’s Fond og LOKK - Landsorganisation af Kvindekrisecentre #allebørnharrettilenbarndomudenvold #sigdettilnogen #voldihjemmet
mary_fonden “I Mary Fonden er vi så heldige, at vi ofte møder de mange mennesker, som vi arbejder for. Og nogle gange dukker de også op helt uventet.” Sådan fortalte Kronprinsessen i dag på vores årlige præsidiemøde. Det uventede møde skete, da vi for nylig lancerede hiphopnummeret “Liker” på Vibenshus Fritidshjem. Her kom en lille pige op til Kronprinsessen midt i det festlige arrangement med 200 dansende børn. Hun ville bare takke for den rygsæk, hun havde modtaget, da hun var på krisecenter med sin mor. ”Den lille pige er en rollemodel for os alle sammen. For hvis vi tør være åbne også om de svære ting, så hjælper vi hinanden med at overkomme dem.” Afsluttede Kronprinsessen sit indlæg. Præsidiemødet er en mulighed for os i Mary Fonden for at give vores præsidium indblik i vores arbejde og samtidig takke for deres store opbakning, tillid og tro på det, vi gør. Foto: Steen Brogaard #alleharrettilathøretil #friformobberi