> English

H.K.H. Kronprinsessens tale ved markering af Netwerk på Falkonergården

Inspireret af årstiden vil jeg gerne begynde med at fortælle jer en historie om kejserpingviner. Kejserpingviner lever i nogle af verdens koldeste områder. Og selv om pingvinerne har tilpasset sig det antarktiske klima, har de svært ved at overleve kulden, når den er værst. Derfor har de udviklet en særlig strategi til at holde varmen.

Når vinteren er koldest, klumper kejserpingvinerne sig tæt sammen. De pingviner, der står inderst, er beskyttet mod vinden og nyder godt af kropsvarmen fra de andre pingviner. De pingviner, der står yderst, er særligt udsatte for den bidende kulde.

Hvis pingvinerne blev stående, så ville den yderste kreds af pingviner fryse ihjel. Derefter ville den næstyderste kreds af pingviner komme i samme situation – og dø. Og hele flokken ville i løbet af vinteren være i fare for at bukke under for frosten.

Derfor cirkulerer pingvinerne. De bytter plads, så det hele tiden er nye pingviner, der står yderst. På den måde øges samtlige pingviners chance for at overleve.

Men hvad har pingviner med jer at gøre? Og hvad har kulde med ensomhed at gøre?

Hvis vi kigger på pingvinhistorien, så kan vi drage paralleller til os mennesker og til fællesskabets betydning for vores liv. Vores chancer for at overleve bliver også dårligere, hvis vi står alene. Og sådan har det faktisk altid været.

Hvis vi fx går tilbage til stenalderen, så var vi mennesker helt afhængige af hinanden for at overleve. Så mennesket er genetisk kodet til at være et flokdyr. Og selv om omstændighederne er helt anderledes i dag, så påvirker det os stadig, når vi står uden for fællesskabet – helt alene.

Vi reagerer både psykisk og fysisk, når vores behov for at være sammen med andre mennesker, ikke opfyldes. Vores krop fortæller os, at vi nu gør noget, som gør os sårbare. Den går i alarmberedskab – vi bliver fx stressede, og vores blodtryk stiger.

Kroppen forsøger at få os til at ændre adfærd, fordi der er fare på færde. Hvis ikke vi lytter og gør noget ved følelsen, så er det, at ensomheden bliver farlig – lige så farlig som at ryge 15 cigaretter eller mere om dagen.

Men det er ikke altid så let at ændre adfærd, hvis ensomheden først har bidt sig godt fast. Og det har den for cirka 6% af unge i jeres alder. Det svarer til 1-2 elever i hver af jeres klasser. Det er en af grundene til, at vi i Mary Fonden i samarbejde med Ventilen og Lauritzen Fonden har igangsat Netwerk.

For nogle uger siden fik jeg mulighed for at møde to modige unge kvinder. De beskrev, hvordan ensomheden havde været en del af deres liv, så længe de kunne huske – faktisk helt tilbage til børnehaven.

De havde altid gået med en følelse af at være anderledes, af ikke at passe ind og af ikke at blive forstået. Som alle andre børn og unge havde de været omgivet af mennesker – men de havde aldrig følt sig som en del af de andres fællesskab.  

Deres reaktion på følelsen var forskellig.

Den ene pige opbyggede en facade. Når hun var i skole, var hun udadvendt, altid i gang og måske endda lidt provokerende, men når hun kom hjem og slappede af, så var hun en anden. Efterhånden kendte hendes venner kun facaden og ikke personen bagved, og hendes dobbeltliv blev mere og mere opslidende. Til sidst var hun så udmattet af at lade som om.

Den anden pige trak sig mere og mere ind i sig selv. Hun begyndte at tro på, at hun bedst kunne lide at være alene. Og hun overbeviste også alle andre om det.

I virkeligheden savnede hun nogen at være tæt på, men for at beskytte sig mod det afsavn, skabte hun en fortælling om sig selv, hvor behovet slet ikke var der.

For begge pigers vedkommende blev kontakten til andre mennesker en overvindelse – de følte simpelthen, at det sugede al energi ud af dem, når de var i andres selskab. Derfor holdt de sig mere og mere for sig selv. Ensomheden var blevet en ond cirkel.

