> English

Konference om social eksklusion

Det er dejligt, at vi er så mange, der har lyst til at bruge en formiddag på vores fællesskaber. Vi har alle brug for, at nogen er noget for os, og at vi er noget for nogen. Det er derfor en stor glæde, at vi sammen med TrygFonden i de kommende timer skal kaste nyt lys over årsagerne til, at nogle mennesker føler sig på kanten af fællesskabet. 

For knap 10 år siden blev Mary Fonden etableret med en mission om at bekæmpe social isolation ud fra grundtanken ”Alle har ret til at høre til”. Fællesskabet var fra begyndelsen tænkt ind i samtlige af vores indsatser, fordi det er her, vi hører til, og fordi fællesskab står i kontrast til social isolation. Tanken var – og er – at hvis vi kan motivere åbne og rummelige fællesskaber, så er de et effektivt middel mod social isolation.

Når vi taler social isolation, kommer vi også let ind på ensomhed og social eksklusion, og det er vigtigt, at vi forstår, hvordan begreberne er forskellige, og hvornår de overlapper.

Social isolation handler om at være afskåret fra andre mennesker i bogstavelig forstand, mens ensomhed handler om savnet efter andre mennesker. Social isolation kan vurderes udefra, hvorimod ensomhed opleves indefra og er en følelse, som det enkelte menneske definerer. Ensomhed oplever vi, når vores sociale behov ikke er opfyldt. Ensomhed kan godt skyldes social isolation, men det behøver ikke at være sådan. I princippet kan to mennesker med samme omgangskreds opleve forskellige grader af ensomhed, mens graden af social isolation i det tilfælde vil være den samme.

Vi har altså social isolation og ensomhed. Og så har vi også social eksklusion. Social eksklusion handler om den enkeltes deltagelsesmuligheder i samfundet og hverdagslivet. Senere i dag vil vi få indblik i, hvordan de tre begreber overlapper for mange af de mest udsatte mennesker i vores samfund.

Når et menneske er socialt ekskluderet, så er der også en stor risiko for, at det menneske føler sig ensom og er socialt isoleret. Tingene hænger sammen … for det meste.

For der er også mennesker, der føler en voldsom ensomhed midt i en menneskemængde. I vores arbejde med ensomhed har vi ofte mødt mennesker, som kæmper med alvorlig ensomhed, og som beskriver, hvordan ensomheden kan være særlig smertefuld, når den optræder i selskab med andre. Følelsen af ikke at høre til, selvom det sociale liv udspiller sig lige foran en, er pinefuld, fordi den sociale isolation så at sige ikke kan forklare ensomheden. Ensomheden kan her let føles som ens egen svigtende evne til at tage del i fællesskabet. Det, vi ikke må glemme, er, at fællesskabet også kan svigte – for fællesskabet kan måske lyde rummeligt, men er det ikke nødvendigvis.

Men lad os et øjeblik dvæle ved begrebet fællesskab – hvad mener vi egentlig, når vi taler om det? Vi kan hurtigt blive enige om, at fællesskaber er centrale for os som mennesker, at fællesskaber er noget godt, og at det er vigtigt at være en del af dem. Men kan vi komme det lidt nærmere?

Fællesskaber er, når vi samles om noget. Fællesskabet vokser ud af et interessefællesskab. Nogle gange er de nærmest selvskrevne – tænk bare på familien. Nogle gange opstår de spontant på grund af sammenfaldende interesser, og andre gange etableres de. Der er formelle og uformelle fællesskaber, små og store, langvarige og kortvarige og åbne og mere lukkede fællesskaber.

