> English

Seneste nyt


20.01.2017

Brugerevaluering: Høj tilfredshed med Antibulli
Bruger-evaluering viser høj tilfredshed med Antibulli, Mary Fonden og MH24 – Foreningen Mikkel Mod Mobnings nye redskab mod mobning på håndboldbanen.
Antibulli øger fokus på børns trivsel på håndboldbanen blandt børnehåndboldtrænere og er relevant både i form og indhold. 
 
Det viser en evaluering af Mary Fonden og MH24 – Foreningen Mikkel Mod Mobnings nye digitale redskab mod mobning, der blev lanceret tidligere på måneden. 
 
Bred opbakning 
Blandt trænerne – både de erfarne og mindre erfarne – viser evalueringen bred opbakning til Antibulli. 
 
”Konceptet flugter meget med de initiativer, klubben i forvejen har, men fokus på det gode fællesskab er blevet bevidst og præsent. Det har været godt,” fortæller en U-10-træner.
 
Flere trænere giver udtryk for, at det er nyt at inddrage forældre så aktivt, som Antibulli opfordrer til, men at forældrenes opbakning giver god mening:
 
”Det handler jo også om, at man starter hjemme ved forældrene. (…) Det er nyt, at vi skal have baglandet med. At der kommer en mail rundt til forældrene, og de bliver gjort opmærksomme på, at de også har et socialt ansvar for det, der foregår pigerne imellem,” udtaler en træner for U12-piger. 
 
Evalueringen viser også, at forældre og spillere bakker op om Antibulli og om budskabet om, at der skal være plads til alle på håndboldbanen. 
 
”Jeg var faktisk chokeret over at læse, hvor mange, der stopper med at dyrke sin sport pga. mobning. Hver ottende. Det, synes jeg, er værd at gøre noget ved. Børn udvikler sig jo forskelligt,” fortæller en forælder til en U10-spiller. 
 
God formidlingsform
Antibulli består af et mobiltilpasset site, der – hvis man tilføjer det til sin hjemmeskærm – fungerer som en app. 
 
Evalueringen peger på, at netop app-formen giver et godt overblik og gør det let for trænerne at vælge øvelser og aktiviteter, når de planlægger deres træning. 
 
App’en indeholder både øvelser med og uden bold, forslag til aktiviteter, der sætter fokus på børnenes trivsel uden for banen, og viden om mobning og gode børnefællesskaber. Og selvom flere af øvelserne ikke direkte træner håndboldteknik, så fungerer de godt som et element i træningen. 
 
”Styrken ved sådan nogle øvelser er, at spillerne ikke skal tænke så meget over dem. At de mærker den der stemning. De behøver ikke tænke over formålet. De skal bare tænke, at det er sjovt,” siger træner for U10-drenge.
 
”Den med 1-2-3-blink, troede jeg ikke, ville være sjov, men de syntes, den var skidesjov (…). Jeg prøvede at springe den over en gang, hvor de selv kom og spurgte om det,” fortæller en træner af U10-drenge. 
 
”Måske er der (…) noget godt i, at det ikke er håndboldøvelser, så mødes de på tværs og på lige vilkår,” udtaler en træner for U12-piger.
 
Trænere er de vigtigste
Evalueringen bekræfter, at selvom både spillere og forældre er vigtige, så er det træneren, der er den vigtigste aktør i arbejdet med fællesskabet på holdet og som skal gå forrest i forandringen. 
 
Flere trænere har selv fået øjnene op for, hvor stor en rolle de spiller for, at alle børn føler sig som en del af holdet. 
 
”Det, jeg har fundet ud af, er, at vi skal have noget mere fokus på, at de har det godt sammen,” siger en U8-træner. 
 
Evalueringen anbefaler fremadrettet, at Antibulli løbende videreudvikles fx med nye øvelser, aktiviteter og Antibulli-events. 
 
Fakta om undersøgelsen:
Evalueringen fokuserer på tilfredsheden med Antibulli-redskabet, og den er foretaget blandt trænere, spillere og forældre i fire af de fem pilotklubber, der har testet Antibulli på børnehold i løbet af efteråret 2016. Da trænerne er de primære brugere af Antibulli-redskabet, er de hovedkilder i evalueringen.
 
Evalueringen er gennemført af Oxford Research i november og december 2016.
 
Fakta om Antibulli:
Antibulli er helt redskab, der skal hjælpe børnehåndboldtrænere og forældre med også at træne trivslen på banen.
 
Formålet er at fremme følelsen af sammenhold og bekæmpe mobning blandt 6-12-årige håndboldspillere gennem viden, træningsøvelser og aktiviteter, der involverer alle, der har indflydelse på børns glæde ved at gå til håndbold. Formålet er desuden at gøre opmærksom på, at trivsel og gode børnefællesskaber i fritidslivet ikke opstår af sig selv. 
 
Mary Fonden og MH24 – Foreningen Mikkel Mod Mobning står bag indsatsen, der er baseret på den grundtanke, at et stærkt sammenhold og gode børnefællesskaber forebygger eksklusion og mobning. Antibulli er endvidere udviklet i samarbejde med TrygFonden og Red Barnet. 
 
Læs mere på antibulli.dk 
 

Mobning og Trivsel

Mobning og mistrivsel hænger sammen. Når et barn bliver mobbet, mistrives det. Og når en børnegruppe ikke trives, er der stor risiko for, at der opstår mobning og social isolation. Trivsel i børnegruppen handler om at give alle børn de rette redskaber og værdier, så tolerance og fællesskab er i fokus. Derfor hænger arbejdet med at forebygge mobning uløseligt sammen med at fremme trivsel og inklusion.

