Go to English version

Skolelederforeningens årsmøde

Godeftermiddag

Det er en stor fornøjelse at stå her i dag foran alle jer. I er skoleledere. Jeres skoler danner rammen for vores vigtigste ressource, nemlig børnene. I skaber skolekultur på daglig basis. I er kulturbærere, og det er en vigtig opgave. For kultur, mobning og trivsel hænger sammen.

Det vender jeg tilbage til.

Men lad mig starte et andet sted.

Som mor til fire børn har jeg oplevet første skoledag nogle gange. Senest i august, hvor Josephine og Vincent startede i 0.A og 0.B på Tranegårdskolen.

Selv om det var min fjerde første skoledag som mor, så var det igen en helt særlig dag.

Første skoledag er fuld af forventning for både børn og forældre. Fuld af spænding. Og glæde. Der er noget på spil den dag. Det føles, som om døren ind til fremtiden åbnes.

Historien om 10 vigtige år i mine børns og alle børns liv starter lige der. 

Føler han sig hurtigt tryg? Bliver hun glad for at lære? Er det en god klasse? – er nogle af de spørgsmål, man let stiller sig selv som forælder.

Og i sommer spurgte vi i Mary Fonden sammen med Red Barnet godt 500 forældre til nye skolebørn, hvad der optager dem mest. Svaret var entydigt og måske ikke så overraskende.

Forældre ønsker mere end noget andet:
1) at deres børn kommer til at trives
2) at de får kammerater, og
3) at de undgår mobning.

Og det kan jeg godt genkende.

Hvis der er én ting, jeg særligt har ønsket, at jeg kunne give børnene med i skoletasken fra første dag, så er det nøglen til fællesskabet. Med den åbner de fleste døre.

Også døren til læring.

Når et barn ikke skal koncentrere sig om at passe ind, så kan barnet have fokus på at tage ind. At lære nyt. Flytte sig fagligt – fra én tabel til den næste. Fra bogstaver til ord til sætninger.

Børn, der trives, lærer bedre. Det ved I, det ved lærerne, det ved forældrene. Og det mærker børnene.

Men hvad skal der så til, for at et barn trives?

Der er naturligvis mange faktorer – både inden for og uden for skolen – der spiller ind. Men forskning peger på særligt en faktor. Hvis børn skal trives, så skal de føle sig som en del af fællesskabet.

Det blev for nylig understreget igen i DCUMs rapport ”Elevernes fællesskab og trivsel i skolen”, hvor elevers læring, trivsel og oplevelse af fællesskab fremhæves som tre sider af samme sag.

I Mary Fonden har vi arbejdet med at bekæmpe social isolation i nu 10 år. Vi har arbejdet for at fremme trivsel og bekæmpe mobning og ensomhed.

På de 10 år har forskning i stigende grad underbygget, at vores tilhørsforhold og nære relationer er den måske mest afgørende faktor for vores trivsel.

Vi har brug for at indgå i positive fællesskaber. At være en accepteret og værdsat del af noget, som er mere end os selv. Uanset om vi er børn, unge, voksne eller ældre.

Mobning opstår på grund af dårlig dynamik i en gruppe. Mobning er det modsatte af positive fællesskaber. Og mobning kan udvikle sig til en slags negative fællesskaber, hvor det, man samles om, er at holde andre udenfor.

Traditionelt har vi forklaret mobning med enkelte børns adfærd. Vi har typisk talt om en mobber og et mobbeoffer. Men forståelsen af mobning er under forandring i Danmark – og generelt er vi længere fremme end andre lande på det område.

I dag forklarer førende forskere og mange fagfolk ikke længere mobning med enkelte børn. Mobning anses som et udtryk for den gældende kultur og dynamikker i gruppen.

Og så er vi tilbage ved kulturen og jer som kulturbærere.

Det er nemlig muligt at støtte målrettet op om en kultur, hvor det er svært for mobning at opstå. Men før vi kan gøre det, er vi nødt til at være enige om, hvad mobning er, og hvordan vi stopper den.

