> English

Seneste nyt


15.02.2017

Elever og lærere er glade for Kærlig Talt

Tilfredsheden med undervisningsmaterialet Kærlig Talt blandt elever og lærere er stor, og størstedelen af lærerne vil anbefale kollegaer at bruge Kærlig Talt i undervisningen. Effekten af materialet er dog endnu svær at måle. Det viser ny evaluering.

Af Kristine Kornum Foto: Steen Brogaard

”Jeg synes det er et rigtig godt projekt. At lære at sætte ord på svære følelser kan man ikke starte med for tidligt.” Sådan lyder det fra en af de lærere, som har deltaget i evalueringen af undervisningsmaterialet Kærlig Talt. De positive tilkendegivelser går igen både blandt de 750 elever og 23 lærere på 8. klassetrin, som har deltaget i evalueringen, der blev foretaget af Institut for Psykologi ved Syddansk Universitet i 2015-2016.

Umiddelbart efter undervisningsforløbets afslutning vurderer syv ud af ti elever, at det har været spændende og lærerigt at deltage i Kærlig Talt, og at temaerne har været meningsfulde at arbejde med. Samme tendens ses seks måneder senere, hvor seks ud af ti elever fortsat husker Kærlig Talt som et godt og lærerigt undervisningsforløb. Blandt adspurgte lærere angiver alle, at arbejdet med Kærlig Talt har været spændende og lærerigt. Omkring halvdelen af lærerne beskriver, at de efter forløbet har arbejdet videre med temaer eller problemstillinger fra Kærlig Talt, og hovedparten af lærerne mener, at temaet i Kærlig Talt er meningsfuldt og anbefalelsesværdigt. Endelig beskriver alle lærerne, at lærerkurset og undervisningsmaterialerne har rustet dem til arbejdet med Kærlig Talt.   

Den høje tilfredshed glæder direktør i Mary Fonden, Helle Østergaard:
”Kærlig Talt har til formål at forebygge kærestevold blandt unge. Det er et vanskeligt emne, og vi har arbejdet grundigt med, hvordan vi skulle gribe det an. Derfor betyder det meget at se, at undervisningsmaterialet rammer målgruppen, og at både lærere og elever finder det vedkommende og interessant. Det er en forudsætning for at flytte noget.”

Svært at måle effekten
Evalueringen har derimod ikke vist en signifikant effekt inden for testperioden i forhold til at forebygge kærestevold. Forløbet kan ikke dokumentere den tiltænkte effekt på udøvelsen af emotionel vold blandt venner, holdninger til vold, kommunikation, konflikthåndtering og affektregulering.

Kærlig Talt er udviklet med henblik på primær forebyggelse. Det vil sige, før de unge oplever kærestevold, og for nogle endda før de overhovedet har gjort sig erfaringer med kærester. Evalueringen måler direkte på forekomsten af kærestevold og på nogle af de faktorer, der antages at lede til vold eller grænseoverskridende adfærd. Det er med andre ord konsekvenser, som endnu ikke er aktualiseret i de unges liv. Det er noget af det, som kan gøre det svært at måle på effekten af Kærlig Talt.

”Vi tager evalueringen til efterretning og er os bevidste om, at det er svært at måle på effekten af et forebyggende initiativ som Kærlig Talt inden for en testperiode på bare seks måneder,” siger Helle Østergaard.

Læs faktaark om evalueringen af Kærlig Talt 

Læs den fulde evaluering

Hvad er Kærlig Talt?
Kærlig Talt er et interaktivt undervisningsforløb, som sætter relationer, kommunikation og svære følelser på dagsordenen i de ældste klasser for på sigt at forbygge kærestevold.

Undervisningsmaterialet blev testet i 2015 og lanceret i 2016.

Kærlig Talt er udviklet af Mary Fonden og Center for Familieudvikling med finansiel støtte fra Ole Kirk’s Fond.