De fleste af os træder ubemærket ind og ud af dem i løbet af vores dag; vi starter måske i familien, bevæger os videre til klassen eller arbejdspladsen, fortsætter til en fritidsaktivitet og får måske også tid til et hurtigt opkald eller en sms til en gammel ven eller et familiemedlem. Fællesskaberne er en naturlig del af vores liv – og som med så meget andet, bliver vi måske først rigtig opmærksomme på deres betydning og værdi, når vi ikke længere er en del af dem.
En udfordring ved fællesskaber er, at de ikke opstår, bare fordi vi har brug for dem. En anden er, at de ikke nødvendigvis er særlig åbne for nye medlemmer. Og så er vi tilbage til personen, som står omgivet af mennesker og føler sig helt alene i verden. Det kan være den ældre mand, som har mistet hørelsen og ikke længere føler sig som en del af samtalerne. Det kan være tilflytteren, som kun forstår en smule dansk og derfor har svært ved at tage del i det sociale liv på arbejdspladsen. Det kan være kvinden, der hver dag går på arbejde og hilser på kollegaerne, men stadig føler sig som en fremmed. Det kan være gymnasieeleven, der mangler tro på sig selv og undgår de andre ved at tage høretelefoner på i hvert frikvarter.

Man behøver ikke at være socialt isoleret for at føle sig ensom.

I Ungdomsprofilen fra 2014 udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed svarer hver femte ung, at de har svært eller meget svært ved at tale med deres venner om det, der går dem på.

I Mary Fonden har vi sammen med ungdomsorganisationen Ventilen arbejdet for at skabe tryghed og samhørighed på ungdomsuddannelser gennem vores fælles projekt Netwerk. Og i den forbindelse har vi netop udarbejdet en film, som forhåbentlig kan få de unge til at tale om, hvad det gør ved os, hvis vi holder på vores følelser og bekymringer for længe.

Filmen lanceres i næste uge, så der er tale om en forpremiere. Filmen kommer her. 

[FILMVISNING – 1 MIN. 30 SEK.]

”Ingen kan holde vejret for evigt”. Det er udgangsreplikken i filmen, som er en opfordring til unge om at få luft – at få luft for deres tanker, følelser og bekymringer. De unge i filmen er helt almindelige gymnasieelever, stemmerne og historierne er deres egne.

Mange unge oplever et forventningspres fra sig selv og fra andre, og de føler, at der kun findes to udfald på de mange udfordringer, de står over for; succes eller fiasko.
Men langt størstedelen af et levet liv er jo alt det imellem de to yderpunkter. Det skal vi gøre plads til, og vi skal turde dele vores liv med hinanden – også når det ikke lykkes.

Filmen er skabt til unge, men vi kan alle lære noget af den. Og så skal vi måske allervigtigst huske på, at båndene til andre mennesker er livsvigtige. Det kan virke dramatisk at sammenligne vores relationer med det at trække vejret, men forskning viser i stigende grad, hvor livgivende vores sociale liv er. I 2010 viste et amerikansk studie, at vores sociale relationer har lige så stor betydning for vores levealder som rygning og alkohol, og at vores sociale liv har større indflydelse på vores helbred end fx fedme og inaktivitet. Det betyder ikke, at vi skal holde op med at røre os, men vi skal måske motionere noget mere sammen. 

Vi har alle brug for at kunne føle os som en værdifuld og respekteret del af fællesskabet – både de nære og samfundets store. Ensomhed, social isolation og social eksklusion er komplekse problemstillinger, der kræver en helhedsorienteret tilgang, hvor den enkelte finder modet til at banke på fællesskabets dør, og hvor døren ind til fællesskabet står åben, uanset hvem der banker på og hvornår der bankes.

Danmark er et lille land, og vores samhørighed er stor. Vores fællesskab har et godt udgangspunkt, men vi må ikke glemme, at fællesskabet ikke nødvendigvis kommer af sig selv. Fællesskabet er vores ansvar, vi er fællesskabet – og vi kan alle gøre vores til at åbne fællesskaberne op ved at møde mennesker med åbenhed, respekt og positive forventninger.

