> English

Klubfidusen

Klubfidusen handler om at skabe en fodboldklubkultur, hvor alle børn trives og føler sig velkommen. Indsatsen er udviklet i et samarbejde mellem Mary Fonden, Red Barnet, DBU og TrygFonden, men den primære drift er i 2016 overgået til DBU, hvor det er målet at Klubfidusen med tiden skal blive en del af træneruddannelsen.
Selv om langt de fleste børn er glade for at gå til sport i deres fritid, så oplever en del også at blive drillet, mobbet eller holdt udenfor af de andre børn til fritidsaktiviteter som fx fodbold.
 
Klubfidusen blev lanceret i 2013 med det mål at fremme en klubkultur i børnefodbold, hvor samtlige involverede gør en indsats for, at alle børn trives. Projektet er målrettet både børn, trænere, bestyrelse og forældre, fordi de alle spiller en rolle for kulturen i klubben.
 
Baggrunden er, at vi i dag ved, at årsagen til mobning findes i det fællesskab, som børn færdes i, og at vi forebygger mobning, når vi styrker klubbens fællesskab og børns tolerance over for hinanden.
 
Klubfidusen består af aktiviteter og værktøjer, fx træningsøvelser og informationsfolder til forældre, der støtter op om det gode børnefællesskab og værdierne tolerance, respekt, omsorg og mod – både på og uden for banen.
 
Indsatsen, der er udviklet af Mary Fonden, Red Barnet, DBU og TrygFonden i fællesskab, tager udgangspunkt i erfaringerne fra Mary Fondens og Red Barnets fælles forebyggende antimobbeprogram Fri for Mobberi og DBU’s Holdninger og Handlinger, der skal sikre sunde og udviklende trænings- og kampmiljøer i børne- og ungdomsfodbolden. Derudover er gode råd og erfaringer fra fodboldtrænere også indarbejdet i materialet.
 
I tiden fra lanceringen i 2013 til 2016, hvor DBU har overtaget driften af Klubfidusen, har mere end 30 fodboldklubber landet over arbejdet med Klubfidusen. Samtidig er trivsel i fritidslivet blevet sat på dagsordenen både bredt i de danske medier og internt i DBU.
 
Baseret på erfaringer fra klubberne og i forbindelsen med overdragelsen til DBU er materialerne i løbet af efteråret 2015 blevet justeret, så de er mere fleksible at arbejde med for trænerne. Tilpasningerne er foretaget på baggrund af konklusionerne i en evalueringsrapport udarbejdet af Oxford Research, som har fulgt projektet løbende i udrulningsfasen.
 
Det er målet, at Klubfidusen over tid skal være en del af træneruddannelsen i DBU.  Mary Fonden sidder fortsat i styregruppen for projektet.
 

Mobning og Trivsel

Mobning og mistrivsel hænger sammen. Når et barn bliver mobbet, mistrives det. Og når en børnegruppe ikke trives, er der stor risiko for, at der opstår mobning og social isolation. Trivsel i børnegruppen handler om at give alle børn de rette redskaber og værdier, så tolerance og fællesskab er i fokus. Derfor hænger arbejdet med at forebygge mobning uløseligt sammen med at fremme trivsel og inklusion.

Se mere om Mary Fondens indsatsområde Mobning og Trivsel
Når pædagoger, lærere og forældre sammen sætter fokus på det gode børnefællesskab og på at lære børn og unge, at mobning er uacceptabelt, så virker det...
Kronprinsessen hyldede partnerskabet og brede alliancer i arbejdet med at bekæmpe komplekse sociale...
Vores samarbejde med MH24 - Mikkel Mod Mobning har knopskudt, og vi har netop lanceret Antibulli-prisen...
mary_fonden Jul og nytår betyder hygge og fest for de fleste. Men ikke for alle. For nogle føles højtiderne særligt ensomme. En undersøgelse, som vi udarbejdede sammen med Folkebevægelsen mod Ensomhed tilbage i 2017, viste, at ensomhedsfølelsen topper til nytår. 4 % føler sig ensomme til jul, og hele 7 % føler sig ensomme til nytår. En forklaring kunne være, at de fleste har familie, som de kan holde jul med, men færre har venner, som de kan hoppe ind i det nye år med. Herfra skal derfor lyde en opfordring til at udvide årets nytårsfest og træde ind i det nye år i selskab med mennesker, som måske ikke i første omgang var på listen over inviterede. #alleharrettilathøretil
mary_fonden Nogle følelser, tanker eller bekymringer kan være svære at sætte ord på. Nogle gange er det vanskeligt at sige det højt til hinanden, som fylder indeni. Måske svigter modet, eller øjeblikket med nærvær forpasser. Hver søndag op til jul giver vi i Mary Fonden et forsigtigt bud på, hvad der er den største gave, vi kan give hinanden. Måske er det denne jul, at modet skal findes og øjeblikket skal gribes. Glædelig 2. søndag i advent. #alleharrettilathøretil #advent #2søndagiadvent #talomdet
mary_fonden Alt, hvad vi gør i Mary Fonden, gør vi sammen med andre. Vi tror på, at vi skaber de bedste projekter og den største forskel i partnerskab med andre. Som tak for den fælles indsats inviterede vi vanen tro alle vores samarbejdspartnere på glögg og æbleskiver. #maryfonden #kronprinsessen #kronprinsessemary #alleharrettilathøretil #julehygge Foto: Steen Brogaard
mary_fonden Julen handler om at give og modtage, og mange af os er allerede i fuld gang med gaveindkøbene. Men hvad er egentlig den største gave, vi kan give hinanden? Det har vi tænkt over i Mary Fonden, og det giver vi et forsigtigt bud på hver søndag op til jul. Glædelig 1. søndag i advent. #alleharettilathøretil #advent #1søndagiadvent #julegaver
mary_fonden Kender du det, at du pludseligt hører noget, du har sagt, komme ud af munden på dit barn? Eller at dit barn i sine handlinger kopierer dig fuldstændig? Det sker ret tit, og det er ikke så mærkeligt, for børn er på en vigtig mission. De vil gerne lykkes, og derfor spejler de sig i deres omgivelser – især i os voksne – i forståelsen af, at ”hvis andre gør sådan, så er det sådan man opfører sig”. Voksne er vigtige rollemodeller for børn, og måden, vi er på sammen med dem på, betyder lige så meget – hvis ikke mere – for deres handlinger, som hvad vi taler med dem om. Det gælder pædagogerne og naturligvis børnenes egne forældre, men det gælder faktisk også de andre børns forældre. I dagtilbuddets eller skolens rammer er forældre nemlig mere sammen med hinandens børn, end de måske lige tænker over. Hvis et forældrepar bruger 10-15 minutter på at aflevere om morgenen og det samme ved afhentning, tilbringer de 2-2½ time om ugen i børnehaven. Det er alligevel noget. Og selvom de har travlt med deres eget barn – og med at lede efter vanter, huske madpakken eller orientere sig i dagens aktiviteter – så er de ikke anonyme for de andre børn omkring dem og i børnenes indbyrdes fællesskab. Det skal vi minde os selv om, for med selv en lille indsats kan vi gøre en stor forskel for at skabe og understøtte de trygge rammer, der er forudsætningen for et positivt børnefællesskab. Ikke kun for vores egne børn, men for ALLE børn. #forebyggelseerbedst #friformobberi