> English

Seneste nyt


03.05.2016

TrygFonden bidrager til trivsel på håndboldbanen
Mary Fonden og MH24 – Foreningen Mikkel Mod Mobnings fælles initiativ mod mobning i børnehåndbold får støtte fra TrygFonden. 

Mary Fonden og MH24 – Foreningen Mikkel Mod Mobnings fælles initiativ mod mobning i børnehåndbolden får nu støtte fra TrygFonden, der bliver økonomisk samarbejdspartner for perioden 2016-2017. 

De to organisationer er i samarbejde med Red Barnet, ungdomslandsholdstræner Claus Hansen og praktikere fra udvalgte håndboldklubber i øjeblikket i gang med at udvikle et program, der bl.a. skal gøre det nemt og sjovt at styrke fællesskabet blandt 6-12-årige håndboldspillere og på den måde forebygge mobning og eksklusion. Planen er, at det nye initiativ skal være klar til udrulning i alle landets håndboldklubber inden årets udgang.

Mary Fonden og TrygFonden har tidligere samarbejdet om trivsel i fritidslivet. I 2013 lancerede fonden sammen med Red Barnet og DBU Klubfidusen til fodbold med støtte fra TrygFonden.

Gode fælles erfaringer

”Vi har masser af gode fælles erfaringer med os fra fodboldbanen, og vi er derfor meget glade for, at TrygFonden også vil være med til at sætte fokus på fællesskabet og forebyggelse af mobning i en anden stor børnesport i Danmark,” siger Mary Fondens direktør Helle Østergaard. 

”Vi vil rigtig gerne have børn til at dyrke sport i deres fritid, både fordi det er sundt, og fordi holdsport styrker deres sociale kompetencer. Derfor er det også vigtigt, at foreningerne og klubberne er parate til at skabe god trivsel og forebygge mobning og ikke kun fokuserer på det sportslige, hvis børnene skal trives og blive ved med at have gode oplevelser med deres sport," siger direktør i TrygFonden, Gurli Martinussen.

Trivsel er et af TrygFondens tre kerneområder og donationen til Mary Fonden og MH24s fælles initiativ mod mobning i børnehåndbolden er et led i TrygFondens samlede arbejde for, at flere kan indgå i positive fællesskaber i hverdagen.

Fakta:

Børn trives ikke automatisk, når de er sammen i deres fritid.

En undersøgelse udarbejdet af Center for Ungdomsstudier i 2015 for Mary Fonden, Red Barnet, DBU og TrygFonden viser, at tre ud af ti børn, der går til en fritidsaktivitet, har oplevet at blive holdt udenfor, og hvert 8. barn er helt stoppet til en fritidsaktivitet pga. mobning eller mistrivsel.

Læs mere:

 

Mobning og Trivsel

Mobning og mistrivsel hænger sammen. Når et barn bliver mobbet, mistrives det. Og når en børnegruppe ikke trives, er der stor risiko for, at der opstår mobning og social isolation. Trivsel i børnegruppen handler om at give alle børn de rette redskaber og værdier, så tolerance og fællesskab er i fokus. Derfor hænger arbejdet med at forebygge mobning uløseligt sammen med at fremme trivsel og inklusion.

Se mere om Mary Fondens indsatsområde Mobning og Trivsel
Når pædagoger, lærere og forældre sammen sætter fokus på det gode børnefællesskab og på at lære børn og unge, at mobning er uacceptabelt, så virker det...
Kronprinsessen hyldede partnerskabet og brede alliancer i arbejdet med at bekæmpe komplekse sociale...
Vores samarbejde med MH24 - Mikkel Mod Mobning har knopskudt, og vi har netop lanceret Antibulli-prisen...
mary_fonden "Rygsækken er en besked til børnene om, at vi ser dem, hører dem og tager deres oplevelser alvorligt. Volden er aldrig deres skyld og kan aldrig retfærdiggøres." Kronprinsessen besøgte i dag Kvindehjemmet på Jagtvej for at udveksle erfaringer om de rygsække, som Mary Fonden giver alle børn, som må flytte på krisecenter med deres mødre. Både nuværende og tidligere beboere på krisecentret delte deres oplevelser med rygsækken og gjorde det tydeligt, at det er en taske med meget mere end en praktisk betydning for de ca. 1.800 børn, som hvert år må flytte på krisecenter i Danmark. Pædagog Marie Møller Christensen fortalte, hvordan hun bruger rygsækken i sit pædagogiske arbejde, hvordan den støtter børnene til at sætte ord på volden, og hvordan den bidrager til, at børn, som står i en ualmindelig situation, kan føle sig som helt almindelige børn. Projekt Rygsække til børn på krisecentre er et samarbejde mellem Mary Fonden, Ole Kirk's Fond og LOKK – Landsorganisation af Krisecentre. Siden 2008 har vi pakket og udsendt flere end 25.000 rygsække til krisecentrene i Danmark, Grønland og på Færøerne. #allebørnharrettilenbarndomudenvold #sigdettilnogen #voldihjemmet 📸 @steenbrogaard
mary_fonden Alvorligt emne på dagsordenen til vores ugemøde. Vi drøfter den årlige konference Nordiske Kvinder mod Vold, som LOKK – Landsorganisation af Kvindekrisecentre er vært ved den 20. september. Vi er endnu ikke lykkedes med at knække kurven, og omfanget af vold i hjemmet er større i de nordiske lande, end mange måske vil tro. Kronprinsessen holder årets åbningstale, hvilket hun også gjorde tilbage i 2014. Link til talen i bio. #voldihjemmet #NKMV #alleharrettiletlivudenvold #sigdettilnogen
mary_fonden Der var masser af følelser i spil, da Kronprinsessen og direktør Helle Østergaard i aftes overværede stykket “DANNER - en grevinde af folket”. Grevinde Danner fik i sin tid Dannerhuset opført og kæmpede gennem sit liv for alles ret til et værdigt liv. I Mary Fonden samarbejder vi løbende med Danner om vores arbejde med at forebygge, afhjælpe og oplyse om vold i hjemmet. Og stykket var en fin påmindelse om den historiske udvikling, kvinder og pigers rettigheder har gennemgået i Danmark. 📷 Per Morten Abrahamsen for Teatergrad #alleharrettilathøretil #voldkanaldrigaccepteres #teatergrad
mary_fonden Kronprinsessen opfordrede på dagens konference om social eksklusion til at udvide normaliteten frem for at fokusere på, hvem der afviger fra den. Hermed er opfordringen givet videre sammen med den nye rapport “Bag om Fællesskabsmålingen”, hvor 78 mennesker på kanten af fællesskabet fortæller om deres drømme og afsavn. Rapporten er skabt af VIVE for os i Mary Fonden i samarbejde med @trygfonden Find rapporten på vores hjemmeside. 📷 Steen Brogaard
mary_fonden Kronprinsessen opfordrede på dagens konference om social eksklusion til at udvide normaliteten frem for at fokusere på, hvem der afviger fra den. Hermed er opfordringen givet videre sammen med den nye rapport “Bag om Fællesskabsmålingen”, hvor 78 mennesker på kanten af fællesskabet fortæller om deres drømme og afsavn. Find rapporten på vores hjemmeside. 📷 Steen Brogaard