Go to English version

Respekt på skemaet

Velkommen til en eftermiddag med respekt på programmet.

De kommende timer skal vi kigge på den aggressive, den passive og ikke mindst den respektfulde kommunikation, som vi netop fik demonstreret af Thomas Amled, Peter Mollerup og Julius Hjernø her på scenen. Og på vegne af Mary Fonden, Center for Familieudvikling og Ole Kirk’s Fond vil jeg gerne byde jer alle hjertelig velkommen til dagens konference ”Respekt på skemaet”.

Livet er fuldt af stor glæde og vidunderlige relationer, og livet er også fuldt af konflikter og svære følelser.  Vi har nok alle stået i en situation, hvor følelserne tog over, og det, der blev sagt, gik over grænsen. Det sker ikke kun i ungdommen – det sker for mange af os livet igennem.

I mødet med andre mennesker engagerer vi os, og vi bliver følelsesmæssigt involveret. Der er noget på spil. Respektfuld kommunikation er en udfordring, fordi den kræver, at vi holder hovedet koldt, når følelserne raser. Og det er vigtigt, at vi allerede i ungdommen lærer, hvor meget det betyder at tænke, inden man reagerer.

Men hvordan får man elever i 7.-10. klasse til at kommunikere respektfuldt – også i de situationer, hvor det er svært? Hvordan kan vi motivere og lære unge at tale sammen på en måde, så de ikke overskrider egne eller andres grænser? Og hvordan støtter vi bedst de unge i at håndtere konflikter og svære følelser på en konstruktiv måde? Det er nogle af de spørgsmål, vi vil forsøge at besvare i løbet af eftermiddagen, og undervejs vil vi her i salen også blive udfordret kommunikativt – for er vi i grunden selv gode nok til at forstå, før vi forsøger at blive forstået?

Baggrunden for dagens konference er de erfaringer, som vi i Mary Fonden sammen med Center for Familieudvikling og Ole Kirk’s Fond har gjort os gennem vores fælles projekt Kærlig Talt.

Kærlig Talt er et interaktivt undervisningsforløb, som sætter relationer, kommunikation og svære følelser på dagsordenen i de ældste klasser. Undervisningsmaterialet består – helt kort – af et talkshow, hvor unge, eksperter og kendte fortæller om deres oplevelser med bl.a. vrede, jalousi og tilgivelse. Undervejs i talkshowet sætter Mikkel Kryger, der er vært, gang i øvelser og diskussioner ude i klassen. På den måde forstår og afprøver eleverne forskellige kommunikationsformer og reaktionsmønstre.

Der sidder mindst en elev i hver skoleklasse, som vil havne i et voldeligt kæresteforhold, inden de er 24, og afsættet for Kærlig Talt var et ønske om at forebygge den kærestevold tidligt. Da vi gik i gang med at udvikle projektet, tænkte vi, at nu skulle vi give elever i udskolingen indsigt i vold og voldsmekanismer. Men det gik hurtigt op for os, at vi var nødt til at gribe det anderledes an. For når man nævner kærestevold for elever i de ældste klasser, vil langt, langt de fleste – heldigvis – tænke ”det har ikke noget med mig at gøre”. Kærester derimod – eller måske bare forestillingen om en – kan få de fleste til at være med. Og alle elever i 8. klasse har prøvet at stå i en svær konflikt – om det er med søskende, forældre, venner eller måske deres lærer.

Derfor har vi valgt at fokusere på det, som kommer før volden i Kærlig Talt, og det er i mange tilfælde afmagt. Tesen er, at hvis vi kan give unge nogle værktøjer til at håndtere afmagtssituationer på en konstruktiv måde, så kan vi forebygge kærestevold – og formentlig en række andre uhensigtsmæssige reaktioner.

Vores indgang til at forebygge kærestevold er med andre ord at tale om respektfuld kommunikation. Eleverne kender alle situationer, hvor der er noget på spil, og hvor de føler sig låst. Hvor de måske mangler tålmodighed til at lytte, hvor de ikke forstår deres egne følelser eller ikke kan finde mod til at sætte ord på dem og sige fra. Hvor de i det hele taget mangler nogle redskaber til at komme ud af en situation med deres og de øvriges værdighed i behold.

Mange af jer her er lærere. Jeg er sikker på, at I oplever de unges afmagt jævnligt ude i klasseværelserne. Det kan være, når deres venskaber udfordres, når de taber ansigt i klassen, når de ikke føler, at de kan leve op til egne eller andres krav og så videre. Skolelivet, ungdomslivet, ja, livet som sådan er fuld af fantastiske oplevelser med andre mennesker, men det indebærer også svære følelser og situationer – det hverken kan eller skal vi lave om på, men vi kan ændre på måden, vi håndterer dem, og på hvilke konsekvenser vi lader dem få for vores og andres liv.

Vi har alle sammen brug for trygge relationer, hvor vi kan være os selv, hvor vi kan udfolde og udvikle os. Det gælder selvfølgelig også, når man er på vej mod sin afgangseksamen og på vej ind i overgangen til voksenlivet. Evnen til at kommunikere respektfuldt – til at vise og kræve respekt – er en genvej til trygge nære relationer, og det er en vigtig forudsætning for et godt ungdomsliv – socialt såvel som fagligt.

I er nøglepersoner i de unges liv, og jeg vil ønske jer alle en rigtig god konference og samtidig byde velkommen til dagens konferencier Hans Pilgaard.