"Råd til Livet"
”Råd til Livet” er et mentorbaseret program, der tilbyder gratis social-, juridisk- og økonomisk rådgivning til udsatte og voldsramte kvinder, der har mistet overblikket over deres og familiens økonomi. Økonomi bliver ofte brugt som fastholdelsesfaktor i voldelige forhold. Derfor er økonomisk overblik en afgørende faktor for, at kvinden kan få overblik og overskud til at tage hånd om sig selv og sine børn.
Mary Fondens ”Råd til Livet” tilbydes:
• Hos Mødrehjælpen i København og Aarhus i samarbejde med Nykredit og lokale advokatkontorer. Mødrehjælpen kan kontaktes på 33 45 86 00 for en aftale om en tid.
• På krisecentre i Aarhus, Helsingør, Esbjerg, Rønne, Næstved og Kolding i samarbejde med Nykredit, LOKK (Landsorganisationen af Kvindekrisecentre) og lokale advokatkontorer. Tilbuddet udrulles gradvist til flere krisecentre.
Foreningen Østifterne bidrager som finansiel partner.
”Råd til Livet” evalueres løbende og målingerne viser, at projektet har en markant effekt for kvinderne. Bl.a. er antallet af kvinder, der kan overskue deres økonomi, fordoblet fra 32 % til 73% og kvinderne oplever bedre trivsel (januar 2011).
Læs mere om "Råd til Livet"

