Hjem / Vores arbejde

Vores arbejde

I Mary Fonden arbejder vi med at bekæmpe social isolation for at bidrage til et samfund, hvor alle oplever, at de hører til. Det gør vi ved at udvikle og udbrede initiativer, der støtter de mange på kanten af fællesskabet til at blive i eller træde ind i fællesskabet.

Social isolation kan bekæmpes fra mange kanter. I Mary Fonden har vi valgt at gøre det gennem tre primære indsatsområder: Mobning & Trivsel, Vold i Hjemmet og Ensomhed. Derudover har vi også enkelte initiativer, der på andre måder bidrager til et samfund, hvor alle føler sig som en del af et positivt fællesskab.

Inden for vores indsatsområder udvikler vi konkrete projekter med samarbejdspartnere og eksperter, vi fremmer viden, nedbryder tabuer og skaber opmærksomhed om både de problemstillinger, vi arbejder med, og mulige løsninger.

Mobning & Trivsel

Mobning starter tidligt og kan ødelægge et barns liv. I Mary Fonden arbejder vi for, at alle børn føler sig trygge og accepterede.

Vold i Hjemmet

Vold er aldrig acceptabel og kan aldrig retfærdiggøres. Alle har ret til et liv uden vold. Det arbejder vi for i Mary Fonden.

Ensomhed

Ensomhed er farlig, når den bliver en fast del af vores liv. I Mary Fonden arbejder vi for at forebygge, belyse og aftabuisere ensomhed.

Øvrige initiativer

Vores arbejde er primært fokuseret på vores tre indsatsområder, men vi arbejder vi også på initiativer inden for vores overordnede formål om at bekæmpe social isolation og styrke fællesskaberne.