Når pædagoger, lærere og forældre sammen sætter fokus på det gode børnefællesskab og på at lære børn og unge, at mobning er uacceptabelt, så virker det...
Kronprinsessen hyldede partnerskabet og brede alliancer i arbejdet med at bekæmpe komplekse sociale...
Vores samarbejde med MH24 - Mikkel Mod Mobning har knopskudt, og vi har netop lanceret Antibulli-prisen...
mary_fonden "I rygsækken blev jeg rigtig glad for lego batman bamsen, som gav mig tryghed, da det hele var svært. Dagbogen har jeg tegnet min situation i, som hjælper mig med at forstå og bearbejde min situation. Bogen "Den her bog elsker dig" giver mig en masse grin og gode snakke med min mor." ..... Postkortet kommer fra et af de knap 2.000 børn, som hvert år flytter på krisecenter med sin mor. Alle børn på krisecentre i Danmark, Grønland og på Færøerne får en rygsæk fra Mary Fonden og #olekirksfond. Rygsækken rummer det mest nødvendige, som et barn kan savne, når han eller hun flytter på krisecenter – lige fra et håndklæde og hårbørste til en dagbog, lidt legetøj og en bamse. Rygsækken fungerer også som et pædagogisk værktøj for krisecentrenes børnemedarbejdere og bliver brugt til at sætte gang i den svære samtale med barnet om oplevelserne i hjemmet. #allebørnharrettiletlivudenvold #rygsækketilbørnpåkrisecentre #stopvoldmodbørn
mary_fonden Tusindvis af børn har gennem årene haft en fest i det gode børnefællesskabs navn til de årlige Fri for Mobberi​ Børnestafetter, som vi holder i København og Aarhus. I sidste måned var det de færøske børns tur til tage bamsestafetten og løbe en kilometer mod mobning til 'Bamsurenning' (Bamseløb) i det nordatlantiske 🇫🇴. Fri for Mobberi blev i marts i år lanceret på Færøerne under navnet 'Betri Vinir' (Bedre Venner). Det er den færøske NGO #Barnabati​, som i samarbejde med Mary Fonden og @redbarnetdk ​har tilpasset det danske antimobbeprogram til færøske forhold, og som også står bag det færøske Bamseløb. #friformobberi #betrivinir #børnestafetten2018 #bamseven #alleharrettilathøretil #forebyggelseerbedst
mary_fonden 🍁📚Efterårsferien nærmer sig - og dermed måske også lidt ekstra tid til varm kakao og højtlæsning sammen med børnene i familien 🍁📚. Vores projekt LæseLeg, der støtter børns sproglige udvikling i dagtilbud og indskolingen, har 10 gode råd til, hvordan du også som forælder og bedsteforælder kan læse SAMMEN med dine børn eller børnebørn i stedet for at læse for dem. Det hjælper dem nemlig til at udvikle et stort og nuanceret sprog. Her er de første tre råd: 1) Læs sammen med dit barn At læse sammen med adskiller sig fra at læse for. Når du læser sammen med dit barn, afbryder I oplæsningen og taler om ord, historie og illustrationer undervejs og efter snip, snap, snude. 2) Vær til stede De fleste har oplevet, at tankerne flyver, når de læser højt. Bliv i læseoplevelsen sammen med dit barn. 3) Begynd tidligt Fra dit barn er 9-10 måneder har det glæde af små bøger. Kig i bøgerne og sæt ord på – men kun så længe dit barn er interesseret. Fra dit barn er godt to år, kan I læse bøger med lidt tekst. Tanken bag det hele er, at børn har brug for at kunne udtrykke sig for at være en del af børnefællesskabet, og følgeforskning viser, at LæseLeg netop giver sproget vokseværk. Find resten af de gode råd på laeseleg.dk (link i bio). #alleharrettilathøretil #givsprogetvokseværk #læseleg #tidligindsats 📷: Steen Brogaard
mary_fonden Er du begyndt at tælle ned til jul? Det er vi. Hvert år på denne tid mødes vi med vores faste bureau MOTOR Agency og taler julehilsen. Og hvert år tryller kreativ direktør Carsten Michelsen et nyt fint og julet format frem. Julehilsner luner. Men det gør hilsner uden for højtiderne også. Så hvis du ikke helt er nået til det med julen endnu, så er det måske tid til at sende en hilsen til en, du tænker på ... helt uden julen som anledning. Foto: Mary Fonden ©
mary_fonden Kære lærer Gode fællesskaber og høj trivsel i skolen giver gode børneliv. Vi vil gerne sige TAK til dig, fordi du hver dag arbejder for, at vores børn bliver klogere - både fagligt og socialt. God international lærerdag! #lærerensdag #lærerensdag2018 #forebyggelseerbedst #friformobberi #indskoling