> English

Trivsel i fritidslivet

Godmorgen alle sammen

Det er en fornøjelse at være her i dag, og det er en stor glæde, at vi er så mange samlet om at sætte fokus på trivsel i fritidslivet.

Trivsel i fritidslivet – det lyder måske ret let. Skolen er alvor, og man kan ikke vælge den fra, men fritiden er for sjov, og man bestemmer selv over den. Så det kunne lyde som en simpel sag at have det godt, når man har fri som barn. At føle sig som en del af noget, når nu man selv vælger det.

Når vi har inviteret jer her i dag, er det selvfølgelig, fordi det ikke er så ligetil med den trivsel. Den kommer ikke altid så automatisk, som man kunne ønske sig eller måske forvente. Vores undersøgelser viser, at langt de fleste børn har det rigtig godt, når de går til sport i deres fritid. 98 procent glæder sig til træning, og godt 91 procent synes, at fællesskabet på deres hold er ”godt” eller ”rigtig godt”. Fritidslivet er for langt de fleste børn en gave.

Men der er også børn, der ikke trives. I 2013 bad vi i Mary Fonden sammen med Red Barnet Center for Ungdomsstudier om at undersøge børns trivsel i fritidslivet. Resultatet var overraskende negativt – hvert 8. barn var stoppet til en fritidsaktivitet på grund af mobning eller mistrivsel. Og i flere end halvdelen af tilfældene var forældrene ikke klar over, hvorfor børnene var stoppet.

Undersøgelsen pegede på et alvorligt problem, men måske endnu vigtigere pegede undersøgelsen på, at der var tale om et overset problem. Fordi det er frivilligt, om man vil møde op til en fritidsaktivitet, så ”forsvinder” problemet så at sige af sig selv. Hvis man ikke trives, bliver man væk. Problemet løser på en måde sig selv – eller rettere forbliver skjult, medmindre vi får øje på mistrivslen og gør noget ved den.

Forestil jer Ida fra 2. klasse. Hun er lige startet til fodbold. Der går et par klassekammerater på holdet, men det er ikke nogen af Idas nære venner. De to klassekammerater har gået til fodbold i et par år og er en integreret del af holdet – både socialt og spillemæssigt. Ida er ny, hun skal på den ene side finde sin plads på holdet, mens holdet på den anden side har et ansvar for at give plads til hende.

I Idas tilfælde lykkes det ikke – de to klassekammerater lukker hende ikke ind i det, de oplever som deres hobby, deres hjemmebane – og de andre spillere følger trop. Efter en måneds tid fortæller Ida sine forældre, at hun ikke har lyst til at gå til fodbold mere, fordi hun ikke synes, det er sjovt. Forældrene spørger lidt ind til hvorfor, men accepterer, at sportsgrenen ikke er noget for Ida.

I Idas tilfælde er der ikke tale om mobning, men der er tale om et lukket fællesskab, hvor der også er brug for voksne til at skabe plads til nye spillere. Ida er bare et eksempel, men de fleste af os kan måske godt huske et par Ida’er til træning – eller måske har vi glemt hende, fordi hun var der så kort.

I Mary Fonden har vi sammen med Red Barnet arbejdet med at forebygge mobning ved at skabe stærke børnefællesskaber siden 2007, hvor vi sammen lancerede Fri for Mobberi. Og der er virkelig sket en kæmpe udvikling på trivselsområdet de sidste 10 år. Dem af os, der har børn i børnehave eller skole ved, at man arbejder målrettet med at skabe trivsel mange steder.

Trivsel bliver set som fundamentet for læring, og pædagoger og lærere arbejder løbende på at støtte børnene i at skabe et godt fællesskab. Hvor der er plads til alle, og hvor børnene kan være sig selv. Tanken er, at der er bedre rum for ny læring, når man ikke skal koncentrere sig om at passe ind – derfor går trivsel og læring hånd i hånd.

Fritidslivet er båret af imponerende, frivillige kræfter. Ofte påtager spillernes forældre sig opgaven som trænere for de yngste børn, og forudsætningerne for at arbejde med trivsel er helt anderledes end i det professionelle institutions- og skoleliv. Trænerne har vidt forskellige baggrunde, og der er derfor også stor forskel på, hvordan man arbejder med trivsel i de forskellige klubber og på de forskellige hold. Det er naturligt.

Fodboldklubber er ikke skoler, frivillige trænere er ikke lærere – men trods det besluttede vi os på baggrund af vores nye viden i 2013 at arbejde for en styrket indsats for børns trivsel i fritidslivet. Sammen med Red Barnet, DBU og TrygFonden udviklede vi Klubfidusen, der er et trivselsprogram skabt særligt til børnefodbolden.

Klubfidusen handler om at gå fra hold til sammenhold – ikke bare på det enkelte hold, men i klubben som helhed. At skabe en klubånd, hvor trivsel er vigtigt, og hvor man bl.a. via trivselsøvelser på og uden for banen styrker sammenholdet og gør fællesskabet tilgængeligt for alle.   

Det har ikke været nogen let opgave at få Klubfidusen ud i klubberne. Det kan vi lige så godt indrømme. På den ene side er vi blevet klogere undervejs, og i øjeblikket justerer vi konceptet, så det passer endnu bedre til trænernes og klubbernes virkelighed. På den anden side er det nyt at arbejde systematisk med trivsel i fritidslivet.

Børn har ret til at trives, også når de har fri. Uanset om et barn starter til fodbold, håndbold, gymnastik eller noget helt fjerde, så skal vi have øje for trivsel. Vi skal have tænkt over, hvordan vi tager imod nye spillere, hvordan vi styrker sammenholdet, og hvordan vi som forældre kan hjælpe vores børn til at forstå, hvad det vil sige at være en god holdkammerat – også når det går knap så godt.

