Go to English version

Mobning anno 2017

Godmorgen. Det er dejligt at kunne byde velkommen til en dag i det gode børnefællesskabs tegn.

Det er ti år siden, at vi i Mary Fonden og Red Barnet for første gang sendte Bamseven og Fri for Mobberi-kufferten ud i verden.

Fri for Mobberi var det første projekt i Mary Fonden, som dengang var helt ny. Og jeg er derfor stolt over, at netop dét er anledningen til, at vi er samlet i dag for at fejre og gøre status.

Men før vi går i gang, vil jeg gerne begynde et andet sted.

Jeg vil bede jer tage med mig på en lille tankerejse og – hvis I kan – prøve at spole tilbage til dengang, I var 5 år gamle og gik i børnehave.

Så kunne I måske også forestille jer et øjeblik, at jeg er jeres pædagog, og at vi sammen har sat os på gulvet for at tale om det her billede:

[samtaletavle vises på skærmen]

”Hvad tror I, der sker på billedet?” kunne jeg spørge jer om. ”Hvad tror I, børnene siger til hinanden?”

Vi kunne også tale om, hvordan pigerne på billedet ser ud til at have det. Om I selv havde oplevet noget lignende. Og hvad I kunne gøre, hvis I sad på gyngen.

Hvis jeg var pædagogen, ville jeg måske også få jer til at sætte ord på, hvordan man egentligt har det indeni, når nogen hjælper én. Og når man selv hjælper nogen.

Situationen på billedet kan forstås på mange måder. Men uanset hvad, så vil den vække følelser og sætte tanker i gang hos børn. Fordi den handler om noget af det, der fylder allermest i deres liv:

Samværet med kammerater og deres egen plads i fællesskabet.

[samtaletavlen tages af skærmen]

Billedet kan mange af jer sikkert genkende fra Fri for Mobberi. Her er samtaletavler et vigtigt redskab, som hjælper børn med at sætte ord på deres oplevelser med hinanden.

I dialogen om billederne øver børnene sig i at sætte sig i andres sted. Og undervejs er snakken med til at sætte rammerne for, hvordan vi er sammen her i vores børnehave eller vores klasse.

Fri for Mobberi indeholder meget andet, men samtaletavlen er et godt eksempel på, hvad det hele handler om: At hjælpe børn til at udvikle en høj grad af tolerance, respekt og omsorg for hinanden. Og samtidig give dem mod og redskaber til at sætte grænser og sige fra, hvis de selv eller andre bliver uretfærdigt behandlet.

Stærke og rummelige fællesskaber baseret på fælles værdier – og hvor der er plads til, at alle kan være den, de er – gør det svært for mobning at opstå.

Det ved vi i dag.

Men det var der ikke den samme bevidsthed om, da Mary Fonden og Red Barnet lancerede Fri for Mobberi for ti år siden.

Dengang var forskningen kun lige begyndt at betragte mobning som et gruppefænomen. Og det var stadig en udbredt opfattelse – også blandt fagfolk – at mobning var et spørgsmål om enkelte børn.

Det var også nytænkning, at man kunne forebygge mobning ved at styrke dens modsætning – fællesskabet.

Og jeg husker, at det dengang vakte en vis undren, at vi havde sat os for at arbejde med børn helt ned i børnehavealderen. Der blev sat spørgsmålstegn ved, om det var relevant at beskæftige sig med forebyggelse af mobning i så tidlig en alder.

Men vi var overbeviste. Ikke mindst fordi vi fra Australien havde dokumentation, der understregede, at jo tidligere man sætter ind mod mobning jo bedre.

Og trods undren ramte vi noget i tiden: Vi oplevede hurtigt en stor interesse for Fri for Mobberi og for programmets redskaber til at arbejde systematisk med børns sociale kompetencer.

Tiden er også fulgt med os.

Og jeg synes, vi er kommet rigtig langt:

I dag står der Fri for Mobberi-kufferter i omtrent halvdelen af Danmarks børnehaver og i omkring 40 procent af indskolingerne.

