> English

H.K.H. Kronprinsesse Marys tale ved introduktionen af LæseLeg i børnehuset Svanen i Brøndby Strand den 28. august 2012

De  fleste af os kan huske, hvordan det var at få læst historie højt som barn. Papirets duft, nærværet, indlevelsen og fællesskabet. Som forældre får vi mulighed for at give oplevelsen videre til vores børn. Og jeg holder selv meget af at læse sammen med mine børn. Allerede inden vi går i gang, tændes der en begejstring – hvilken bog skal vi vælge? Hvem må vælge? Og fra første side bobler spørgsmål og historier frem. ”Hvad er kanøfle?” ”Hvordan kan et hjerte juble?”.
Børn lever sig helt naturligt ind i fortællinger. Deres fantasi og evne til at digte videre giver historien vokseværk – den bliver til mere end ordene og illustrationerne på papiret. Bøger kan noget helt særligt. De inviterer os ind i en verden af ord og magi. De regler, vi kender, er sat ud af spil – og i bøgerne kan alting ske. På den måde udgør bøgerne et frirum for os og for vores børn.   
 
LæseLeg handler om at lege. Om at dykke ned i bøgernes forunderlige verden og samle på ord og gode fælles oplevelser. I LæseLeg skal børnene ikke blot lytte. De bliver en del af historien. Børnene inviteres ind i bøgernes univers, hvor de taler og digter med på historien. Det gør børnene stolte og selvsikre at kunne være med. Og historien slutter ikke på sidste side, men danner afsæt for leg og for kreative aktiviteter, der bringer børnene sammen – også efter ”Snip, snap, snude …”.
 
Der er mange andre talere her i dag, som vil komme ind på, hvorfor LæseLeg er så vigtigt et redskab. I bund og grund handler det om, at vi alle starter livet med et lille sprog – og mens vi vokser op, vokser sproget med. For de fleste børn vokser sproget helt af sig selv, men for andre skal det hjælpes (lidt) på vej. LæseLeg har vist sig at være et særdeles effektivt redskab til netop at styrke børnenes sprog. Og det har samtidig vist sig, at børnenes trivsel forbedres i takt med sprogudviklingen.
 
Og det er hele pointen med LæseLeg – vores trivsel hænger sammen med, at vi kan udtrykke os. Og jo tidligere, vi støtter vores børn i at mestre sproget, jo bedre muligheder giver vi dem for at være en del af legen og samværet. Sproget er en vej ind i fællesskabet. Og i Mary Fonden arbejder vi netop for at bekæmpe social isolation ud fra grundtanken om, at Alle har ret til at høre til.
 
Jeg vil gerne takke jer her i Brøndby Kommune – og også Aalborg og Odense Kommune – for jeres store opbakning til LæseLeg – både i pilotfasen og nu, hvor vi står over for at skulle rulle projektet ud i hele landet. Og jeg vil gerne rette en særlig tak til alle jer fra Svanen – især til jer børn. Jeg har hørt, at I har lyttet og leget jer ind i bøgernes verden. I har været fantastiske til at quizze, tømme illustrationer for ord og i det hele taget bringe historierne til live. De gode historier lever videre i jeres leg og jeres samvær.  
 
Den lille grimme ælling blev kanøflet, fordi den var anderledes. Den mistede troen på, at den fortjente en plads i fællesskabet. Men den endte med et jublende hjerte omgivet af svaner som den selv. Og sådan går det med ord – ”kanøfle” og ”jublende hjerte” er måske nok sjældne, men det er, når vi bruger dem, at vi forstår dem.
 
Igennem LæseLeg er I stødt på nye ord og vendinger, I har smagt på dem, måske dramatiseret dem og leget dem. Og I har fået flere ord til at beskrive, hvad I tænker, mener og ønsker. Og det er det vidunderlige ved ordene – at de giver os mulighed for at dele vores liv med andre. Vi kan sige fra og til, vi kan beskrive det, som ikke kan ses – at noget gør ondt i hjertet, eller at noget får det til at juble.
 
Ordene gør os forståelige for hinanden og bringer os sammen. Og det er gode betingelser for børns udvikling og evne til at indgå i fællesskabet.
 
Jeg er utrolig glad for, at vi i Mary Fonden i samarbejde med Det Obelske Familiefond og førende eksperter har banet vejen for, at endnu flere børn fra i dag får mulighed for at lege og leve sig ind i bøgernes verden. Med LæseLeg følger ordenes magt, og det er en af de vigtigste nøgler ind til det fællesskab, vi alle – voksne som børn – så brændende ønsker at være en del af.
 
God læse- og legelyst!
 
