> English

Vold i Hjemmet

Vold er aldrig acceptabel og kan aldrig retfærdiggøres. Alligevel lever tusindvis af familier med den store hemmelighed, som vold i hjemmet er. Det kan være svært at forlade en voldelig partner. Ofte er volden kommet snigende og har forvrænget billedet af, hvad der er sundt og normalt i et parforhold. Nogle voldsudsatte føler sig også bundet til deres partner af fx fælles børn, en uoverskuelig økonomi, frygt eller kærlighed.

I Mary Fonden sætter vi fokus på vold i nære relationer. Vi ønsker at nuancere danskernes forståelse af vold i hjemmet og motivere både voksne og børn til at reagere på vold og turde tale om den – både når volden er rettet mod dem selv og en person i deres nærhed. Gennem vores projekter giver vi de voldsudsatte en stemme og støtte til at tage det første svære skridt mod et liv uden vold. Indtil nu har vi under indsatsområdet Vold i Hjemmet sat fire projekter i søen: Rygsække til børn på krisecentre, Råd til Livet, Kattunneq og Kærlig Talt.

Projekter under
Vold i Hjemmet

Når pædagoger, lærere og forældre sammen sætter fokus på det gode børnefællesskab og på at lære børn og unge, at mobning er uacceptabelt, så virker det...
Kronprinsessen hyldede partnerskabet og brede alliancer i arbejdet med at bekæmpe komplekse sociale...
Vores samarbejde med MH24 - Mikkel Mod Mobning har knopskudt, og vi har netop lanceret Antibulli-prisen...
mary_fonden Vidste du, at knap hvert 6. barn i Danmark vokser op i et hjem med vold? Volden har store konsekvenser for børnene, uanset om de oplever vold mellem mor og far, eller om de selv er direkte udsat for fysisk eller psykisk vold. Børn, der vokser op i et hjem med vold, skal ses, høres og mindes om, at volden aldrig er deres skyld. I Mary Fonden giver vi sammen med Ole Kirk's Fond rygsække til alle børn, der flytter på krisecenter med deres mor. Rygsækkene indeholder praktiske ting og legetøj og bruges systematisk i krisecentermedarbejdernes første samtaler med børnene. #alleharrettilathøretil #stopvold #allebørnharrettiletlivudenvold #voldihjemmet
mary_fonden Mary Fonden styrker projekt for børn med et lille sprog Et lille sprog kan have store konsekvenser for små børns trivsel og senere skolegang. Med en ny, stor donation fra @egmont_fonden vil Mary Fonden over de næste tre år skærpe indsatsen for de sprogligt mest udfordrede børn. ”Alle børn har brug for at kunne sætte ord på deres tanker og følelser – og mangel på sprog kan være en hindring i forhold til at indgå i fællesskabet og i at udvikle det enkelte barns fulde potentiale. Vi ved, at LæseLeg virker, men vi har også en begrundet antagelse om, at vi kan målrette programmet endnu mere til de børn, der er sprogligt allermest udfordret,” siger direktør i Mary Fonden, Helle Østergaard. Læs mere på maryfonden.dk #alleharrettilathøretil #forebyggelseerbedst #læseleg
mary_fonden ”Jeg vil gerne sige en særlig tak til Jette og Lisbeth for, at I har fundet modet til at være med her i dag. Ved at stå frem og fortælle jeres historie giver i en forståelse for, hvor kompleks vold i hjemmet er, I nedbryder tabuet om vold og inspirerer andre kvinder til at gøre som jer og søge hjælp. Når vi forstår, hvad det gør ved et menneske at leve i et voldeligt forhold, så kan vi bedre hjælpe. Derfor er det så vigtigt at høre jeres historie.” To af de flere end 4.500 voldsudsatte kvinder, som vi hjulpet gennem projekt Råd til Livet, var med i dag, da Kronprinsessen samlede projektets partnere til et afsluttende arbejdsmøde på Ringsted Krisecenter. Kronprinsessen takkede indledningsvist de to kvinder for deres mod til at deltage på arbejdsmødet og dele deres oplevelser med at leve i et voldeligt parforhold. Programmet bød også på en brainstorm på farvede post-its over, hvad vi har lært i Råd til Livet. Erfaringerne fra dagen har vi taget med hjem i Mary Fonden. Der var mange gode pointer, som vi kan bruge fremadrettet i vores arbejde for at bekæmpe vold i hjemmet. Råd til Livet tilbyder gratis og uvildig økonomisk, juridisk og social rådgivning til voldsudsatte. Arbejdsmødet markerede afslutningen på projektsamarbejdet, som Mary Fonden træder ud af. Rådgivningen fortsætter i samme form i @moedrehjaelpen.dk rådgivningshuse og i de 22 krisecentre landet over, som er en del af Råd til Livet. Råd til Livet er udviklet af Mary Fonden, @moedrehjaelpen.dk, LOKK - Landsorganisation af Kvindekrisecentre, Nykredit og Østifterne. #alleharrettilathøretil #voldihjemmet #stopvold #levudenvold
mary_fonden Negativ social kontrol betyder, at man ikke selv kan vælge, hvordan man vil leve sit liv. I dag sætter Børns Vilkår fokus på børns oplevelser med at blive kontrolleret til konferencen “Adfærdskontrol og tankefængsel” på Christiansborg. En af pointerne er, at kontrollen sker i både muslimske og lukkede kristne miljøer. Og omvendt at religion ikke er lig med negativ social kontrol. Langtfra. Vi er med, fordi den sociale kontrol hænger tæt sammen med mistrivsel, ensomhed og vold, både fysisk og psykisk. Kendskabet til vores alle sammens menneskerettigheder er en af de anbefalinger, som bliver gentaget som vigtig. Hermed er opfordringen til at kende sin ret - både som barn og voksen - givet videre. #brydind #alleharrettilathøretil
mary_fonden Skal du se håndbold i aften? Vidste du, at Mary Fonden og @mikkelhansen24 i 2017 lancerede Antibulli ud fra en fælles ambition om at støtte børn til et aktivt fritidsliv uden mobning. #Antibulli består af en række øvelser og aktiviteter, som gør det let for håndboldtrænere at træne sammenholdet på banen og styrke det gode børnefællesskab. Antibulli er GRATIS – og du finder det hele på antibulli.dk #dukanændreverden #alleharrettilathøretil #handball19 #håndbold