Derfor har vi i Mary Fonden sammen med Red Barnet og Børns Vilkår produceret en lille film om mobningens dynamikker. Den kommer her.

[Speed drawing afspilles]

Pointen i filmen er, at mobning handler om kulturen i de fællesskaber, som børnene er en del af. I skrøbelige og utrygge fællesskaber er tolerancen lav. Man kan let træde ved siden af og blive udelukket.

Hvis vi vil stoppe mobning, skal vi derfor støtte børn i at være tolerante, at vise omsorg og respekt, og at være modige. Med andre ord at skabe positive og rummelige børnefællesskaber.

Forhåbentlig har nogle af jer allerede set filmen. I hvert fald er den blevet vist tusindvis af gange, og vi ved, at den bliver brugt blandt fagfolk og til forældremøder. Og det er vi glade for.

Efter interesse fra udlandet har vi nu også oversat filmen til engelsk, så vores viden og syn kan komme børn uden for Danmarks grænser til gode. 

Filmen er med til at gøre os alle sammen klogere på den nyeste viden om mobning.

Som nævnt er den måde at se på mobning på forholdsvis ny. Derfor er der også stadig mange, som forklarer mobning på den gamle måde; som et udtryk for et enkelt barns dårlige opdragelse eller særlige sårbarhed.

Og selv når man kender til det nye mobbesyn, kan det være svært at holde fokus på fællesskabet, hvis først ens barn bliver udsat for mobning. Det kan være svært ikke at pege fingre. Og som beskyttende forældre er det en naturlig reaktion.

Vores pointe er, at vi skal forsøge, selv om det er svært. Hvis vi vil skabe trygge børnemiljøer, hvor alle føler sig accepteret og velkomne, så skal vi væk fra at tale hvem og i stedet se på, hvordan børnene er sammen. Se på værdierne i gruppen. Og kulturen blandt børnene.

Og vi ved fra vores arbejde, at børn gerne vil tage ansvar, og det er de gode til.

Hvordan skaber man så i praksis en kultur, der er kendetegnet ved tolerance og mod?Det er et af de spørgsmål, som vi har arbejdet målrettet med sammen med Red Barnet i vores fælles projekt Fri for Mobberi, som fylder 10 år i år. 

[Fri for Mobberi-kuffertbillede vises]

Fri for Mobberi er et forebyggende antimobbeprogram for 0-8-årige børn og kommer i tre forskellige kufferter;
• en til vuggestue og dagpleje
• en til børnehave
• og en til indskoling – som er udvidet med en digital version; Fri for Mobberi Universet

Fri for Mobberi bygger på fire værdier; tolerance, respekt, omsorg og mod. Og målet er at forebygge mobning ved at skabe stærke og rummelige børnefællesskaber, fra børnene er helt små. Fællesskaber med plads til alle, og hvor det er svært for mobning at opstå. Helt kort. 

Man kan sige, at Fri for Mobberi giver børn og voksne et fælles værdigrundlag og en fælles forståelse af, hvad det vil sige at være en god kammerat. Gennem leg, samtale og aktiviteter opbygger børn og voksne kulturen og de uskrevne regler for samvær i gruppen.

Lad mig give et eksempel.

Et centralt redskab i Fri for Mobberi er børnemøder.

Børnemøder foregår typisk ved, at børnene sidder i en rundkreds sammen med deres pædagog eller lærer. På møderne får børnene mulighed for at tale om, hvordan de er sammen, hvordan de ønsker at være sammen, og hvornår det kan være svært at leve op til ønskerne.

[Samtaletavle vises]

Et vigtigt redskab på børnemøderne er samtaletavler – som den I kan se her. Den voksne kan bruge tavlen til at starte en samtale med børnene:

• Hvad tror I, der sker her?
• Hvordan tror I, pigen har det?
• Hvordan tror I, de andre har det?
• Hvad ville I gøre, hvis I sad på gyngen?
• Hvad ville I gøre, hvis I var pigen?