De to kvinder var ikke rigtig klar over, hvad der var galt. De følte, at de var anderledes og alene, men de var ikke bevidste om, at kernen i problemet var et uopfyldt behov for samvær. Med andre ord, de var ensomme. Da det gik op for dem, var det på den ene side pinligt, på den anden side en lettelse.

Pinligt, fordi ensomhed var og er et tabu. En lettelse, fordi de følte, at de kunne gøre noget ved det. De kunne ændre deres liv ved at invitere flere mennesker ind i det.

Det lyder måske let, men det kræver hårdt arbejde og mod at nedbryde den mur, ensomheden gennem mange år har bygget op mellem de to kvinder og resten af verden. Men de er godt på vej til et liv, hvor ensomheden ikke længere får lov til at stå i vejen for venskaber og nærhed.

Jeg har lært meget mere om ensomhed ved at tale med de to modige unge kvinder – og jeg håber, at I vil tage godt imod og lære lige så meget, når den ene af pigerne, Mia, senere i dag vil fortælle om sine oplevelser.

Jeg er utrolig glad for at kunne være her på Falkonergårdens Gymnasium i dag – I har sammen med 16 andre gymnasieskoler og tre tekniske skoler gennemført pilotfasen af Netwerk. I har taget imod projektet med åbenhed, og I har, som jeres rektor Kirsten Cornelius fortalte, allerede nu tanker om at gøre det til en fast del af introforløbet for nye elever her på skolen.

Jeg var glad for at hilse på Agnete og Mikkel fra 1.j for noget tid siden. De fortalte om, hvordan det var at starte her på Falkonergårdens Gymnasium, og hvad Netwerk har betydet for dem og deres klasse. Og et af de ord, de begge flere gange knyttede til Netwerk, var tryghed.

Da I startede her på gymnasiet, blev I kastet ind i en ny ramme. I var på. Hele tiden. I skulle finde jeres plads. Socialt og fagligt. Og som Agnete meget fint formulerede det, så kan det være svært at tage en time out, når man skal så mange ting på en gang.

Jeg tror ikke, Netwerk har givet jer en time out, men jeg håber, at Netwerk har gjort behovet for den time out mindre. At I i højere grad kan slappe af sammen – være jer selv – fordi I har skabt et trygt klasserum med plads til alle. Ved at tage del i Netwerk har I taget socialt ansvar for hinanden og skabt fokus på og mere viden om ensomhed.

Mia tog kampen op med sin ensomhed ved at gå ned i et af Ventilens mødesteder, men ensomheden kunne måske have været helt undgået. Det sidste, Mia svarede på, da vi mødtes, var, hvad der kunne have gjort en forskel for hende. Og hendes svar var: At blive set og mødt med forståelse og åbenhed – allerede inden ensomheden blev en fast del af hendes liv.

Vi har et individuelt og et fælles ansvar i forhold til ensomheden. Mia sagde det meget klart – fællesskabet skal gøre noget, og den enkelte skal gøre noget. Og det behøver ikke at være kompliceret.

Som en del af Netwerk har 1.j i deres klassekontrakt blandt andet besluttet, at alle skal sige ”hej” til hinanden om morgenen. Det er helt enkelt, men det gør, at alle føler sig set og mødt fra morgenstunden. Så I er allerede godt på vej her på Falkonergården – pas på jeres fællesskab, I har alle brug for det.

Og lad os så huske på: Vinteren står for døren – og selv om vi ikke dør af kulde, så er det en god ide at stå sammen.

Tak.

 