Læs mere på projektkærligtalt.dk

Når pædagoger, lærere og forældre sammen sætter fokus på det gode børnefællesskab og på at lære børn og unge, at mobning er uacceptabelt, så virker det...
Kronprinsessen hyldede partnerskabet og brede alliancer i arbejdet med at bekæmpe komplekse sociale...
Vores samarbejde med MH24 - Mikkel Mod Mobning har knopskudt, og vi har netop lanceret Antibulli-prisen...
mary_fonden Jul og nytår betyder hygge og fest for de fleste. Men ikke for alle. For nogle føles højtiderne særligt ensomme. En undersøgelse, som vi udarbejdede sammen med Folkebevægelsen mod Ensomhed tilbage i 2017, viste, at ensomhedsfølelsen topper til nytår. 4 % føler sig ensomme til jul, og hele 7 % føler sig ensomme til nytår. En forklaring kunne være, at de fleste har familie, som de kan holde jul med, men færre har venner, som de kan hoppe ind i det nye år med. Herfra skal derfor lyde en opfordring til at udvide årets nytårsfest og træde ind i det nye år i selskab med mennesker, som måske ikke i første omgang var på listen over inviterede. #alleharrettilathøretil
mary_fonden Nogle følelser, tanker eller bekymringer kan være svære at sætte ord på. Nogle gange er det vanskeligt at sige det højt til hinanden, som fylder indeni. Måske svigter modet, eller øjeblikket med nærvær forpasser. Hver søndag op til jul giver vi i Mary Fonden et forsigtigt bud på, hvad der er den største gave, vi kan give hinanden. Måske er det denne jul, at modet skal findes og øjeblikket skal gribes. Glædelig 2. søndag i advent. #alleharrettilathøretil #advent #2søndagiadvent #talomdet
mary_fonden Alt, hvad vi gør i Mary Fonden, gør vi sammen med andre. Vi tror på, at vi skaber de bedste projekter og den største forskel i partnerskab med andre. Som tak for den fælles indsats inviterede vi vanen tro alle vores samarbejdspartnere på glögg og æbleskiver. #maryfonden #kronprinsessen #kronprinsessemary #alleharrettilathøretil #julehygge Foto: Steen Brogaard
mary_fonden Julen handler om at give og modtage, og mange af os er allerede i fuld gang med gaveindkøbene. Men hvad er egentlig den største gave, vi kan give hinanden? Det har vi tænkt over i Mary Fonden, og det giver vi et forsigtigt bud på hver søndag op til jul. Glædelig 1. søndag i advent. #alleharettilathøretil #advent #1søndagiadvent #julegaver
mary_fonden Kender du det, at du pludseligt hører noget, du har sagt, komme ud af munden på dit barn? Eller at dit barn i sine handlinger kopierer dig fuldstændig? Det sker ret tit, og det er ikke så mærkeligt, for børn er på en vigtig mission. De vil gerne lykkes, og derfor spejler de sig i deres omgivelser – især i os voksne – i forståelsen af, at ”hvis andre gør sådan, så er det sådan man opfører sig”. Voksne er vigtige rollemodeller for børn, og måden, vi er på sammen med dem på, betyder lige så meget – hvis ikke mere – for deres handlinger, som hvad vi taler med dem om. Det gælder pædagogerne og naturligvis børnenes egne forældre, men det gælder faktisk også de andre børns forældre. I dagtilbuddets eller skolens rammer er forældre nemlig mere sammen med hinandens børn, end de måske lige tænker over. Hvis et forældrepar bruger 10-15 minutter på at aflevere om morgenen og det samme ved afhentning, tilbringer de 2-2½ time om ugen i børnehaven. Det er alligevel noget. Og selvom de har travlt med deres eget barn – og med at lede efter vanter, huske madpakken eller orientere sig i dagens aktiviteter – så er de ikke anonyme for de andre børn omkring dem og i børnenes indbyrdes fællesskab. Det skal vi minde os selv om, for med selv en lille indsats kan vi gøre en stor forskel for at skabe og understøtte de trygge rammer, der er forudsætningen for et positivt børnefællesskab. Ikke kun for vores egne børn, men for ALLE børn. #forebyggelseerbedst #friformobberi