På den måde får børnene diskuteret perspektiver og handlemuligheder i genkendelige situationer.

Samtaletavlerne giver børnene et neutralt øverum, hvor de kan sætte sig i andres sted og sammen komme med bud på at løse konflikter. Hvor de med andre ord aktiverer deres empati. Det vender jeg tilbage til.

Kufferten rummer mange andre elementer, bl.a. et massageprogram, som er baseret på tanken ”Den, man rører ved, mobber man ikke”. Forskning viser faktisk, at fysisk berøring forstærker båndet mellem børn såvel som voksne.


Fri for Mobberi er i dag ude i godt hver anden børnehave og hver tredje skole eller SFO. 20.000 fagpersoner har været på kursus i programmet, og generelt ser vi et meget stort engagement i forhold til at arbejde målrettet med trivsel og forebyggelse af mobning i indskolingen.

Vi har fået at vide af lærere, at materialet er let at gå til og let at gøre til sit eget. Vi modtager løbende billeder og gode ideer til nye måder at arbejde med materialet på – til stor inspiration for os og alle, der er en del af projektet.

Vi er kommet rigtig langt. Mange børn i de danske skoler er gode til at udvise tolerance, respekt, omsorg og mod. Formentlig også bedre, end vi var som børn, fordi trivsel ikke var i fokus dengang som i dag.

I 10 år har vi udviklet og udbredt Fri for Mobberi til landets børnehaver og skoler og fra sidste år også til vuggestuer og dagplejer. Vi har løbende evalueret Fri for Mobberi ved at spørge lærere og pædagoger om den oplevede tilfredshed og virkning af programmet.
I anledning af 10-året har vi for første gang gennemført et kontrolgruppestudie, hvor vi ser på børnenes udbytte af Fri for Mobberi. Og det bringer mig tilbage til empatien.

Resultatet af studiet offentliggøres først i næste uge på to konferencer om mobning, men jeg kan afsløre, at de er positive, når det gælder netop børnenes empati.

Empati er evnen til at genkende og forstå andres følelser.

Empati er:
• At kunne sætte sig i andres sted.
• At kunne tænke i ”vi” i stedet for ”jeg”.
• Og at kunne sætte sin egen oplevelse i parentes for en stund

Alle børn er empatiske, men når der er mobning i en gruppe, kan det mere eller mindre slukke børns empati, fordi de enten ikke tør vise deres medfølelse eller simpelthen ikke kan holde ud at føle med dem, der udsættes for mobning.

Fri for Mobberi skaber plads til empati, og det vinder alle børn ved.

Empati er også en del af forklaringen på, at jeg i sin tid blev så begejstret for ideen om Fri for Mobberi.

For godt 12 år siden var jeg i Australien og mødte en fireårig pige, der overraskede mig, da hun brugte ordet empati. Jeg spurgte, hvad hun forstod ved ordet, og hun fortalte, hvordan hun hjalp andre, hvis de var kede af det.

At en pige på fire år med rottehaler overhovedet kendte ordet empati, endda kunne forklare det OG udvise det bevidst så tidligt gjorde et stort indtryk på mig. Pigens skole arbejdede med programmet Better Budies, som har inspireret os i udviklingen af Fri for Mobberi.

Mit møde med en empatisk lille pige blev altså starten på det største antimobbeprogram herhjemme.

Empati kan føre meget godt med sig, og empati får børn til at reagere, når de ser nogen blive uretfærdigt behandlet.

Og det er en af grundtankerne i Fri for Mobberi; at vække de passive tilskuere. At give dem et ansvar og en aktiv rolle i forhold til at sige stop til mobning. Det bliver en uskreven regel, at man ikke accepterer mobning i gruppen.

Det skabte vi en anden lille film om tilbage i 2014 i samarbejde med DR Ultra. Den vil jeg også gerne vise jer.