Med Klubfidusen har vi gjort det lettere – og forhåbentlig lidt sjovere – at arbejde målrettet med trivsel på fodboldbanerne. Næste mål er at versionere Klubfidusen til andre sportsgrene, så fællesskab og fastholdelse bliver en helt naturlig del af fritidslivet for alle børn.

Når vi spørger børnene, hvad sport handler om for dem, så svarer de ”At blive bedre” og ”At have det sjovt” – og så er der selvfølgelig også nogle, der svarer ”at vinde”. Og det er lige præcis det, børnesporten skal kunne rumme – så alle Ida’er også kommer til træning næste gang.

Når pædagoger, lærere og forældre sammen sætter fokus på det gode børnefællesskab og på at lære børn og unge, at mobning er uacceptabelt, så virker det...
Kronprinsessen hyldede partnerskabet og brede alliancer i arbejdet med at bekæmpe komplekse sociale...
Vores samarbejde med MH24 - Mikkel Mod Mobning har knopskudt, og vi har netop lanceret Antibulli-prisen...
mary_fonden "I rygsækken blev jeg rigtig glad for lego batman bamsen, som gav mig tryghed, da det hele var svært. Dagbogen har jeg tegnet min situation i, som hjælper mig med at forstå og bearbejde min situation. Bogen "Den her bog elsker dig" giver mig en masse grin og gode snakke med min mor." ..... Postkortet kommer fra et af de knap 2.000 børn, som hvert år flytter på krisecenter med sin mor. Alle børn på krisecentre i Danmark, Grønland og på Færøerne får en rygsæk fra Mary Fonden og #olekirksfond. Rygsækken rummer det mest nødvendige, som et barn kan savne, når han eller hun flytter på krisecenter – lige fra et håndklæde og hårbørste til en dagbog, lidt legetøj og en bamse. Rygsækken fungerer også som et pædagogisk værktøj for krisecentrenes børnemedarbejdere og bliver brugt til at sætte gang i den svære samtale med barnet om oplevelserne i hjemmet. #allebørnharrettiletlivudenvold #rygsækketilbørnpåkrisecentre #stopvoldmodbørn
mary_fonden Tusindvis af børn har gennem årene haft en fest i det gode børnefællesskabs navn til de årlige Fri for Mobberi​ Børnestafetter, som vi holder i København og Aarhus. I sidste måned var det de færøske børns tur til tage bamsestafetten og løbe en kilometer mod mobning til 'Bamsurenning' (Bamseløb) i det nordatlantiske 🇫🇴. Fri for Mobberi blev i marts i år lanceret på Færøerne under navnet 'Betri Vinir' (Bedre Venner). Det er den færøske NGO #Barnabati​, som i samarbejde med Mary Fonden og @redbarnetdk ​har tilpasset det danske antimobbeprogram til færøske forhold, og som også står bag det færøske Bamseløb. #friformobberi #betrivinir #børnestafetten2018 #bamseven #alleharrettilathøretil #forebyggelseerbedst
mary_fonden 🍁📚Efterårsferien nærmer sig - og dermed måske også lidt ekstra tid til varm kakao og højtlæsning sammen med børnene i familien 🍁📚. Vores projekt LæseLeg, der støtter børns sproglige udvikling i dagtilbud og indskolingen, har 10 gode råd til, hvordan du også som forælder og bedsteforælder kan læse SAMMEN med dine børn eller børnebørn i stedet for at læse for dem. Det hjælper dem nemlig til at udvikle et stort og nuanceret sprog. Her er de første tre råd: 1) Læs sammen med dit barn At læse sammen med adskiller sig fra at læse for. Når du læser sammen med dit barn, afbryder I oplæsningen og taler om ord, historie og illustrationer undervejs og efter snip, snap, snude. 2) Vær til stede De fleste har oplevet, at tankerne flyver, når de læser højt. Bliv i læseoplevelsen sammen med dit barn. 3) Begynd tidligt Fra dit barn er 9-10 måneder har det glæde af små bøger. Kig i bøgerne og sæt ord på – men kun så længe dit barn er interesseret. Fra dit barn er godt to år, kan I læse bøger med lidt tekst. Tanken bag det hele er, at børn har brug for at kunne udtrykke sig for at være en del af børnefællesskabet, og følgeforskning viser, at LæseLeg netop giver sproget vokseværk. Find resten af de gode råd på laeseleg.dk (link i bio). #alleharrettilathøretil #givsprogetvokseværk #læseleg #tidligindsats 📷: Steen Brogaard
mary_fonden Er du begyndt at tælle ned til jul? Det er vi. Hvert år på denne tid mødes vi med vores faste bureau MOTOR Agency og taler julehilsen. Og hvert år tryller kreativ direktør Carsten Michelsen et nyt fint og julet format frem. Julehilsner luner. Men det gør hilsner uden for højtiderne også. Så hvis du ikke helt er nået til det med julen endnu, så er det måske tid til at sende en hilsen til en, du tænker på ... helt uden julen som anledning. Foto: Mary Fonden ©
mary_fonden Kære lærer Gode fællesskaber og høj trivsel i skolen giver gode børneliv. Vi vil gerne sige TAK til dig, fordi du hver dag arbejder for, at vores børn bliver klogere - både fagligt og socialt. God international lærerdag! #lærerensdag #lærerensdag2018 #forebyggelseerbedst #friformobberi #indskoling