> English

Mary Fondens årlige donation går til unge kvinderettighedsfortalere

I maj samles kræfter fra hele verden i København til Women Delivers globale konference om piger og kvinders sundhed, rettigheder og trivsel. Verdensledere, akademikere, aktivister, programmagere, beslutningstagere, borgere og erhvervsfolk fra hele verden vil mødes og diskutere kvinders rolle i en bæredygtig global udvikling. For 13 unge kvinder og mænd fra forskellige dele af verden har et stipendie fra Mary Fonden banet vejen for at være med.

H.K.H. Kronprinsessen sammen med unge ledere tilknyttet Women Deliver ved en FN generalforsamling i 2014.
Foto: Women Deliver

De havde ikke selv mulighed for at finansiere rejsen og deltagelsen på verdenskonferencen Women Deliver, men med Mary Fondens årlige donation på 250.000 kr. er drømmen om at komme til København og være en del af det internationale forum blevet til virkelighed for 13 unge ildsjæle.

Modtagerne af stipendierne – 11 kvinder og 2 mænd – kommer fra Malawi, Egypten, Kenya, Cuba, Ghana, Uganda, Malaysia, Benin, Zimbabwe og Sri Lanka. De er alle dybt involveret i arbejdet for kvinders sundhed og rettigheder i deres hjemland og har for fleres vedkommende også fungeret som rådgivere i internationale sammenhænge. Seksuel og reproduktiv sundhed, vold mod kvinder og børn samt retten til uddannelse og arbejde er emner, som modtagerne har arbejdet for at påvirke.

”Modtagerne af Mary Fondens årlige donation er alle unge mennesker, som er dedikerede i forhold til at skabe en bedre fremtid for kvinder og piger i deres hjemland. De unges stemme er vigtig, de er næste generations ledere og agents of change. Women Delivers konference i København er en enestående mulighed for modtagerne til at bidrage med deres indsigt og til at styrke deres netværk, få ny viden og inspiration til deres videre arbejde, og jeg ser meget frem til at møde dem,” udtaler H.K.H. Kronprinsessen.

Women Delivers fjerde global konference afholdes i Bella Center den 16.-19. maj og forventes at blive århundredets hidtil største konference om kvinders rettigheder, sundhed og trivsel.

”På konferencen skal vi diskutere løsninger på verdens udfordringer. Det er helt essentielt, at unge sidder med ved bordet og bidrager, ellers får løsningerne ingen gang på jord. Forventningen er, at 20 % af konferencens deltagere vil være under 30 år,” siger Katja Iversen, Women Delivers direktør.

H.K.H. Kronprinsessen er protektor for Women Deliver og vil tale til åbningen og deltage på konferencen i maj.

 

Mary Fondens årlige donation har tidligere ydet støtte til:
Brothers For Life, Sydafrika (250.000 kr.)
Fórum Mulher, Mozambique (250.000 kr.)
Orchid Project (50.000 kr.). ”Afrika Nu”-indsamlingen (200.000 kr.)
Maternity Worldwide, Etiopien (250.000 kr.)
Dansk Flygtningehjælp, Uganda (250.000 kr.)

 

Læs mere om Women Delivers konference i København på www.wd2016.org.

Når pædagoger, lærere og forældre sammen sætter fokus på det gode børnefællesskab og på at lære børn og unge, at mobning er uacceptabelt, så virker det...
Kronprinsessen hyldede partnerskabet og brede alliancer i arbejdet med at bekæmpe komplekse sociale...
Vores samarbejde med MH24 - Mikkel Mod Mobning har knopskudt, og vi har netop lanceret Antibulli-prisen...
mary_fonden Nyd lyset, fællesskabet og muligheden for at sætte tempoet ned. Vi holder lukket i uge 29 & 30. God sommer! #alleharrettilathøretil
mary_fonden Hver uge får vi postkort tilsendt fra børn på krisecentre, der har fået vores rygsæk med legetøj og fornødenheder. Forleden fik vi dette fra en pige på seks år, der ønsker Kronprinsessen en god sommerferie. Vi ønsker det samme til hende - og alle de andre børn på de danske, grønlandske og færøske krisecentre! Hvert år uddeler Mary Fonden over 2.000 rygsække til børn, der kommer på krisecenter med deres mor i Danmark, Grønland og på Færøerne. Rygsækkene indeholder bl.a. tandbørste, bamse, dagbog og en hilsen fra Kronprinsessen. Udover at udfylde et basalt behov, er rygsækken også en symbolsk gestus over for børnene om, at de bliver set og hørt, og at vold aldrig er acceptabelt. #alleharrettiletlivudenvold #alleharrettilathøretil
mary_fonden Mobbefrie miljøer og stærke børnefællesskaber er grundlæggende for børns trivsel og positive udvikling, men hvad skal lærere og pædagoger egentligt vide og være opmærksomme på i arbejdet med forebyggelse og håndtering af mobning? Det kan de blive klogere på i antologien 'Mobning - Viden og værktøjer for fagfolk', som Mary Fonden og @redbarnetdk i samarbejde med @akademisk_forlag udgav i 2017. Bogen koster 125,- kr, men kan også hentes gratis som PDF på friformobberi.dk. #forebyggelseerbedst #alleharrettilathøretil #friformobberi
mary_fonden Det kan være svært at forlade en voldelig partner. Ofte er volden kommet snigende og har forvrænget billedet af, hvad der er sundt og normalt i et parforhold. Nogle voldsudsatte føler sig også bundet til deres partner af fx fælles børn, en uoverskuelig økonomi, frygt eller kærlighed. I Mary Fonden sætter vi fokus på vold i nære relationer. Vi ønsker at nuancere forståelse af vold i hjemmet og motivere både voksne og børn til at reagere på vold og turde tale om den – både når volden er rettet mod dem selv og en person i deres nærhed #alleharrettiletlivudenvold #alleharrettilathøretil
mary_fonden Mobning og Trivsel var vores første indsatsområde. Det stod tidligt klart, at kampen mod social isolation også er en kamp mod mobning, fordi mobning handler om at udstille og udskille. Vi tror på, at stærke børnefællesskaber er den bedste vej uden om mobningen og ind i fællesskabet. For alle børn. #forebyggelseerbedst #alleharrettilathøretil