> English

Hver 4. dansker savner nogen at spise sammen med

23,6 procent af danskerne savner selskab ved deres aftensmåltid, og hele 44 procent af danskerne vil takke ja til en middagsinvitation fra en, de kun kender flygtigt.

Det er nogle af hovedbudskaberne i en undersøgelse, som Mary Fonden og Folkebevægelsen mod Ensomhed netop har gennemført for at sætte fokus på madfællesskaber og forekomsten af ensomhed i befolkningen.

Flest yngre savner selskab og er mest åbne over for invitationer

Undersøgelsen viser, at det er danskere mellem 18-39 år, der hyppigst savner at dele aftensmåltidet med andre. Færrest blandt de voksne på 40 år og derover savner selskab, og tilbøjeligheden til at sige ja til en invitation fra en, man kun kender flygtigt, falder også med årene. Således vil hele 16 procent af de voksne på 60 år og derover sige nej tak til en invitation, mens kun 4 procent af de 30-39 årige vil afslå.

Invitér din nabo på mad

”Det kan for mange af os virke grænseoverskridende at invitere nye mennesker på mad, men analysen viser os, at rigtig mange vil tage positivt imod en invitation. Vi håber, at Danmark spiser sammen kan være det lille skub, der får danskerne til at invitere nye mennesker ind i deres liv via måltidet eller måske bare en kop kaffe. På den måde kan vi alle tage del i kampen mod ensomhed,” siger Helle Østergaard, direktør i Mary Fonden

Flere end 210.000 danskere føler sig ofte ensomme*. Derfor har 60 organisationer, foreninger, kommuner og virksomheder sluttet sig sammen i Folkebevægelsen mod Ensomhed med en vision om at halvere antallet ved udgangen af 2020. 

Danmark spiser sammen

I uge 17 løber eventen Danmark spiser sammen af stablen for at sætte fokus på, hvordan måltidet som mødested kan være med til at knække ensomheden blandt danskerne. Målet er, at mennesker, der ikke normalt taler sammen, mødes.

Over 500 måltidsfællesskaber

”I skrivende stund er der over 500 måltidsfællesskaber i uge 17 på danmarkspisersammen.dk. De mange måltider skal brede sig som ringe i vandet, og du skal være med. Inviter et menneske, som du ikke normalt ser, på et måltid mad. Der er rigtig mange danskere, der vil være glade, hvis du kan tage det første skridt og række ud,” lyder opfordringen fra Ania Stoltz-Andersen, projektleder for Folkebevægelsen mod Ensomhed.

Fakta om undersøgelsen

Undersøgelsen er baseret på godt 1.000 internetinterview udført af Wilke for Mary Fonden og Folkebevægelsen mod Ensomhed.

