13. marts 2018

Alle i Grønland skal kende krisecentrene

Der er ni krisecentre i Grønland, men mange ved ikke, hvor krisecentrene ligger, eller at de tilbyder sikkerhed og støtte til voldsudsatte kvinder og deres børn. Derfor skal bl.a. et stærkere lokalt samarbejde mellem fagfolk hjælpe flere til at kende krisecentrene.
Kortlægning af indsatser for udsatte børn og unge i Grønland

I disse dage besøger Kattunneq, som arbejder for at styrke indsatsen mod partnervold i Grønland, alle landets krisecentre for at tale om metoder i arbejdet med voldudsatte kvinder og børn. Besøgene kommer i forlængelse af et Kattunneq-kursus om bl.a. psykisk vold og partnervoldens konsekvenser, som medarbejdere fra alle krisecentrene var på i Aasiaat i efteråret. Kattunneq-kurset var det syvende siden 2014.

Grundtanken er at støtte krisecentermedarbejderne i at benytte kursernes metoder og teorier i deres hverdag på krisecenteret. Lederen af krisecenteret i Narsaq fortæller, at de opfølgende besøg blandt andet betyder, at hun føler sig mindre alene om det isolerede arbejde på krisecenteret:

Efter hvert kursus har vi fået besøg af Kattunneq et par måneder senere. For mig giver det styrke, når andre viser interesse for det arbejde, jeg gør for familier med vold. På krisecentrene sidder vi ofte meget alene om arbejdet, og derfor er det vigtigt, at vi får et bredt netværk og har andre at sparre med, så vi hjælper familierne på den bedste måde,” fortæller Magrethe Qujaukitsoq, krisecenterleder i Narsaq.

I flere byer bruger krisecentrene besøget fra Kattunneq som anledning til at holde netværksmøder med andre lokale fagfolk, der arbejder med voldsudsatte familier. Møderne skal styrke samarbejdet lokalt om familierne og sikre, at de familier, som har brug for at komme i sikkerhed i en periode, får oplyst, at de kan henvende sig på det lokale krisecenter.
Det fortæller psykolog og direktør i Mælkebøttecenteret Kirsten Ørgaard. Mælkebøttecenteret er en af aktørerne i Kattunneq, og Kirsten Ørgaard besøger i løbet af marts krisecentrene i Aasiaat, Qeqertarsuaq og Ilulissat.

Da vi begyndte at efteruddanne krisecentermedarbejdere for fire år siden i Kattunneq, oplevede vi, at kendskabet til krisecentrene rundt om i landet var meget lille. Vi ved, at det kan have afgørende betydning for en voldsudsat kvinde og hendes børn, at hun kommer et sikkert sted hen og bliver mødt af fagfolk med viden om voldens dynamikker. Blandt andet derfor støtter vi krisecentrene i at afholde lokale netværksmøder. Målet er, at alle fagfolk i den pågældende by kender krisecenteret,” siger Kirsten Ørgaard, direktør i Mælkebøttecenteret.

Kattunneq er et samarbejde mellem Mary Fonden, Danner, de grønlandske krisecentre, Mælkebøttecenteret, Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen samt Oak Foundation Denmark.

Fakta om vold i nære relationer i Grønland

  • 62 % af de voksne kvinder i Grønland har på et tidspunkt været udsat for vold
  • 27 % af de 15-18-årige har set eller hørt deres mor blive udsat for vold inden for det seneste år

Befolkningsundersøgelsen 2005-2009, Statens Institut for Folkesundhed, 2010.
Det svære ungdomsliv, Unges trivsel i Grønland 2011 – en undersøgelse om de ældste folkeskoleelever, Statens Institut for Folkesundhed, 2012

Af:

Heidi Krumhardt

Relaterede nyheder

Mary Fondens årsberetning 2023

Hvad skete der i 2023, og hvad skal der ske det kommende år i Mary Fonden? Årsberetningen for 2023 giver et indblik i Mary Fondens …
Sammen uden vold - Gravide

Screening for partnervold blandt gravide virker

Ved at screene systematisk for partnervold i jordemoderkonsultationer finder Amager og Hvidovre Hospital 1-2 par om ugen med voldsproblematikker. Før fandt de omkring 6 om …