> English

Seneste nyt


26.01.2018

Hvor længe kan du holde vejret?

Hver femte ung har svært ved at tale med deres venner om det, der går dem på. De frygter at blive stemplet som en fiasko. Men nære venskaber fodres af tillid, og derfor er der behov for at gøre op med perfektionstyranniet og få de unge til at åbne op. Også for det, der ikke er en succes. Det skabte vi og Ventilen en film om i forsommeren 2017 - se eller gense den her. 

 

Jeg lyver, så der er ikke rigtig nogen, der kender mig.


Sådan starter filmen ”Hvor længe kan du holde vejret?”. I filmen ser vi unge mennesker under vand. Vi hører deres tanker. Deres bekymringer. Deres hemmeligheder. Og vi ser dem kæmpe med at holde vejret. Vi holder vejret med dem, føler med dem og ånder lettet op, når de bryder vandoverfladen og igen kan trække vejret frit. Udgangsreplikken lyder ”Ingen kan holde vejret for evigt” – efterfulgt af opfordringen ”få luft for dine tanker”.

Se filmen.

Filmen udspringer af et ønske om at få flere unge til at reagere på det pres, de oplever, og starte en ung til ung-dialog om åbenhed, relationer og modet til at stå ved den, man er – på godt og mindre godt.

Det kan føles meget ensomt ikke at kunne betro sig til sine venner, ikke at turde vise, hvem man i virkeligheden (også) er. Og når de unge ikke betror sig til hinanden, finder de ikke ud af, at mange oplever de samme bekymringer. Det bliver en ond cirkel, hvor de holder vejret af frygt for, hvad de andre tænker om dem, og på den måde finder de ikke ud af, at de andre ikke tænker noget særligt – for de står selv med nogle tilsvarende tanker og bekymringer.

Hver femte ung har svært eller meget svært ved at tale med sine venner om det, der virkelig plager ham eller hende (Ungdomsprofilen 2014, Statens Institut for Folkesundhed). Når vi taler med unge, så giver de udtryk for, at der blandt dem hersker en logik, hvor det er bedre ikke at blotte sig, for så undgår man at blive udstillet. Mange oplever et enormt pres i forhold til at opretholde en facade; at lade, som om alt er godt, fordi de ellers bliver eller risikerer at blive dømt ude.

En stor andel af de unge er steget på et tog, der ræser derudaf, og der er bare to stop på deres vej – succes eller fiasko – misser du succesen, så er der kun fiaskoperronen tilbage. Mellemstationerne – nuancerne og det levede livs mange af- og vildveje – er slettet fra deres køreplan.

Der er så mange valg i fremtiden, at jeg er bange for at træffe det forkerte.

Med filmen ønsker vi at skubbe til de unge, fordi det også er dem, der skal gøre op med præstationskulturen og nulfejlstolerancen. De skal selv være fortalere for og skabe tolerancen for et ungdomsliv, hvor der er plads til at forsøge sig med noget uden at vide, hvor det bærer hen. Hvor der er plads til at begå fejl og blive klogere. Hvor der er plads til at smage på livet uden andet kompas end nysgerrighed og livslyst.

Med filmen ønsker vi at minde om det almindelige ungdomsliv fuld af mindre og større op- og nedture. De unge er kollektivt kommet til at male et skønmaleri af deres jævnaldrende, og stilheden om det, der ikke passer ind i billedet, er med til at fastholde de unge i en uhensigtsmæssig social pejling; ”Der er sikkert ikke andre end mig, der føler sig ensom”, ”Det er pinligt at sidde alene på en fredag”, ”Alle de andre ved, hvad de vil”, ”Alle de andres liv er perfekt”. Vi ønsker at stille os ved siden af de unge og råbe, at glansbillederne ”jo ikke har noget tøj på”.

Jeg er bange for at dele mine tanker med mine venner, fordi jeg kunne blive stemplet som en svans.

Med filmen ønsker vi at få de unge til at tale sammen om det liv, der ikke når de sociale medier. Den del af livet, der ikke egner sig til blive vist for hele verden, men måske bare en enkelt god ven, der lytter og støtter en, når man forsøger at rejse sig igen. For det er jo også en del af det, at vi lettere rejser os med nogen ved vores side.

Det er i det almindelige liv med realistiske forventninger til os selv og hinanden, at vi tør tage en chance, afdække en sprække og komme hinanden ved på en meningsfuld måde. Hvis vi kun tør stå frem foran andre, når alt sidder, som det skal, og alt spiller, så kan det let gå hen og blive en meget ensom rejse. Hvis vi ikke tør dele det, der fylder i os, hvordan skal vi så etablere dybe og meningsfulde relationer med vores nærmeste venner?

Med filmen ønsker vi at starte en samtale med og blandt unge. Vi ønsker at inspirere til at turde tale om det, der ikke er SoMe-smukt. Vi ønsker at sætte en SoUs-dagsorden, som handler om tillid og tolerance frem for frygt og udskamning.

Bægeret bliver jo fyldt op på et eller andet tidspunkt. Når den sidste dråbe så er der, så gider man bare ikke mere.

Vi siger ikke, det er let. Vi siger heller ikke, at unge bare skal krænge deres inderste ud til hele verden, men vi siger, at de skal tage en snak om de krav, de stiller til hinanden, men måske mest af alt til sig selv. De skal kræve retten til at være dem selv tilbage – uden facade og insta-filter, for ingen kan være fuldendte ret længe af gangen. Og så skal de turde at betro sig til hinanden, så de meningsfulde og uvurderlige nære relationer også bliver en del af deres ungdomsliv.