Øvrige budskaber

  • 53 % af danskerne spiser altid sammen med dem, de bor sammen med, og 23 % spiser aldrig med nogen, de ikke bor sammen med.
  • Knap hver 5. dansker spiser alene mindst fem gange om ugen.
  • Danskere, der spiser alene, ser oftere fjernsyn sammenlignet med dem, der spiser sammen med andre.
  • 46 % af danskerne ser aldrig fjernsyn, når de spiser med andre.
  • 6 % af danskerne ser altid fjernsyn, når de spiser med andre.
  • 16 % savner gode aftensmåltider i deres liv (det gode aftensmåltid er primært forbundet med hjemmelavet mad (60 %), men også at være sammen med familien (46 %).
Når pædagoger, lærere og forældre sammen sætter fokus på det gode børnefællesskab og på at lære børn og unge, at mobning er uacceptabelt, så virker det...
Kronprinsessen hyldede partnerskabet og brede alliancer i arbejdet med at bekæmpe komplekse sociale...
Vores samarbejde med MH24 - Mikkel Mod Mobning har knopskudt, og vi har netop lanceret Antibulli-prisen...
mary_fonden "I rygsækken blev jeg rigtig glad for lego batman bamsen, som gav mig tryghed, da det hele var svært. Dagbogen har jeg tegnet min situation i, som hjælper mig med at forstå og bearbejde min situation. Bogen "Den her bog elsker dig" giver mig en masse grin og gode snakke med min mor." ..... Postkortet kommer fra et af de knap 2.000 børn, som hvert år flytter på krisecenter med sin mor. Alle børn på krisecentre i Danmark, Grønland og på Færøerne får en rygsæk fra Mary Fonden og #olekirksfond. Rygsækken rummer det mest nødvendige, som et barn kan savne, når han eller hun flytter på krisecenter – lige fra et håndklæde og hårbørste til en dagbog, lidt legetøj og en bamse. Rygsækken fungerer også som et pædagogisk værktøj for krisecentrenes børnemedarbejdere og bliver brugt til at sætte gang i den svære samtale med barnet om oplevelserne i hjemmet. #allebørnharrettiletlivudenvold #rygsækketilbørnpåkrisecentre #stopvoldmodbørn
mary_fonden Tusindvis af børn har gennem årene haft en fest i det gode børnefællesskabs navn til de årlige Fri for Mobberi​ Børnestafetter, som vi holder i København og Aarhus. I sidste måned var det de færøske børns tur til tage bamsestafetten og løbe en kilometer mod mobning til 'Bamsurenning' (Bamseløb) i det nordatlantiske 🇫🇴. Fri for Mobberi blev i marts i år lanceret på Færøerne under navnet 'Betri Vinir' (Bedre Venner). Det er den færøske NGO #Barnabati​, som i samarbejde med Mary Fonden og @redbarnetdk ​har tilpasset det danske antimobbeprogram til færøske forhold, og som også står bag det færøske Bamseløb. #friformobberi #betrivinir #børnestafetten2018 #bamseven #alleharrettilathøretil #forebyggelseerbedst
mary_fonden 🍁📚Efterårsferien nærmer sig - og dermed måske også lidt ekstra tid til varm kakao og højtlæsning sammen med børnene i familien 🍁📚. Vores projekt LæseLeg, der støtter børns sproglige udvikling i dagtilbud og indskolingen, har 10 gode råd til, hvordan du også som forælder og bedsteforælder kan læse SAMMEN med dine børn eller børnebørn i stedet for at læse for dem. Det hjælper dem nemlig til at udvikle et stort og nuanceret sprog. Her er de første tre råd: 1) Læs sammen med dit barn At læse sammen med adskiller sig fra at læse for. Når du læser sammen med dit barn, afbryder I oplæsningen og taler om ord, historie og illustrationer undervejs og efter snip, snap, snude. 2) Vær til stede De fleste har oplevet, at tankerne flyver, når de læser højt. Bliv i læseoplevelsen sammen med dit barn. 3) Begynd tidligt Fra dit barn er 9-10 måneder har det glæde af små bøger. Kig i bøgerne og sæt ord på – men kun så længe dit barn er interesseret. Fra dit barn er godt to år, kan I læse bøger med lidt tekst. Tanken bag det hele er, at børn har brug for at kunne udtrykke sig for at være en del af børnefællesskabet, og følgeforskning viser, at LæseLeg netop giver sproget vokseværk. Find resten af de gode råd på laeseleg.dk (link i bio). #alleharrettilathøretil #givsprogetvokseværk #læseleg #tidligindsats 📷: Steen Brogaard
mary_fonden Er du begyndt at tælle ned til jul? Det er vi. Hvert år på denne tid mødes vi med vores faste bureau MOTOR Agency og taler julehilsen. Og hvert år tryller kreativ direktør Carsten Michelsen et nyt fint og julet format frem. Julehilsner luner. Men det gør hilsner uden for højtiderne også. Så hvis du ikke helt er nået til det med julen endnu, så er det måske tid til at sende en hilsen til en, du tænker på ... helt uden julen som anledning. Foto: Mary Fonden ©
mary_fonden Kære lærer Gode fællesskaber og høj trivsel i skolen giver gode børneliv. Vi vil gerne sige TAK til dig, fordi du hver dag arbejder for, at vores børn bliver klogere - både fagligt og socialt. God international lærerdag! #lærerensdag #lærerensdag2018 #forebyggelseerbedst #friformobberi #indskoling