Go to English version

Lancering af Fri for Mobberi for de mindste

24.05.2016

Når vi hjælper børn med at være gode kammerater, fra de er helt små, styrker vi forebyggelsen af mobning på længere sigt. Det er baggrunden for, at Mary Fonden og Red Barnet udvider det fælles antimobbeprogram Fri for Mobberi til også at omfatte 0-3-årige børn. 

H.K.H. Kronprinsessen legede med, da Mary Fonden og Red Barnet den 24. maj 2016 med hjælp fra dagpleje- og vuggestuebørn i Vallensbæk præsenterede en ny udgave af antimobbeprogrammet Fri for Mobberi målrettet de 0-3-årige.