Det kan virke dramatisk at sammenligne det at holde sine tanker for sig selv med det at holde vejret, men forskning underbygger i stigende grad, at vores nære sociale relationer er livgivende. Et fattigt socialt liv kan skade vores helbred på linje med andre kendte helbredsmæssige risici som fx alkohol og inaktivitet (Holt-Lundstad, ”Loneliness and social isolation as risk factors for mortality: a meta-analytic review”, 2015). Lad os opfordre de unge til at dele deres tanker med deres nære venner og starte en ny fortælling om det at være ung. En fortælling om en ungdom med plads til alle.

For ingen kan holde vejret for evigt.

Kort om filmen
I filmen optræder 12 helt almindelige unge, der har fundet modet til at fortælle nogle af deres hemmeligheder. På den måde er de med til at tegne et billede af et ungdomsliv uden filter.
Filmen er produceret som en del af Netwerk – Ventilen og Mary Fondens fælles projekt, der er sat i verden for at forebygge og afhjælpe ensomhed på ungdomsuddannelser. Læs mere om Netwerk.
Filmen er produceret i samarbejde med Mayday Film.

Ensomhed

Vi føler os alle ensomme en gang imellem – det er en naturlig del af livet. Men når ensomheden går fra at være kortvarig og situationsbestemt til at være vedvarende, så bliver ensomheden skadelig for vores helbred og for vores sociale liv. Langvarig ensomhed er skadelig for vores krop og kan helt ødelægge vores sociale kompetencer. Trods de store menneskelige omkostninger er ensomhed stadig et overset problem.

Se mere om Mary Fondens indsatsområde Ensomhed
Når pædagoger, lærere og forældre sammen sætter fokus på det gode børnefællesskab og på at lære børn og unge, at mobning er uacceptabelt, så virker det...
Kronprinsessen hyldede partnerskabet og brede alliancer i arbejdet med at bekæmpe komplekse sociale...
Vores samarbejde med MH24 - Mikkel Mod Mobning har knopskudt, og vi har netop lanceret Antibulli-prisen...
mary_fonden Jul og nytår betyder hygge og fest for de fleste. Men ikke for alle. For nogle føles højtiderne særligt ensomme. En undersøgelse, som vi udarbejdede sammen med Folkebevægelsen mod Ensomhed tilbage i 2017, viste, at ensomhedsfølelsen topper til nytår. 4 % føler sig ensomme til jul, og hele 7 % føler sig ensomme til nytår. En forklaring kunne være, at de fleste har familie, som de kan holde jul med, men færre har venner, som de kan hoppe ind i det nye år med. Herfra skal derfor lyde en opfordring til at udvide årets nytårsfest og træde ind i det nye år i selskab med mennesker, som måske ikke i første omgang var på listen over inviterede. #alleharrettilathøretil
mary_fonden Nogle følelser, tanker eller bekymringer kan være svære at sætte ord på. Nogle gange er det vanskeligt at sige det højt til hinanden, som fylder indeni. Måske svigter modet, eller øjeblikket med nærvær forpasser. Hver søndag op til jul giver vi i Mary Fonden et forsigtigt bud på, hvad der er den største gave, vi kan give hinanden. Måske er det denne jul, at modet skal findes og øjeblikket skal gribes. Glædelig 2. søndag i advent. #alleharrettilathøretil #advent #2søndagiadvent #talomdet
mary_fonden Alt, hvad vi gør i Mary Fonden, gør vi sammen med andre. Vi tror på, at vi skaber de bedste projekter og den største forskel i partnerskab med andre. Som tak for den fælles indsats inviterede vi vanen tro alle vores samarbejdspartnere på glögg og æbleskiver. #maryfonden #kronprinsessen #kronprinsessemary #alleharrettilathøretil #julehygge Foto: Steen Brogaard
mary_fonden Julen handler om at give og modtage, og mange af os er allerede i fuld gang med gaveindkøbene. Men hvad er egentlig den største gave, vi kan give hinanden? Det har vi tænkt over i Mary Fonden, og det giver vi et forsigtigt bud på hver søndag op til jul. Glædelig 1. søndag i advent. #alleharettilathøretil #advent #1søndagiadvent #julegaver
mary_fonden Kender du det, at du pludseligt hører noget, du har sagt, komme ud af munden på dit barn? Eller at dit barn i sine handlinger kopierer dig fuldstændig? Det sker ret tit, og det er ikke så mærkeligt, for børn er på en vigtig mission. De vil gerne lykkes, og derfor spejler de sig i deres omgivelser – især i os voksne – i forståelsen af, at ”hvis andre gør sådan, så er det sådan man opfører sig”. Voksne er vigtige rollemodeller for børn, og måden, vi er på sammen med dem på, betyder lige så meget – hvis ikke mere – for deres handlinger, som hvad vi taler med dem om. Det gælder pædagogerne og naturligvis børnenes egne forældre, men det gælder faktisk også de andre børns forældre. I dagtilbuddets eller skolens rammer er forældre nemlig mere sammen med hinandens børn, end de måske lige tænker over. Hvis et forældrepar bruger 10-15 minutter på at aflevere om morgenen og det samme ved afhentning, tilbringer de 2-2½ time om ugen i børnehaven. Det er alligevel noget. Og selvom de har travlt med deres eget barn – og med at lede efter vanter, huske madpakken eller orientere sig i dagens aktiviteter – så er de ikke anonyme for de andre børn omkring dem og i børnenes indbyrdes fællesskab. Det skal vi minde os selv om, for med selv en lille indsats kan vi gøre en stor forskel for at skabe og understøtte de trygge rammer, der er forudsætningen for et positivt børnefællesskab. Ikke kun for vores egne børn, men for ALLE børn. #forebyggelseerbedst #friformobberi