> English

Fri for Mobberi

Mary Fondens og Red Barnets projekt Fri for Mobberi er et pædagogisk antimobbeprogram, som forebygger og afhjælper mobning i vuggestuer, dagplejer, børnehaver, SFO'er og de mindste skoleklasser.

Forebyggelse virker

Mary Fonden og Red Barnet står sammen om antimobbeprogrammet Fri for Mobberi, som i dag er udbredt til halvdelen af Danmarks børnehaver og til mere end 40 % af landets indskolinger. Programmet bruges også i vuggestuer og dagplejer.

Fri for Mobberi er udviklet til at forebygge mobning blandt børn i alderen o til 9 år og består af en kuffert med pædagogiske redskaber – for eksempel Bamseven, samtaletavler/plakater og rytmik. Disse redskaber gør det konkret at arbejde med et ellers abstrakt emne som mobning. Og undersøgelser viser, at mange af børnene bliver mere omsorgsfulde over for hinanden, mens hele 98% af lærerne og pædagogerne vil anbefale Fri for Mobberi til andre institutioner.

Mobning skal bekæmpes med forebyggelse
Mobning opstår faktisk sjældent, når børnene i gruppen er gjort bevidste om, at der er forskel på at drille for sjov og drille for alvor. At det er sejt at kunne sige fra og hjælpe andre. Fri for Mobberi giver børnene nogle konkrete redskaber til at håndtere drillerier og mobning, ligesom materialet indeholder råd og information til forældre og fagfolk om deres vigtige rolle i det forebyggende arbejde.

Det er tydeligt at se, at børnene er markant bedre til at tackle drillerier og mobning på de skoler og institutioner, som arbejder intensivt med Fri for Mobberi.

Jan Kampmann, prof. ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet

Fri for Mobberi er Danmarks første større, samlede indsats mod mobning på dagtilbuds- og indskolingsniveau. Fri for Mobberi bliver løbende evalueret. Den seneste evaluering er fra 2017, og den viser, at børnehavebørn, der arbejder med antimobbeprogrammet Fri for Mobberi, udviser tydeligere empatisk adfærd end børn, der ikke arbejder med programmet. I 2011 blev Fri for Mobberi vurderet positivt både af brugerne og af professor Jan Kampmann, leder af følgeforskningen på Roskilde Universitet. Evalueringerne kan hentes på Fri for Mobberis hjemmeside.

Fri for Mobberi er udviklet på initiativ af Kronprinsesse Mary og inspireret af Better Buddies-programmet fra den australske organisation The Alannah and Madeline Foundation.

Fri for Mobberi-kufferten, kurser og ekstra materialer kan købes i Fri for Mobberis webshop.

Mobning og Trivsel

Mobning og mistrivsel hænger sammen. Når et barn bliver mobbet, mistrives det. Og når en børnegruppe ikke trives, er der stor risiko for, at der opstår mobning og social isolation. Trivsel i børnegruppen handler om at give alle børn de rette redskaber og værdier, så tolerance og fællesskab er i fokus. Derfor hænger arbejdet med at forebygge mobning uløseligt sammen med at fremme trivsel og inklusion.

Se mere om Mary Fondens indsatsområde Mobning og Trivsel
Når pædagoger, lærere og forældre sammen sætter fokus på det gode børnefællesskab og på at lære børn og unge, at mobning er uacceptabelt, så virker det...
Kronprinsessen hyldede partnerskabet og brede alliancer i arbejdet med at bekæmpe komplekse sociale...
Vores samarbejde med MH24 - Mikkel Mod Mobning har knopskudt, og vi har netop lanceret Antibulli-prisen...
mary_fonden ”Et stærkt sammenhold skaber altid et super stærkt hold.” Her får I den helt nye Antibulli-film, hvor Mikkel Hansen fortæller, hvorfor sammenhold, fællesskab, tolerance og respekt er afgørende på et håndboldhold – også på eliteplan. Fordi vi ved, at sammenhold ikke er det samme som at være på hold sammen, har vi sammen med Mikkels forening @mh24_officiel udviklet #antibulli Håndbold, som gør det let for børnehåndboldtrænere at arbejde med det gode børnefællesskab. Antibulli Håndbold er udviklet i samarbejde med @trygfonden og @redbarnetdk. #modmobning #forebyggelseerbedst #alleharrettilathøretil
mary_fonden Ro, overblik, selvværd og mod til at skabe et nyt liv uden vold. Sådan fortæller mange af de voldsudsatte, som har fået økonomisk, juridisk og social rådgivning i Råd til Livet, om effekten af rådgivningen. De frivillige økonomer og advokater er kernen i rådgivningen, og uden deres tid og engagement ville de flere end 4.500 voldsudsatte, der har modtaget Råd til Livet, ikke have fået den samme professionelle rådgivning helt gratis. De seneste to dage har vi holdt inspirationsdage for de mange frivillige økonomiske og juridiske rådgivere i Råd til Livet. Her diskuterede vi bl.a., hvordan bliver vi bedre til forebyggelse, så børn, der vokser op i vold, ikke tager volden med ind i ungdoms- og voksenlivet, og hvordan skaber vi en bredere anerkendelse af, at vold aldrig er acceptabelt. #lokk og @moedrehjaelpen.dk var i de varme stole og gav deres bud på de største udfordringer og sejre på området for vold i hjemmet. #voldihjemmet #forebyggelseerbedst #rådtillivet er et samarbejde mellem Mary Fonden, @moedrehjaelpen.dk, #lokk, @nykredit, Østifterne og lokale advokater
mary_fonden Alt det, vi kaster os over i Mary Fonden, kan lade sig gøre på grund af vores mange samarbejdspartnere. Og selv da Kronprinsessen etablerede Mary Fonden for 11 år siden, var det på baggrund af støtte og tillid fra mange sider, ikke mindst vores oprindelige medstiftere. I Mary Fondens præsidium sidder både oprindelige og nye medstiftere, og i aftes samlede Kronprinsessen dem til middag sammen med fondens bestyrelse og ledelse. Kampen mod social isolation vinder man ikke alene – derfor er vi også meget taknemmelige for den store opbakning, vi fortsat møder. Foto: Steen Brogaard (Billedet er taget ved et præsidiemøde tidligere på året)
mary_fonden Interessen for @friformobberi er stor - også på Færøerne, hvor en færøsk version af Mary Fonden og Red Barnets antimobbeprogram blev lanceret tidligere på året. I sidste uge besøgte Kronprinsessen daginstitutionen Býlingshúsið undir fjalli i forbindelse med Kronprinsparrets officielle besøg. Institutionen er en af de 20 færøske børnehaver, der i dag har implementeret programmet. Her fortalte børn og voksne om det konkrete arbejde med Fri for Mobberi, der på færøsk har fået navnet 'Betri Vinir'. Foruden Færøerne arbejder institutioner på Grønland, Island og Estland også med Fri for Mobberi. #friformobberi #bamseven #olekirksfond #alleharrettilathøretil #betrivinir
mary_fonden "Ofte kommer børnene afsted hjemmefra uden noget som helst." Henrik Schjørmann er pædagog på Røntofte Krisecenter. I de første samtaler med børnene på krisecentret bruger han de rygsække, som vi sammen med #olekirksfond og #lokk giver til alle børn, der flytter på krisecenter med deres mor. #alleharrettiletlivudenvold #børnpåkrisecentre #rygsække