["Vis mod" vises]

Det er naturligvis ikke helt så enkelt i virkeligheden, men filmen illustrerer, at alle har en rolle at spille, når der er mobning i en klasse. Og filmen bliver i dag brugt til at sætte den snak i gang ude i klasserne. 

Alle børn er en del af kulturen, og kulturen definerer, hvad der er i orden, og hvad der ikke er i orden. Som det også er i alle andre dele af vores samfund.

Samtidig viser filmen, at det er lettere at sige fra, når man står sammen. Mod avler mod. Derfor kan vi støtte vores børn ved at skabe en kultur, der motiverer mod.

Fri for Mobberi forebygger mobning i indskolingen, og jeg ville selvfølgelig gerne kunne sige, at der så slet ikke opstod mobning på mellemtrinnet eller i udskolingen. Sådan er det desværre ikke.

Kultur skabes hver dag, og derfor er det også en kontinuerlig opgave at arbejde med en rummelig og tolerant kultur.

Vi ved fra Skolebørnsundersøgelsen og den nye trivselsmåling, at mobning er mest udbredt på mellemtrinnet. I trivselsmålingen fra 2017 svarede hvert femte barn i 4.-9. klasse, at de var blevet mobbet inden for det seneste skoleår. For elever i 4. klasse var tallet 26 %.

Vi ved også fra de mange henvendelser, vi får fra lærere, at de er meget i tvivl om, hvordan de skal gribe ind, når mobningen er opstået.

Der er altså behov for både at forlænge forebyggelsesarbejdet til mellemtrinnet OG udvikle et konkret redskab til at håndtere mobning, når den er opstået.

Derfor lancerede vi sidste år Alliancen mod mobning – et samarbejde mellem Mary Fonden, Red Barnet og Børns Vilkår. I fællesskab er det vores vision at stoppe mobning i de danske skoler. Det er en flot ambition, som vil tage tid, og det bliver ikke let.

Første skridt – som vi ser det – på vejen består af tre dele.

1) Vi vil udarbejde konkrete værktøjer, der kan hjælpe jer ude på skolerne med at følge op på den årlige trivselsmåling. En ting er at måle – men hvad gør vi med resultaterne?

2) Vi vil tilbyde kompetenceudvikling af alle aktører i og omkring skolen. Alle skal kende til den nyeste viden om mobning, så vi arbejder i samme retning.

3) Vi vil udvikle nye lettilgængelige materialer og værktøjer, der kan forebygge og afhjælpe mobning – i første omgang på mellemtrinnet.

Mobning er svær at have med at gøre. I kender sikkert godt situationen: Når først et barn er udsat for mobning, så vil alle gerne gøre noget. Men der er mange forskellige meninger om, hvad der skal gøres.  

I Alliancen mod mobning ser vi det som vores opgave at gøre feltet mindre fragmenteret. Vi vil arbejde for en fremgangsmåde, som alle kan enes om, ved at skabe et fælles fundament og udvikle en samlet anbefaling. Vores mål er, at det skal være lettere for jer og alle skolens øvrige aktører at handle på mobning.

Børn er forskellige. Børn har forskellige behov. Og nogle børn har det sværere end andre. I vores skole skal der være plads til den forskellighed. Trivsel udspringer af en rummelig kultur, hvor der er plads til at være den, man er.

Kulturen skaber vi sammen. Derfor er kampen mod mobning og for trivsel også en fælles opgave. 

Skoleledere, lærere, pædagoger og andet skolepersonale, beslutningstagere, forældre og elever skal alle involveres, hvis vi vil lykkes med at skabe mobbefri skoler. Hver og en af os har en aktie i at skabe trygge og rummelige fællesskaber med plads til dannelse og uddannelse.

Børn er vores vigtigste ressource. Skolen er en stor del af deres liv. Lad os sørge for, at døren til skolen også er døren til et fællesskab. Et fællesskab, hvor alle børn kan føle sig trygge og accepterede – uanset hvilke nøgler de havde med i tasken første skoledag.