> English

Organisation

Mary Fonden består af et sekretariat, en bestyrelse og et præsidium, og vi samarbejder med en række relevante partnere, som kan ses under de enkelte projekter.

Lige fra begyndelsen har det været vores ønske at gribe arbejdet an på en anderledes måde. For eksempel kan fonden ikke søges om støtte. I stedet står vi selv bag de projekter, som vi går ind i. Og vi tror på styrken ved at løfte i fællesskab. Vi tror på, at effekten bliver så meget større, når de rigtige mennesker til opgaven går sammen om at løse den. I Mary Fonden får vi mennesker til at mødes. Vi identificerer, udvikler og gennemfører projekterne i tæt samarbejde med udvalgte partnere og eksperter, som med deres faglige indsigt og personlige engagement er med til at optimere den samlede indsats, så den gør den størst mulige forskel.

Når vi tager hul på et nyt indsatsområde, starter vi med at sammensætte et ekspertpanel. Det vil typisk bestå af professorer, forskere, fagfolk fra organisationer eller andre mennesker, som kan hjælpe os med indsigt og erfaringer fra deres dagligdag med relaterede problemstillinger i teori og praksis. Lysten og viljen til at deltage i vores ekspertpaneler er overvældende, og Mary Fonden er meget taknemmelig for opbakningen fra alle de NGO'er, fonde, virksomheder og enkeltpersoner, som vælger at gå sammen med os i kampen mod social isolation.

Når pædagoger, lærere og forældre sammen sætter fokus på det gode børnefællesskab og på at lære børn og unge, at mobning er uacceptabelt, så virker det...
Kronprinsessen hyldede partnerskabet og brede alliancer i arbejdet med at bekæmpe komplekse sociale...
Vores samarbejde med MH24 - Mikkel Mod Mobning har knopskudt, og vi har netop lanceret Antibulli-prisen...
mary_fonden I Mary Fonden arbejder vi for at styrke børns fællesskaber og trivsel som forebyggelse af mobning. Vores grundtese er, at det stærke og inkluderende fællesskab gør det svært for mobning at opstå. I 2007 lancerede vi sammen med @redbarnetdk @friformobberi, som er et pædagogisk antimobbeprogram målrettet arbejdet med børn mellem 0 og 9 år. Pædagogiske redskaber, den seneste viden om mobning og masser af sjove, fællesskabende aktiviteter for børn og voksne er samlet i en kuffert - og den har vi netop opdateret! Varianterne til børnehave og skole/SFO (der findes også en til vuggestuer/dagplejer) har været igennem en grundig revidering og videreudvikling. Læs mere ➡️ link i bio. Fri for Mobberi er målrettet børn mellem 0-9 år. Programmet blev lanceret i 2007 af Mary Fonden og Red Barnet på initiativ af H.K.H. Kronprinsessen. Fri for Mobberi er non-profit, og programmet er støttet af Ole Kirk’s Fond. Programmet er Danmarks første større forebyggende indsats mod mobning målrettet de yngste børn. #friformobberi #forebyggelseerbedst #alleharrettilathøretil #skolestart2018 #olekirksfond
mary_fonden Når Adam bliver holdt uden for legen, og Anna mobber de andre, er det noget, mange forældre gerne vil være med til at løse – også i situationer, hvor det ikke handler om deres eget barn. Det viser en ny undersøgelse, Analyse Denmark har foretaget for os og @redbarnetdk. Vi har spurgt forældre til børn i 0.-3. klasse, og 95 % mener, at de har et medansvar for den fælles trivsel i deres barns klasse. 90 % af forældrene siger også, at de i høj eller nogen grad ønsker vejledning fra deres barns lærer eller pædagog til, hvad de kan gøre, hvis en klassekammerat mistrives. Opløftende tal, som du kan dykke ned i via link i bio. #forebyggelseerbedst #friformobberi #alleharrettilathøretil
mary_fonden Nyd lyset, fællesskabet og muligheden for at sætte tempoet ned. Vi holder lukket i uge 29 & 30. God sommer! #alleharrettilathøretil
mary_fonden Hver uge får vi postkort tilsendt fra børn på krisecentre, der har fået vores rygsæk med legetøj og fornødenheder. Forleden fik vi dette fra en pige på seks år, der ønsker Kronprinsessen en god sommerferie. Vi ønsker det samme til hende - og alle de andre børn på de danske, grønlandske og færøske krisecentre! Hvert år uddeler Mary Fonden over 2.000 rygsække til børn, der kommer på krisecenter med deres mor i Danmark, Grønland og på Færøerne. Rygsækkene indeholder bl.a. tandbørste, bamse, dagbog og en hilsen fra Kronprinsessen. Udover at udfylde et basalt behov, er rygsækken også en symbolsk gestus over for børnene om, at de bliver set og hørt, og at vold aldrig er acceptabelt. #alleharrettiletlivudenvold #alleharrettilathøretil
mary_fonden Mobbefrie miljøer og stærke børnefællesskaber er grundlæggende for børns trivsel og positive udvikling, men hvad skal lærere og pædagoger egentligt vide og være opmærksomme på i arbejdet med forebyggelse og håndtering af mobning? Det kan de blive klogere på i antologien 'Mobning - Viden og værktøjer for fagfolk', som Mary Fonden og @redbarnetdk i samarbejde med @akademisk_forlag udgav i 2017. Bogen koster 125,- kr, men kan også hentes gratis som PDF på friformobberi.dk. #forebyggelseerbedst #alleharrettilathøretil #friformobberi