Vold i Hjemmet

Mary Fondens konkrete initiativer indenfor indsatsområdet ”Vold i Hjemmet” er:

• ”Rygsække til børn på krisecentre”. Alle børn, der kommer på krisecenter med deres mor i Danmark, i Grønland og på Færøerne. Rygsækken indeholder praktiske fornødenheder som fx tandbørste og nattøj og rummer desuden legetøj, en bamse og en dagbog. ”Rygsække til børn på krisecentre” er et samarbejde mellem Mary Fonden, LEGO Fonden og LOKK (Landsorganisationen af Kvindekrisecentre).

•  ”Råd til Livet” er gratis social-, juridisk- og økonomisk rådgivning til udsatte og voldsramte kvinder . ”Råd til Livet” tilbydes hos Mødrehjælpen i Aarhus og København. Fra oktober 2010 også på krisecentre, pt. i Aarhus, Helsingør, Esbjerg, Rønne, Næstved og Kolding. ”Råd til Livet” hos Mødrehjælpen er et samarbejde mellem Mary Fonden, Nykredit, Mødrehjælpen og Foreningen Østifterne. ”Råd til Livet” på krisecentre er et samarbejde mellem Mary Fonden, Nykredit, LOKK og lokale advokatkontorer.

Udover de 2 konkrete projekter har Mary Fonden desuden stået bag konferencer om vold i hjemmet (2008) og om kærestevold (2009) og har udgivet en grønlandsk-dansk børnebog om vold i hjemmet, ”Ægte fantasihistorier”. 

Alle har ret til et liv uden vold. Vold er aldrig acceptabelt og vold kan aldrig retfærdiggøres.