
Som ny administrativ medarbejder får du ansvar for en bred opgaveportefølje med mulighed for at sætte dine administrative og relationelle kompetencer i spil på flere niveauer – og i en afvekslende hverdag med engagerede kolleger.
Du bliver overordnet ansvarlig for de administrative opgaver i fonden. Du tager ansvar for fondens infomail, besvarer telefonopkald og varetager dialogen med kongehuset om bl.a. invitationer til H.K.H. Kronprinsessen. Du understøtter fondens direktør og øvrige medarbejdere i forhold til administration og logistik, ligesom du bistår med koordinering og planlægning af møder, rejser, events, konferencer og lignende.
Vi ser gerne, at du har erfaring som administrativt ansvarlig, tager et naturligt ansvar for dine arbejdsopgaver og er struktureret og grundig i din arbejdsform. Du er imødekommende, har en positiv tilgang til din omverden og kommunikerer i øjenhøjde. Derudover forventer vi, at du er oprigtigt interesseret i Mary Fondens formål og indsatser.
Læs mere om stillingen i en udvidet job- og personprofil, som du finder på Genitors hjemmeside, www.genitor.dk, hvor du også søger stillingen. Har du spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte konsulent i Genitor Stine Rasmussen på tlf. 3141 9808.
Ansøgningsfristen er den 1. juni 2023.