Når pædagoger, lærere og forældre sammen sætter fokus på det gode børnefællesskab og på at lære børn og unge, at mobning er uacceptabelt, så virker det...
Kronprinsessen hyldede partnerskabet og brede alliancer i arbejdet med at bekæmpe komplekse sociale...
Vores samarbejde med MH24 - Mikkel Mod Mobning har knopskudt, og vi har netop lanceret Antibulli-prisen...
mary_fonden "I rygsækken blev jeg rigtig glad for lego batman bamsen, som gav mig tryghed, da det hele var svært. Dagbogen har jeg tegnet min situation i, som hjælper mig med at forstå og bearbejde min situation. Bogen "Den her bog elsker dig" giver mig en masse grin og gode snakke med min mor." ..... Postkortet kommer fra et af de knap 2.000 børn, som hvert år flytter på krisecenter med sin mor. Alle børn på krisecentre i Danmark, Grønland og på Færøerne får en rygsæk fra Mary Fonden og #olekirksfond. Rygsækken rummer det mest nødvendige, som et barn kan savne, når han eller hun flytter på krisecenter – lige fra et håndklæde og hårbørste til en dagbog, lidt legetøj og en bamse. Rygsækken fungerer også som et pædagogisk værktøj for krisecentrenes børnemedarbejdere og bliver brugt til at sætte gang i den svære samtale med barnet om oplevelserne i hjemmet. #allebørnharrettiletlivudenvold #rygsækketilbørnpåkrisecentre #stopvoldmodbørn
mary_fonden Tusindvis af børn har gennem årene haft en fest i det gode børnefællesskabs navn til de årlige Fri for Mobberi​ Børnestafetter, som vi holder i København og Aarhus. I sidste måned var det de færøske børns tur til tage bamsestafetten og løbe en kilometer mod mobning til 'Bamsurenning' (Bamseløb) i det nordatlantiske 🇫🇴. Fri for Mobberi blev i marts i år lanceret på Færøerne under navnet 'Betri Vinir' (Bedre Venner). Det er den færøske NGO #Barnabati​, som i samarbejde med Mary Fonden og @redbarnetdk ​har tilpasset det danske antimobbeprogram til færøske forhold, og som også står bag det færøske Bamseløb. #friformobberi #betrivinir #børnestafetten2018 #bamseven #alleharrettilathøretil #forebyggelseerbedst
mary_fonden 🍁📚Efterårsferien nærmer sig - og dermed måske også lidt ekstra tid til varm kakao og højtlæsning sammen med børnene i familien 🍁📚. Vores projekt LæseLeg, der støtter børns sproglige udvikling i dagtilbud og indskolingen, har 10 gode råd til, hvordan du også som forælder og bedsteforælder kan læse SAMMEN med dine børn eller børnebørn i stedet for at læse for dem. Det hjælper dem nemlig til at udvikle et stort og nuanceret sprog. Her er de første tre råd: 1) Læs sammen med dit barn At læse sammen med adskiller sig fra at læse for. Når du læser sammen med dit barn, afbryder I oplæsningen og taler om ord, historie og illustrationer undervejs og efter snip, snap, snude. 2) Vær til stede De fleste har oplevet, at tankerne flyver, når de læser højt. Bliv i læseoplevelsen sammen med dit barn. 3) Begynd tidligt Fra dit barn er 9-10 måneder har det glæde af små bøger. Kig i bøgerne og sæt ord på – men kun så længe dit barn er interesseret. Fra dit barn er godt to år, kan I læse bøger med lidt tekst. Tanken bag det hele er, at børn har brug for at kunne udtrykke sig for at være en del af børnefællesskabet, og følgeforskning viser, at LæseLeg netop giver sproget vokseværk. Find resten af de gode råd på laeseleg.dk (link i bio). #alleharrettilathøretil #givsprogetvokseværk #læseleg #tidligindsats 📷: Steen Brogaard
mary_fonden Er du begyndt at tælle ned til jul? Det er vi. Hvert år på denne tid mødes vi med vores faste bureau MOTOR Agency og taler julehilsen. Og hvert år tryller kreativ direktør Carsten Michelsen et nyt fint og julet format frem. Julehilsner luner. Men det gør hilsner uden for højtiderne også. Så hvis du ikke helt er nået til det med julen endnu, så er det måske tid til at sende en hilsen til en, du tænker på ... helt uden julen som anledning. Foto: Mary Fonden ©
mary_fonden Kære lærer Gode fællesskaber og høj trivsel i skolen giver gode børneliv. Vi vil gerne sige TAK til dig, fordi du hver dag arbejder for, at vores børn bliver klogere - både fagligt og socialt. God international lærerdag! #lærerensdag #lærerensdag2018 #forebyggelseerbedst #friformobberi #indskoling