Når pædagoger, lærere og forældre sammen sætter fokus på det gode børnefællesskab og på at lære børn og unge, at mobning er uacceptabelt, så virker det...
Kronprinsessen hyldede partnerskabet og brede alliancer i arbejdet med at bekæmpe komplekse sociale...
Vores samarbejde med MH24 - Mikkel Mod Mobning har knopskudt, og vi har netop lanceret Antibulli-prisen...
mary_fonden I et godt børnefællesskab er tolerancen og respekten for hinanden så høj, at man kan se ud, hedde og være præcis, som man gør og er. I et godt børnefællesskab har man også øje for, at alle kan bidrage med noget til fællesskabet. Forenklet kan man sige, at et godt fællesskab er modstandsdygtigt over for mobning. Det gælder også i børnenes fritidsliv. Derfor har vi sammen med @mh24_officiel skabt #Antibulli Håndbold, som gør det let for børnehåndboldtrænere at træne sammenholdet og styrke det gode børnefællesskab. Vil du også arbejde med fællesskab i fritidslivet, så tjek link i bio. #modmobning #forebyggelseerbedst #alleharrettilathøretil
mary_fonden "I rygsækken blev jeg rigtig glad for lego batman bamsen, som gav mig tryghed, da det hele var svært. Dagbogen har jeg tegnet min situation i, som hjælper mig med at forstå og bearbejde min situation. Bogen "Den her bog elsker dig" giver mig en masse grin og gode snakke med min mor." ..... Postkortet kommer fra et af de knap 2.000 børn, som hvert år flytter på krisecenter med sin mor. Alle børn på krisecentre i Danmark, Grønland og på Færøerne får en rygsæk fra Mary Fonden og #olekirksfond. Rygsækken rummer det mest nødvendige, som et barn kan savne, når han eller hun flytter på krisecenter – lige fra et håndklæde og hårbørste til en dagbog, lidt legetøj og en bamse. Rygsækken fungerer også som et pædagogisk værktøj for krisecentrenes børnemedarbejdere og bliver brugt til at sætte gang i den svære samtale med barnet om oplevelserne i hjemmet. #allebørnharrettiletlivudenvold #rygsækketilbørnpåkrisecentre #stopvoldmodbørn
mary_fonden Tusindvis af børn har gennem årene haft en fest i det gode børnefællesskabs navn til de årlige Fri for Mobberi​ Børnestafetter, som vi holder i København og Aarhus. I sidste måned var det de færøske børns tur til tage bamsestafetten og løbe en kilometer mod mobning til 'Bamsurenning' (Bamseløb) i det nordatlantiske 🇫🇴. Fri for Mobberi blev i marts i år lanceret på Færøerne under navnet 'Betri Vinir' (Bedre Venner). Det er den færøske NGO #Barnabati​, som i samarbejde med Mary Fonden og @redbarnetdk ​har tilpasset det danske antimobbeprogram til færøske forhold, og som også står bag det færøske Bamseløb. #friformobberi #betrivinir #børnestafetten2018 #bamseven #alleharrettilathøretil #forebyggelseerbedst
mary_fonden 🍁📚Efterårsferien nærmer sig - og dermed måske også lidt ekstra tid til varm kakao og højtlæsning sammen med børnene i familien 🍁📚. Vores projekt LæseLeg, der støtter børns sproglige udvikling i dagtilbud og indskolingen, har 10 gode råd til, hvordan du også som forælder og bedsteforælder kan læse SAMMEN med dine børn eller børnebørn i stedet for at læse for dem. Det hjælper dem nemlig til at udvikle et stort og nuanceret sprog. Her er de første tre råd: 1) Læs sammen med dit barn At læse sammen med adskiller sig fra at læse for. Når du læser sammen med dit barn, afbryder I oplæsningen og taler om ord, historie og illustrationer undervejs og efter snip, snap, snude. 2) Vær til stede De fleste har oplevet, at tankerne flyver, når de læser højt. Bliv i læseoplevelsen sammen med dit barn. 3) Begynd tidligt Fra dit barn er 9-10 måneder har det glæde af små bøger. Kig i bøgerne og sæt ord på – men kun så længe dit barn er interesseret. Fra dit barn er godt to år, kan I læse bøger med lidt tekst. Tanken bag det hele er, at børn har brug for at kunne udtrykke sig for at være en del af børnefællesskabet, og følgeforskning viser, at LæseLeg netop giver sproget vokseværk. Find resten af de gode råd på laeseleg.dk (link i bio). #alleharrettilathøretil #givsprogetvokseværk #læseleg #tidligindsats 📷: Steen Brogaard
mary_fonden Er du begyndt at tælle ned til jul? Det er vi. Hvert år på denne tid mødes vi med vores faste bureau MOTOR Agency og taler julehilsen. Og hvert år tryller kreativ direktør Carsten Michelsen et nyt fint og julet format frem. Julehilsner luner. Men det gør hilsner uden for højtiderne også. Så hvis du ikke helt er nået til det med julen endnu, så er det måske tid til at sende en hilsen til en, du tænker på ... helt uden julen som anledning. Foto: Mary Fonden ©