Historie
Initiativet til Mary Fonden daterer tilbage til maj 2004, hvor 1,1 mio. kr. blev indsamlet i Danmark og Grønland og skænket som en gave i anledning af Kronprinsparrets bryllup.
I 2006 tog Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary de første skridt mod den nuværende fond og stiftede i 2007 ”Mary Fonden – H.K.H. Kronprinsesse Marys Fond”.
Størstedelen af inspirationen er hentet fra Kronprinsessens sociale arbejde med protektioner, hvorigennem det er blevet tydeliggjort, at social isolation spiller en særlig rolle i mange af problemstillingerne. Dertil kommer inspirationen fra andre fonde rundt om i verden.
Mary Fondens otte medstiftere har muliggjort stiftelsen og det økonomiske grundlag for Mary Fonden.
Siden lanceringen af Mary Fondens første projekt i 2008, har Mary Fonden markeret sig med gode resultater inden for de to nuværende indsatsområder: "Mobning og Trivsel" samt "Vold i Hjemmet". Inden for disse områder har Mary Fonden pt. en række aktive projekter i samarbejde med en bred vifte af partnere.