Fri for Mobberi har gennem årene bidraget. Både til måden vi taler om mobning på. Og til fagfolks viden om og fokus på mobning.

Og vores pædagogiske redskaber og syn på mobning har også vakt interesse uden for Danmarks grænser, hvor børn i Grønland, Estland, Island og på Færøerne også arbejder med Fri for Mobberi.

Det har været afgørende for os først og fremmest at være relevante i lærernes og pædagogernes hverdag. Og på baggrund af jeres ønsker og feedback har vi undervejs gjort os umage med at tilpasse og udvikle materialerne.

Gennem årene har vi fx tilføjet:

Mere aktive og udendørs måder at arbejde med Fri for Mobberi på.

En digital version til skolernes smartboards.

Og seneste skud på stammen: En kuffert til arbejdet med de allermindste i vuggestue og dagpleje.

At Fri for Mobberi også er blevet til et levende, fagligt fællesskab i sig selv, kan vi se på vores Facebook-side, som flere end 20.000 personer følger. Her deler pædagoger og lærere kreative Fri for Mobberi-initiativer og erfaringer til stor inspiration for både os og hinanden.

Tid er også erfaring og viden. Med ti år i bagagen ved vi, at Fri for Mobberi virker.

Vi har løbende evalueret. Blandt andet ved at spørge pædagoger og lærere om deres tilfredshed med og oplevelse af Fri for Mobberi. Og tilbagemeldingerne er positive:

De oplever, at Fri for Mobberi fører til mere omsorgsfulde fællesskaber blandt børnene. At børnene lærer at tale om og forstå konflikter. At sige ”stop”. Og ofte også at tage ansvar for situationer og løse konflikterne selv – uafhængigt af om der er voksne til stede.

Fagfolkenes oplevelse er naturligvis meget vigtigt for os. Men for at dokumentere programmets effekt, er vi også nødt til at måle på den – på en mere kvantitativ måde.

Det kan være svært, når der er tale om et forebyggende program, der arbejder for at ændre børns adfærd på sigt.

Men i år har vi gjort det. Og jeg glæder mig derfor til, at vi om lidt vil blive præsenteret for resultaterne af et helt nyt effektstudie af Fri for Mobberi.

I Mary Fonden tror vi på, at effekten af en indsats bliver større, når de rigtige mennesker går sammen om den.

Fri for Mobberi er resultatet af sådan et samarbejde.

Mary Fonden og Red Barnet har nu i ti år løftet i fællesskab sammen med mange af jer: Lærere, pædagoger og eksperter. Vi deler også vores vision om sunde børnefællesskaber med Ole Kirk’s Fond, som har været en anden vigtig partner undervejs.

Og vi har tænkt os at blive ved.

Mobning kræver en kontinuerlig indsats:

Fordi nye børn hvert år begynder i vuggestue, dagpleje, børnehave og skole – og fordi mobning stadig er et problem.

Fordi kulturforandringer er svære og tager tid. Mange af jer vil sikkert genkende den udfordring, det kan være at arbejde med kulturen som helhed og med den rolle, vi som voksne selv spiller i den.

Og fordi vi tror på, at rummelige, positive børnefællesskaber ikke kun forebygger mobning, men også kan fremme det enkelte barns indlæringsevne og psykiske og sociale sundhed. Og på den måde få stor betydning for kvaliteten af barnets liv som ung og voksen.

Jeg vil slutte med at ønske jer en rigtig god konference med et citat, som minder mig om, hvorfor vores arbejde med forebyggelse af mobning er så vigtigt.

Citatet stammer fra Fri for Mobberis Facebook-side, hvor en af vores følgere har skrevet det som kommentar til en omtale af konferencen her:

Det er så svært for et lille barn at leve med mobning. Jeg blev mobbet hver eneste skoledag i 7 år. Og også i weekenden, når jeg mødte skolekammerater – om det så bare var på gaden. Jeg er 70 år nu og har forstået, at det har præget hele mit liv.”

Når vi gør en indsats mod mobning, så ændrer det liv.

Tak fordi I vil være med.