Se mere om Mary Fondens indsatsområde Mobning og Trivsel
Når pædagoger, lærere og forældre sammen sætter fokus på det gode børnefællesskab og på at lære børn og unge, at mobning er uacceptabelt, så virker det...
Kronprinsessen hyldede partnerskabet og brede alliancer i arbejdet med at bekæmpe komplekse sociale...
Vores samarbejde med MH24 - Mikkel Mod Mobning har knopskudt, og vi har netop lanceret Antibulli-prisen...
mary_fonden I et godt børnefællesskab er tolerancen og respekten for hinanden så høj, at man kan se ud, hedde og være præcis, som man gør og er. I et godt børnefællesskab har man også øje for, at alle kan bidrage med noget til fællesskabet. Forenklet kan man sige, at et godt fællesskab er modstandsdygtigt over for mobning. Det gælder også i børnenes fritidsliv. Derfor har vi sammen med @mh24_officiel skabt #Antibulli Håndbold, som gør det let for børnehåndboldtrænere at træne sammenholdet og styrke det gode børnefællesskab. Vil du også arbejde med fællesskab i fritidslivet, så tjek link i bio. #modmobning #forebyggelseerbedst #alleharrettilathøretil
mary_fonden "I rygsækken blev jeg rigtig glad for lego batman bamsen, som gav mig tryghed, da det hele var svært. Dagbogen har jeg tegnet min situation i, som hjælper mig med at forstå og bearbejde min situation. Bogen "Den her bog elsker dig" giver mig en masse grin og gode snakke med min mor." ..... Postkortet kommer fra et af de knap 2.000 børn, som hvert år flytter på krisecenter med sin mor. Alle børn på krisecentre i Danmark, Grønland og på Færøerne får en rygsæk fra Mary Fonden og #olekirksfond. Rygsækken rummer det mest nødvendige, som et barn kan savne, når han eller hun flytter på krisecenter – lige fra et håndklæde og hårbørste til en dagbog, lidt legetøj og en bamse. Rygsækken fungerer også som et pædagogisk værktøj for krisecentrenes børnemedarbejdere og bliver brugt til at sætte gang i den svære samtale med barnet om oplevelserne i hjemmet. #allebørnharrettiletlivudenvold #rygsækketilbørnpåkrisecentre #stopvoldmodbørn
mary_fonden Tusindvis af børn har gennem årene haft en fest i det gode børnefællesskabs navn til de årlige Fri for Mobberi​ Børnestafetter, som vi holder i København og Aarhus. I sidste måned var det de færøske børns tur til tage bamsestafetten og løbe en kilometer mod mobning til 'Bamsurenning' (Bamseløb) i det nordatlantiske 🇫🇴. Fri for Mobberi blev i marts i år lanceret på Færøerne under navnet 'Betri Vinir' (Bedre Venner). Det er den færøske NGO #Barnabati​, som i samarbejde med Mary Fonden og @redbarnetdk ​har tilpasset det danske antimobbeprogram til færøske forhold, og som også står bag det færøske Bamseløb. #friformobberi #betrivinir #børnestafetten2018 #bamseven #alleharrettilathøretil #forebyggelseerbedst
mary_fonden 🍁📚Efterårsferien nærmer sig - og dermed måske også lidt ekstra tid til varm kakao og højtlæsning sammen med børnene i familien 🍁📚. Vores projekt LæseLeg, der støtter børns sproglige udvikling i dagtilbud og indskolingen, har 10 gode råd til, hvordan du også som forælder og bedsteforælder kan læse SAMMEN med dine børn eller børnebørn i stedet for at læse for dem. Det hjælper dem nemlig til at udvikle et stort og nuanceret sprog. Her er de første tre råd: 1) Læs sammen med dit barn At læse sammen med adskiller sig fra at læse for. Når du læser sammen med dit barn, afbryder I oplæsningen og taler om ord, historie og illustrationer undervejs og efter snip, snap, snude. 2) Vær til stede De fleste har oplevet, at tankerne flyver, når de læser højt. Bliv i læseoplevelsen sammen med dit barn. 3) Begynd tidligt Fra dit barn er 9-10 måneder har det glæde af små bøger. Kig i bøgerne og sæt ord på – men kun så længe dit barn er interesseret. Fra dit barn er godt to år, kan I læse bøger med lidt tekst. Tanken bag det hele er, at børn har brug for at kunne udtrykke sig for at være en del af børnefællesskabet, og følgeforskning viser, at LæseLeg netop giver sproget vokseværk. Find resten af de gode råd på laeseleg.dk (link i bio). #alleharrettilathøretil #givsprogetvokseværk #læseleg #tidligindsats 📷: Steen Brogaard
mary_fonden Er du begyndt at tælle ned til jul? Det er vi. Hvert år på denne tid mødes vi med vores faste bureau MOTOR Agency og taler julehilsen. Og hvert år tryller kreativ direktør Carsten Michelsen et nyt fint og julet format frem. Julehilsner luner. Men det gør hilsner uden for højtiderne også. Så hvis du ikke helt er nået til det med julen endnu, så er det måske tid til at sende en hilsen til en, du tænker på ... helt uden julen som anledning. Foto: Mary Fonden ©