Go to English version

Nyt studie: Antimobbeprogram styrker børns empatiske adfærd

Børnehavebørn, der arbejder med antimobbeprogrammet Fri for Mobberi, udviser tydeligere empatisk adfærd end børn, der ikke arbejder med programmet.

Børn i institutioner, som har arbejdet med Fri for Mobberi, udtrykker i højere grad følelser, bidrager aktivt til positive relationer og udviser empati sammenlignet med børn i institutioner, hvor man ikke har arbejdet med programmet. Det viser et nyt studie foretaget af Rambøll for Mary Fonden og Red Barnet. Effekten er statistisk signifikant.

I Fri for Mobberi arbejder vi systematisk med at skabe en tolerant, respektfuld og omsorgsfuld kultur blandt børnene, og det nye studie bekræfter, at det gør en signifikant forskel, når Fri for Mobberi er en del af hverdagen i børnehaven. Det smitter simpelthen positivt af på børnenes adfærd”, siger direktør i Mary Fonden Helle Østergaard.

Studiet har målt på effekten blandt børnehavebørn i 16 institutioner. Institutionerne blev delt i henholdsvis en indsats- og en kontrolgruppe. I indsatsgruppen fik institutionen materialer og undervisning i Fri for Mobberi og arbejdede med programmet i fem måneder. I kontrolgruppen arbejdede pædagogerne som normalt. I alt indgik 649 børn i studiet.

I begge grupper blev børnene vurderet både før og efter ved hjælp af et detaljeret spørgeskema, hvor barnets pædagog svarede på en række spørgsmål om trivsel og børnenes adfærd. Spørgeskemaet afdækker en række sociale egenskaber, der tilsammen siger noget om, hvordan barnet udviser empatisk adfærd, selvregulering og formår at samarbejde.

Vi har i studiet set på blandt andet empati blandt børn, fordi vi ved fra forskningen, at børn ubevidst tilsidesætter deres empati for at overleve socialt i fællesskaber præget af meget mobning. Og omvendt gælder det, at børn, der føler sig trygge i de sociale sammenhænge, de er en del af, i højere grad viser omsorg og respekt for andre børn. Derfor er det relevant at måle på netop empati i børnefællesskaber”, siger Red Barnets generalsekretær Jonas Keiding Lindholm.

Spørgsmål som ”Hvordan føles det, når man ikke må være med i en leg?” og ”Hvor kan man mærke det, når man bliver ked af det?” er en fast del af hverdagen i børnehaver, der arbejder med antimobbeprogrammet Fri for Mobberi. Med udgangspunkt i hverdagen snakker børn og pædagoger om følelser, kammeratskab og udfordringer i børnenes sociale liv. Målet er at gøre børnene trygge i fællesskabet, så de kan udvikle forståelse for egne og andres følelser og behov og for, hvordan man er en god kammerat. Og den målrettede indsats virker.

Studiet peger også på, at der er en sammenhæng mellem inddragelse af børnenes forældre i arbejdet med Fri for Mobberi og børnenes udbytte, ligesom effekten påvirkes af, hvor intenst institutionerne arbejder med programmet.

Siden lanceringen i 2007 er Fri for Mobberi løbende blevet evalueret. Men det er første gang, at Mary Fonden og Red Barnet undersøger de kvantitative effekter af det fælles antimobbeprogram i et studie med kontrolgruppe.

Hent hele studiet på friformobberi.dk.

Fakta om undersøgelsen

  • Studiet er gennemført fra oktober 2016 til marts 2017 i tre kommuner: Viborg, Thisted og Odense. 649 børn fordelt på 16 institutioner indgik i studiet. 
  • Hver kommune udvalgte en række institutioner, som blev opdelt efter baggrundsfaktorer som institutionsstørrelse, normering og andel af tosprogede børn. Herefter blev institutionerne tilfældigt opdelt i to grupper: En indsatsgruppe og en kontrolgruppe.
  • I indsatsgruppen blev pædagoger undervist i Fri for Mobberi og arbejdede derefter med det i børnegruppen over fem måneder, mens kontrolgruppen arbejdede som normalt.  Begge grupper gennemførte før- og eftermåling af børnenes socioemotionelle kompetencer baseret på det validerede måleredskab SEAM (Social-Emotional Assessment/Evaluation Measure). Efterfølgende blev resultaterne justeret for andre baggrundsfaktorer, der kan påvirke børn socioemotionelle udvikling.
  • Kontrolinstitutionerne modtog efter indsatsperioden og slutmålingen også materialer og undervisning i Fri for Mobberi. 
  • SEAM er udviklet af professor Jane Squires fra Oregon Universitet, som forsker i børns tidlige læring.

Kilde:
Effektevaluering Fri for Mobberi og børns socioemotionelle kompetencer, 2017. Udarbejdet af Rambøll for Mary Fonden og Red Barnet.

Fakta om Fri for Mobberi

  • Fri for Mobberi er et konkret pædagogisk materiale målrettet børn, fagfolk og forældre og har til formål at forebygge mobning og styrke børnefællesskabet.
  • Fri for Mobberi er baseret på værdierne tolerance, respekt, omsorg og mod. Grundtanken, at et godt børnefællesskab forebygger mobning.
  • Fri for Mobberi lægger særligt vægt på at bevidstgøre de børn og voksne, der er passive tilskuere til mobning, om, at de kan gøre en forskel, når de oplever et barn blive uretfærdigt behandlet.
  • Fri for Mobberi findes i tre versioner: Én til de 1-3-årige i vuggestue og dagpleje, én til børnehave og én til indskoling/SFO.
  • Fri for Mobberi blev lanceret i 2007, og materialerne er i dag udbredt til halvdelen af Danmarks børnehaver og til mere end 40 % af landets indskolinger.
  • Fri for Mobberi er udviklet på initiativ af Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary og drives i et samarbejde mellem Mary Fonden og Red Barnet med økonomisk støtte fra Ole Kirk’s Fond.
  • Fri for Mobberi fejrer tiårs jubilæum med to store konferencer om mobning for fagfolk. Konferencerne finder sted i København den 7. november og i Aarhus den 9. november. Læs mere på friformobberi.dk/konference

Fakta om den nødvendige tidlige indsats

  • Forskning viser, at mobning allerede begynder i børnehaven (Kit Stender Petersen, Mobning i en børnehavesammenhæng, Roskilde Universitet, 2015).
  • Mens mobning blandt børnehavebørn kun er undersøgt sparsomt i Danmark, viser undersøgelser fra Norge, at 10-20 procent af alle børnehavebørn oplever mobning en til flere gange om ugen (Mai Brit Helgesen, Mobbing i barnehagen, Universitetsforlaget, 2014).
  • Mobning kan finde sted i alle sociale sammenhænge, hvor mennesker er 'tvunget' til at være sammen (Helle Rabøl Hansen, Grundbog mod mobning, Gyldendal Uddannelse, 2005).
  • Den danske forsker Dorte Marie Søndergaard forklarer, at mobning ikke opstår, fordi børn mangler empati. Men når fællesskaber rammes af mobning, kan børnene ikke ’tillade’ sig selv at udvise empati over for den/dem, det går ud over, for så risikerer de selv at blive stødt ud af fællesskabet. De kan sagtens udvise empati over for deres familie og venner. Fænomenet kaldes ’selektiv udøvelse af empati’ (fra kapitlet Mobning og social eksklusionsangst i antologien Mobning – Sociale processer på afveje, Hans Reitzels Forlag, 2009).