Go to English version

SFI-konference: Uddannelse og udsathed

Kronprinsessen sammen med direktør i SFI Agi Csonka.

Da jeg blev inviteret til at komme og åbne dagens konference, blev jeg spurgt, om jeg ville tale om betydningen af klassekultur og fællesskaber på ungdomsuddannelser. Det er noget, vi arbejder målrettet med i Mary Fonden, så det takkede jeg ja til, men jeg vil gerne starte et andet sted.

Jeg vil gerne starte før ungdomslivet, faktisk helt tilbage i den tidlige barndom. Både fordi børns sociale kompetencer grundlægges tidligt, og fordi sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse hænger tæt sammen med trivsel og adgang til fællesskabet. Vejen til en ungdomsuddannelse banes med andre ord allerede i barndommen.

Vi mennesker har altid haft brug for hinanden – i starten for overhovedet at kunne overleve – sidenhen for at føle os trygge og accepterede. Sociale sammenhænge er med til at forme os og definere vores identitet. Udelukkelse kan derfor nedbryde et menneske helt.

I 2007 blev Mary Fonden etableret med det overordnede formål at bekæmpe social isolation. Vores første projekt blev Fri for Mobberi, som er vores og Red Barnets fælles antimobbeprogram. Med Fri for Mobberi slog vi et slag for at tale mobning allerede i børnehaven. Det gav en del reaktioner, for giver det overhovedet mening at tale om mobning så tidligt?

Svaret er ja, hvis man vel at mærke taler forebyggelse – og tilbage i 2007 havde man allerede års erfaring med at arbejde på den måde i Australien, hvor tilgangen var; jo tidligere vi sætter ind jo bedre.

Forebyggelse af mobning handler om at skabe et fællesskab, hvor børn er sammen om noget positivt, hvor de udviser tolerance, respekt, omsorg og mod over for hinanden. Hvor de reagerer, hvis der sker noget, som ikke er rimeligt – også hvis det ikke går ud over dem selv. I det gode børnefællesskab er det sværere for mobning at opstå. Der er ganske enkelt mindre plads til mobning, hvis alle børn er enige om, hvordan man er en god kammerat, og de samtidig er trygge og modige nok til at sige fra, hvis nogen opfører sig som en dårlig kammerat.

Fri for Mobberi er i dag udbredt til hver anden børnehave og mere end 40 % af landets indskolinger. Og vores følgeforskning viser, at programmet gør en forskel for børnegruppen; børnene bliver mere hjælpsomme, de udviser større omsorg og løser i højere grad konflikter uden at involvere en voksen. De bidrager med andre ord aktivt til at skabe et godt og rummeligt børnefællesskab, og 98 % af de fagpersoner, der arbejder med Fri for Mobberi, vil anbefale andre at gøre det samme.

Det gode børnefællesskab er en vej til trivsel for hele børnegruppen – det forebygger mobning, det skaber trygge rammer for social udvikling, og det fremmer samtidig fundamentet for læring. For hvis et barn føler sig tryg, så er der plads til at tage ind – at bruge kræfterne på at lære.

I år har vi udvidet Fri for Mobberi til de allermindste i dagpleje og vuggestue. Er det at gå for langt? Ikke hvis vores fokus er kultur og fællesskab. Allerede når et barn starter i vuggestue, så har det betydning, hvordan de voksne møder barnet, hvordan de taler til barnet og til de andre børn og voksne. Det har også betydning, at børnene lige så stille og gennem leg lærer deres følelsesliv at kende. Man er ikke gammel, før man kan blive vred, ked af det eller bange i legen med andre børn. Og det at tale om følelser – naturligvis på en alderssvarende måde – giver selvindsigt og kan motivere medfølelse og forståelse for andre.

Fri for Mobberi er sat i verden for at forebygge mobning blandt børn i dagpleje, vuggestue, børnehave og indskoling, men sideeffekterne af det gode børnefællesskab rækker længere end det.

Det at høre til og at have nære relationer til andre mennesker har stor betydning for os alle – uanset hvor i livet vi er. Men vi ved fra forskningen, at sociale relationer med jævnaldrende er specielt vigtige i ungdomsårene. Det gode ungdomsliv er kendetegnet ved fællesskab og samhørighed med andre unge. De sociale fællesskaber styrker de unges evne til at mestre ungdomslivets mange muligheder og udfordringer, herunder at gennemføre en ungdomsuddannelse. 

For en måned siden besøgte jeg Roskilde Tekniske Skole, som har hjulpet os og Ventilen med at teste vores fælles projekt Netwerk. Netwerk er et projekt, der skal støtte elever på ungdomsuddannelser i at skabe en god klassekultur og forebygge ensomhed blandt eleverne.  

Det handler med andre ord – igen – om at skabe en kultur, hvor der er plads til alle, hvor alle elever kan føle sig som en accepteret og værdifuld del af fællesskabet.

For mange unge kan overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse være forbundet med stor usikkerhed. ”Vil jeg få nogen venner?”, ”Kan jeg klare det fagligt?”, kan være nogle af de bekymringer, der opstår, når man skal træde ind i et nyt fællesskab. I Netwerk har vi forsøgt at gøre overgangen lettere ved fra dag et at sætte eleverne sammen i makkerskaber, ved at introducere fællesskabende aktiviteter og ved at få dem til at diskutere, hvordan kulturen i deres klasse skal være.

Netwerk blev i første omgang udviklet til gymnasieskolen tilbage i 2012, og siden har mere end 70 skoler og godt 35.000 gymnasieelever taget Netwerk til sig. Men i år har vi altså testet og tilpasset en version til erhvervsskolerne.

Jeg talte med tømrer- og snedkereleverne på Roskilde Tekniske Skole, og deres tilbagemelding var entydig; på trods af elevernes forskellighed – og de er vitterlig forskellige både hvad angår alder, erfaringer og livsomstændigheder – trods det følte de, at Netwerk havde hjulpet dem med at lære hinanden at kende på kryds og tværs. De havde talt med elever, de måske ikke af sig selv ville have valgt, de havde fået en makker, som de lige ringede til, hvis han eller hun ikke var i skole – de havde generelt fået øjnene op for hinanden og for, om der sad nogen alene tilbage.

Og lige præcis det inkluderende fællesskab – hvor der også er plads til at være sårbar eller lidt anderledes, hvor alle føler et ansvar for, at alle er med – det kan være et væsentligt bidrag til, at de unge får mest muligt ud af den ungdomsuddannelse, de har valgt – både socialt og fagligt. Og selv om ambitionen med Netwerk ikke har været at fastholde elever på ungdomsuddannelserne, så er tilbagemeldingen fra lærerne, at det er et af resultaterne.

Pointen er, at kvaliteten af vores sociale liv er med til at forme resten af vores liv. Vores sociale relationer giver os noget at stå imod med – ikke mindst i ungdommen. For nylig pegede Nordea-fonden og Institut for Lykkeforskning på gode nære relationer og stærke fællesskaber som en beskyttelsesfaktor for unge i forhold til stress, ensomhed og psykisk sårbarhed. Så hvis vi vil sikre, at unge får en uddannelse, så skal vi sikre deres sociale trivsel først. Og det arbejde starter, når de er små.

Jeg håber, at dagens konference vil give os yderligere indsigt i sammenhængen mellem unges trivsel og deres mulighed for at udleve deres potentiale. Tak.